Nikolaj Zeuthen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2024
Nana Bugge Rasmussen
journalist, marts 2019

Hovedforfatter

Nana Bugge Rasmussen
journalist, 2011

Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv. Hvis du har hang til tåkrummende rejser rundt i usikkerhed og neurotiske adfærdsmønstre, har du her chancen for både at le og græde, og måske sågar genkende dig selv.

Baggrund

Nikolaj Zeuthen er født i 1977 i Cambridge, hvor han, tillige med ophold i USA, boede de første år af sit liv. Siden er han vokset op i Virum og blev i 1995 student fra Aurehøj Gymnasium. To år senere begyndte han at læse dansk ved Københavns Universitet, og i samme periode begyndte han at skrive.

”Den løbende og urolige omlægning af vaner, bekymringerne og overvejelserne, rutinerne og skemaerne – alt dette lå som et tungt åg på de to unge voksne. De havde en intuitiv opfattelse af at et eller andet var galt, at livet på en vis måde var det modsatte af hvad de var blevet lovet, men den eneste løsning der viste sig for dem, var at tage fat i deres egen tilværelse og systematisere og planlægge den yderligere hen imod det de forestillede sig som større frihed og mere glæde.”

“Verdensmestre”, s. 28.

I år 2000 debuterede han i det litterære tidsskrift Den Blå Port med “Paxbjergs Trylledigte” under pseudonymet ‘Vor Frue’. Herefter påbegyndte han et andet vigtigt spor i sin karriere; nemlig live optræden. Først med lyrikduoen Dynamo Weltgeist, hvis anden halvdel var Peter Bo Andersen, og fra 2005 med bandet Skammens Vogn, som udover Zeuthen består af musikerne Jakob Millung og Oliver Hoiness. Skammens Vogn har udgivet flere LP'er.

Foto: Robin Skjoldborg

Født
1977, Cambridge.
Uddannelse
M.phil. European Literature, University of Cambridge, 2002.
Debut
Oliebål. Samleren, 2009. Digtsamling.
Litteraturpriser
Præmiering fra Statens Kunstfond på 75.000 kroner for tegneserien ”Hvad synes du om dansk litteratur?” fra 2010.
Seneste udgivelse
Per, 1. klasse. Basilisk, 2024. Digte.
Inspiration
Knud Pedersen og Dan Turéll.

I år 2002 opnåede Zeuthen en M.phil.-grad med udmærkelse fra Cambridge University i European Literature, og i 2004 blev han cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet, hvorfra han også blev Ph.d. i år 2009 med en afhandling om fiktion og fænomenologi. Fra 2007 til 2009 var han redaktør for Den Blå Port.

Også tegneseriens ædle kunst har han mere end snuset til med udgivelsen “Hvad synes du om dansk litteratur?” fra 2010, som blev præmieret med 75.000 kroner af Statens Kunstfond, og ”Al nydelse hæmmer” fra 2017, som er skrevet sammen med Jakob Millung.

I dag bor han på Frederiksberg med sin kone og børn og har helliget sig sine kunstneriske projekter på fuld tid.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Nikolaj Zeuthen fortæller om sin tegneserie ”Hvad synes du om dansk litteratur?”

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Genremæssigt har Nikolaj Zeuthen en betragtelig bredde i sit virke. Han har både forskningen, musikken og forfattergerningen i aktivt samspil – og når man zoomer ind på sidstnævnte, er der også her flere genrer på banen: Lyrik, prosa, tegneserie.

De beskrevne værker er selvfølgelig forskellige i form, men har tematisk set en hel del tilfælles. Man kan endda gå så vidt, som Klaus Rothstein gør i sin anmeldelse af “Verdensmestre” [1], og kalde Zeuthen en “remake af sig selv” i den forstand, at romanen på mange måder er en gennemskrivning af digtsamlingen. Begge handler om en ung families genvordigheder i en krisepræget tid, hvor der skiftevis stilles skarpt på tilværelsens allermest petitesse-agtige problemstillinger, og større, sågar globale spørgsmål som forbrug og miljø – såvel som også mere principielle diskussioner af, hvordan man er sammen som mennesker i et moderne samfund.

Denne zoomen ind og ud bruger Zeuthen helt konkret i “Verdensmestre”, hvorved han blotlægger strukturen i strukturen: “Langt væk fra så man den periodeinddelte dag. Morgen og morgenmad, bringe, arbejde, hente, indkøb, madlavning, spisning, leg og højtlæsning, sengelægning, oprydning, madpakker, vasketøj. Gik man lidt nærmere, så man skemaet for hver periode........Stillede man endnu mere skarpt, så man at hver eneste lille handling inden for hver eneste periode udgjorde endnu et selvstændigt lille system........Gangede man op, blev det til titusindvis af små systematiserede bevægelser og kropshandlinger.....”. (s. 25-26).

En klaustrofobisk og genkendelig beskrivelse, som på skræmmende vis kan overføres til de fleste niveauer i et moderne, (vel?)struktureret liv, og som nok kan give stof til eftertanke, både som den udfoldes i Zeuthens digte og prosa.

Beslægtede forfatterskaber

Via sin uddannelse og videre forskning i litteratur har Nikolaj Zeuthen et stærkt og mangesidigt fundament til inspiration for sin skrivning.

Et forfatterskab, som det forekommer helt oplagt at nævne, er naturligvis George Perecs (1936-1982). Han var en fransk forfatter, der dels eksperimenterede med form og dels tog forbrugerismen op til debat, blandt andet i bogen “Ting – en historie fra 60'erne”, som Zeuthen henviser til i “Verdensmestre”.

Karl Ove Knausgård udgav i 2009 første bind af mammutværket ”Min kamp”, og man må sige, at Zeuthen har været med på beatet i strømmen af autobiografisk litteratur: ”Oliebål” og ”Verdensmestre” kom i hhv. netop 2009 og 2010, så han har ikke nået at være inspireret af Knausgård, men der er klare fællestræk i den, i visse passager, petitesse-fikserede beskrivelse af hverdagens liv og konfliktstof.

Der er også socialrealistiske træk i Zeuthens tematikker, men på en lidt utraditionel måde, da teksterne ikke præges af en social indignation, men snarere en indignation over det spænd, der er mellem kravene fra en vækstøkonomi og klodens økologiske tilstand, og ikke mindst moderne, veluddannede menneskers evner, eller mangel på samme, til at forholde sig konstruktivt til det.

En kilde til mere generel inspiration har været fluxuskunstneren og modstandsmanden Knud Pedersen (1925), som Zeuthen lærte at kende i år 2000. Denne har på baggrund af sin lange karriere som både arrangør og udøvende på flere felter lært Zeuthen et og andet om kunst – og et helt oplagt fællestræk mellem de to er det præg af tusindkunstner, som de begge har. Her er højt til loftet, og skomageren skal ikke bindes til sin læst.

Indenfor det lyriske felt er det oplagt at nævne Dan Turèll som inspirationskilde. Om dét forhold siger Zeuthen selv: “Jeg ser meget op til Dan Turèll, fordi han er så nærværende. Hans digte er så enkle og dybe på samme tid, og han prøver aldrig at puste sig op – og tillader sine digte ikke at være målrettede. Og når jeg så læser mine egne ting, så tænker jeg, at jeg er så vred og vil kritisere en hel masse. Jeg vil egentlig hellere være som Dan Turèll, men det kan jeg ikke finde ud af.”

[2].