Niels Henning Falk Jensby

Genrer og tematikker

Om sit litteratursyn har Niels Henning Falk Jensby udtalt, at god litteratur skal ”(…) sætte os i positioner, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre af os selv, således at vi ender med at stille nogle spørgsmål, der åbner op for en radikalt anderledes måde at opfatte verden på” [3]Note på Gyldendals Facebookside2016-12-06.

I ”Techno” er det til særdeleshed forholdet mellem menneske og teknologi, der tematiseres og som via et kærlighedsløst og nøgternt sprog stiller læseren spørgsmål. Hvad gør eksempelvis et menneske til et menneske? Er det dets begær, dets krop? Er det menneskets følelser?

Et sted i romanen falder fortællerjeget i søvn til en film og vågner op til de sidste scener, hvor en tekst løber hen over skærmen. Teksten fortæller, at filmens hovedperson, den britiske matematiker Alan Turing, begik selvmord, og efterfølgende taler jeget og duet om Alan Turing. Udover at lægge grundstenene til datalogien udviklede han imitationsspillet, der havde til formål at afsløre kunstig intelligens. Med andre ord et spil, der kan afsløre, om den person, man sidder overfor, er en robot. Imitationsspillets italesættelse af det inhumane er et tema i bogen, da fortællerjeget udvikler sig mod en zombielignende robottilstand, der er præget af stor fremmedgørelse, angst og afstumpethed.

Samtidig fungerer Alan Turing også som en kommentar til det tematiske spor om homoseksuel kærlighed, erotik og udstødthed. Alan Turings selvmord i 1954 kom nemlig efter to år med arrest, østrogenbehandling og kemisk kastration pga. matematikerens åbenlyse homoseksualitet. Den behandling er siden hen blevet offentligt undskyldt af den britiske premierminister Gordon Brown, der kaldte den ”skrækindjagende”. Alan Turings historie belyser dermed også, hvor inhumant homoseksuelle er blevet behandlet tidligere – og stadig bliver det visse steder i verden.

Teknologiens betydning for jeget og duets forhold i ”Techno” kommer tydeligst til udtryk i de scener, hvor kæresteparret opholder sig i de dunkende technoklubber. I et podcastinterview med sitet LitteraturNu har Niels Henning Falk Jensby da også udtalt, at jo længere han kom ind i arbejdet med ”Techno” jo mere føltes det, som om han var i gang med at lave en technosang på det rent sproglige plan. Technoens monotoni skaber et univers uden grænser, hvor alt flyder sammen med alt, og til sidst ender technoen med at blive en tilstand. Med andre ord bliver den sproglige rytme med mange punktummer, hovedsætninger og kolde beskrivelser af noget ellers sanseligt og organisk med at blive synonym med jegets livsrytme.

Beslægtede forfatterskaber

Niels Henning Falk Jensby er af flere anmeldere blevet sammenlignet med forfatteren Bjørn Rasmussen. Slægtskabet med den forfatterskoleuddannede dramatiker og forfatter ses især i deres sammenfald i tematik og deres rå, upolerede sprog.

Bjørn Rasmussen debuterede i 2011 med ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, der bl.a. vandt Montanas Litteraturpris i 2011 og EU’s Litteraturpris i 2016. Romanen handler om den 15-årige Bjørn, der indleder et sadomasochistisk forhold til sin tidligere ridelærer. Både ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” og ”Techno” rummer en altoverskyggende fascination af det kropslige: Væsker, muskler, penetrationer, ejakulationer, afføring og (køns-)organer. De adskiller sig i deres forhold til sproglig stringens. Hvor ”Techno” er stramt komponeret, nøgtern og kontrolleret, så er ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” associativ, ukontrollerbar og selvafbrydende. Selv har Niels Henning Falk Jensby kaldt ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” for sin yndlingsbog: ”Jeg tror på mange måder, at den har formet mig som læsende og som person i en grad, jeg slet ikke kan overskue. Jeg endte med at lægge mig syg, efter at have læst den, fordi jeg var så rystet over den. Jeg kan den dag i dag stadigvæk ikke helt præcist sige, hvad det var ved bogen, der ramte mig så hårdt. Det eneste jeg ved er, at den vækkede alle de her følelser i mig.” [3]Note på Gyldendals Facebookside2016-12-06.

På mange måder kan Niels Henning Falk Jensbys litteratur sammenlignes med technomusikkens taktfaste og maskinelle opbygning, og også filmmediet rummer en oplagt sammenligning. Den eksperimentelle amerikanske filmskaber Kenneth Anger kredser i sine kortfilm bl.a. om homoseksuel erotik, den maskuline krop, drømmesyn og det okkulte. Kameraet indtager ofte en begærsposition og nærstuderer eksempelvis fleksende muskler til klassisk musik i den sort/hvide ”Fireworks” fra 1947. Kenneth Angers korte undergrundsfilm deler ikke ”Techno”s eksplicitte natur, hvor sexscener beskrives detaljeret, men de rummer klassiske erotiske symboler som en bil, der poleres, hvid væske, der hældes over en mand, sømænd og den maskinfikserede motorcykelkultur.

Relaterede forfattere