Richard Ford

Emneord:

Hovedforfatter

Maria Roslev
cand.mag., 2015

Richard Ford debuterede med romanen ”A Piece of My Heart” i 1976, men først med romanen ”Sportsjournalisten” fra 1986 fik han sit gennembrud. Romanen introducerer hovedpersonen Frank Bascombe, der går igen i murstensromanerne ”Uafhængighedsdag” og ”Som landet ligger”. Trilogien har givet Richard Ford stjernestatus, og han anses af kritikere verden over som en af USA's helt store litterære stemmer på linje med William Faulkner og Ernest Hemingway. ”Canada” fra 2012 er af flere kritikere udråbt til et mesterværk. I ”Kald mig Frank” fra 2014 vender Fords hverdagshelt Frank Bascombe tilbage, selvom hans historie egentlig var slut. Bascombe er en livagtig og elsket romanfigur, en mand af sin tid, og et rammende billede på amerikansk middelklasseliv – han er ikke nem at slippe.

Baggrund

Richard Ford blev født i Jackson i Mississippi i 1944, hvor han voksede op som enebarn. Da hans far døde, var Ford stadig kun en stor dreng på 16 år. Han flyttede med sin mor til Little Rock i Arkansas for at bo hos bedsteforældrene. Derfra gik turen senere til Michigan, hvor han studerede litteratur på State University. Siden har han flyttet en del, og han har sammen med sin kone boet utallige steder i USA.

”Jeg er sikker på, at man har en bedre chance her i livet – for at overleve – hvis man er god til at affinde sig med tab; hvis man kan klare sig igennem uden at blive kynisk; hvis man kan indordne sig, som Ruskin lader forstå, og bevare proportionssansen, forbinde de uensartede elementer til en helhed, der rummer det gode, selv om det gode ikke altid er nemt at finde.”

”Canada”, s.397.

At Richard Ford blev forfatter, tilskriver han til dels sin opvækst i Mississippi. Han voksede nemlig op i nærheden af både forfatteren William Faulkner og forfatterinden Eudora Welty, og derfor var ”tanken om at blive forfatter en reel mulighed, der var indgroet i alle der. At skrive litteratur lå simpelthen bare i luften i Mississippi.” [7].

Et mislykket forsøg på at få et job på en lokalavis efter studierne blev det, der i sidste ende fik ham til at vælge livet som forfatter. Han fortæller: ”De var helt ligeglade både med min grad og mine gode karakterer. Så jeg gik hjem til min mor og meddelte, at jeg ville forsøge at leve som forfatter.” [4]. Og trods sin ordblindhed kastede han sig ud i det.

Foto: Tiderne skifter

Født
16. februar, 1944 i Jackson i Mississippi, USA.
Uddannelse
BA i litteratur fra Michigan State University i 1966. MA i litteratur ogcreative writingfra California University i 1970.
Debut
A Piece of My Heart. 1976.
Litteraturpriser
PEN/Faulkner Award, 1987 og 1995. Pulitzer-prisen, 1995. The Paris Reviews Hadada-pris 2019.
Seneste udgivelse
Gradvise små justeringer. Klim, 2022. Oversat af Ninna Brenøe.
Inspiration
Raymond Carver.

Fords to første bøger ”A Piece of My Heart” fra 1976 og ”The Ultimate Good Luck” fra 1986 er begge anmelderroste romaner, og han blev endda indstillet til Hemingway-prisen for sin debutroman.

Men bøgerne solgte ikke så godt, og Ford så sig nødsaget til at forlade forfattertilværelsen igen til fordel for et job som journalist for et sportsblad. Et job han kom til at holde af, men da magasinet gik nedenom og hjem, vendte han tilbage til livet som forfatter. Han skrev ”Sportsjournalisten”, der blev hans store gennembrud. Med opfølgeren ”Uafhængighedsdag” fik han tildelt både Pulitzer-prisen og PEN/Faulkner Award’en.

Ford mødte sin kone Kristina Hensley allerede på college. Hun var 17. Han var 19. De blev gift i 1986 og har været sammen siden. Parret har ingen børn, men de har tre hunde.

Blandt Fords nære venner findes mange andre store forfattere bl.a. Raymond Carver, der døde af kræft i 1988. Ford følte et helt særligt slægtskab med vennen, fordi de begge voksede op i syden, og Carvers død var et stort tab.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Richard Ford har både skrevet noveller og romaner og har fået stor anerkendelse inden for begge genrer. Mest kendt er han dog nok for sin hverdagsrealisme i romanerne og for romanfiguren Frank Bascombe, der fremstår som et præcist portræt af den amerikanske mand i efterkrigstidens forstadsliv. Fords forfatterskab er da også af kritikere udråbt til et mesterligt samtidsværk.

Hvad enten det handler om 16-årige drenge med besværlige forældre eller hverdagshelten Bascombe, formår Ford at skrive sine karakterer frem med rammende replikker i et ind-til-benet sprog, der får dem til at stå lyslevende for læseren i al deres skrøbelighed.

Fords forfatterskab handler om mænd. Det handler om mænd med kvinder, mænd med drømme, mænd, der mister, mænd, der krydser grænser – i det hele taget mænd, der forsøger at leve, og som forsøger at forme et lykkeligt liv. I den stræben efter at leve lykkeligt forsøger karaktererne på hver deres måde at skabe orden – både i ydre hændelser og i det indre. Dell i ”Canada” kredser om normalitet, og Joe i ”Vildt liv” graver i årsagen til morens utroskab. Begge karakterer fortæller om virkeligheden, som den har udspillet sig for at forstå den og for at forstå sig selv.

Og netop det at skabe orden i kaos, især det indre kaos, er et centralt tema i Fords forfatterskab. Han mener, at vi som mennesker ikke trives med indre kaos. Han siger: ”Altså, Jeg tror på ideen om ”normalitet” på samme måde, som jeg tror på logik. Eller på idéen om en indre kerne. Alle disse etiske konstruktioner er netop konstruktioner. Vi bruger dem til at bekræfte os selv i, at alt det, der sker omkring os ikke er helt ude i hampen. De opbygger en fortælling, der forsikrer os om, at alt er, som det skal være. Indre kaos passer os ikke, og vi kan ikke leve med det ret længe.” [5]

Stilen i trilogien om Bascombe er mere fabulerende, humoristisk og detaljeret end stilen i henholdsvis ”Vildt liv” og ”Canada”, men fælles for romanerne er en mandlig hovedperson, rammende portrætter af amerikanske byer og mennesker og en melankolsk tone. Både ”Canada” og ”Vildt liv” foregår delvist i den lille by Great Falls i Montana, mens trilogien udspiller sig i New Jerseys forstæder. Og Ford kan om nogen ramme et sted med sit sprog og med sine stemninger. Ifølge Ford er stedet da også afgørende for, at fiktion virker: Han siger: ”Lokaliteten er det, der gør det hele troværdigt. Det sværeste i en roman er at skabe den illusion, at nogen taler, tænker, eksisterer – og uden et godt sted kan det slet ikke lade sig gøre.” [8].

Beslægtede forfatterskaber

Richard Fords forfatterskab sammenlignes ofte både med Hemingways og Faulkners. Fords første roman ”A Piece of My Heart” er en rigtig sydstatsroman, og derfor sammenlignes den med William Faulkners litteratur. Selv peger Ford også på Faulkner som litterær inspirationen. Han siger: ”Min første bog handlede om Sydstaterne og fokuserede på forskellige typiske Sydstatstemaer så som: Stedets betydning, friheden til at vælge frit, s-e-x – i det hele taget de hjemstavnsklassiske litterære emner. Og romanen var formentlig direkte inspireret af Faulkner og Eudora Welty og Flannery O’Connor og Gud ved hvilken anden sydstatsforfatter.” [3].

Fords mandlige hovedpersoner er på mange måder meget Hemingwayske. De gengiver virkeligheden uden omsvøb i en realistisk tone og afholder sig helst fra at udlevere for meget om sig selv. Men Fords mænd er mindre ensomme end Hemingways. De er også mindre voldelige, drikker mindre og horer meget lidt. Fords mænd kommer fra middelklassen. De er mænd af hjemmet. De er melankolske, omhyggelige og meget reflekterende. Og så er de i den grad mænd MED kvinder. Selv om man snildt kan kalde Fords bøger for mandebøger i den forstand, at de handler om mænd, så står disse mænd aldrig alene. De forstår altid sig selv i relation til en kvinde – en kvinde de måske sjældent forstår, men som de både styres, domineres og elskes af.

Fords tematiske fokus på den amerikanske middelklasse og familiedramaet trækker mindelser til Jonathan Franzens ”Frihed”. Begge forfattere skriver rammende og indlevende om familiens intriger, magt og psykologiske betydning for det enkelte individ. Fords forfatterskab stopper dog ikke ved det. Hans bøger oser også af et knivskarpt filosofisk blik i forhold til eksistensen i det hele taget.

Både i ”Canada” og i ”Uafhængighedsdag” citerer Ford Ralph Waldo Emerson, og om hans indflydelse siger Ford selv: ”Det Emerson forsøger at gøre i sine essays, er det samme, som jeg forsøger, når jeg skriver mine romaner og fortællinger, nemlig at tage fat i det mest komplekse, jeg kender til og det, jeg opfatter som det vigtigste og så forsøge at sige noget nyt om det, noget, der ikke er sagt før. Jeg henviser til Emerson, fordi han i sit arbejde gør sig virkelig umage med at fortælle om det, der giver adgang til det i livet, der normalt virker vanskeligt, vigtigt og utilgængeligt for os.” [6].