
Nikolaj Zeuthen
- Redaktionenseptember 2024
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, marts 2019
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, 2011
Intro
Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv. Hvis du har hang til tåkrummende rejser rundt i usikkerhed og neurotiske adfærdsmønstre, har du her chancen for både at le og græde, og måske sågar genkende dig selv.
Baggrund
Nikolaj Zeuthen er født i 1977 i Cambridge, hvor han, tillige med ophold i USA, boede de første år af sit liv. Siden er han vokset op i Virum og blev i 1995 student fra Aurehøj Gymnasium. To år senere begyndte han at læse dansk ved Københavns Universitet, og i samme periode begyndte han at skrive.
”Den løbende og urolige omlægning af vaner, bekymringerne og overvejelserne, rutinerne og skemaerne – alt dette lå som et tungt åg på de to unge voksne. De havde en intuitiv opfattelse af at et eller andet var galt, at livet på en vis måde var det modsatte af hvad de var blevet lovet, men den eneste løsning der viste sig for dem, var at tage fat i deres egen tilværelse og systematisere og planlægge den yderligere hen imod det de forestillede sig som større frihed og mere glæde.”
I år 2000 debuterede han i det litterære tidsskrift Den Blå Port med “Paxbjergs Trylledigte” under pseudonymet ‘Vor Frue’. Herefter påbegyndte han et andet vigtigt spor i sin karriere; nemlig live optræden. Først med lyrikduoen Dynamo Weltgeist, hvis anden halvdel var Peter Bo Andersen, og fra 2005 med bandet Skammens Vogn, som udover Zeuthen består af musikerne Jakob Millung og Oliver Hoiness. Skammens Vogn har udgivet flere LP'er.

Født
1977, Cambridge.
Uddannelse
M.phil. European Literature, University of Cambridge, 2002.
Debut
Oliebål. Samleren, 2009. Digtsamling.
Litteraturpriser
Præmiering fra Statens Kunstfond på 75.000 kroner for tegneserien ”Hvad synes du om dansk litteratur?” fra 2010.
Seneste udgivelse
Per, 1. klasse. Basilisk, 2024. Digte.
Inspiration
Knud Pedersen og Dan Turéll.
I år 2002 opnåede Zeuthen en M.phil.-grad med udmærkelse fra Cambridge University i European Literature, og i 2004 blev han cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet, hvorfra han også blev Ph.d. i år 2009 med en afhandling om fiktion og fænomenologi. Fra 2007 til 2009 var han redaktør for Den Blå Port.
Også tegneseriens ædle kunst har han mere end snuset til med udgivelsen “Hvad synes du om dansk litteratur?” fra 2010, som blev præmieret med 75.000 kroner af Statens Kunstfond, og ”Al nydelse hæmmer” fra 2017, som er skrevet sammen med Jakob Millung.
I dag bor han på Frederiksberg med sin kone og børn og har helliget sig sine kunstneriske projekter på fuld tid.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Oliebål
Zeuthens skønlitterære debut, digtsamlingen “Oliebål”, udkom i 2009. Den består af 16 digte og et filmreferat, der alt sammen kredser om hyperaktuelle emner, lokale såvel som globale: Parforhold og...
Læs mere om bogen - Verdensmestre
Nikolaj Zeuthens anden skønlitterære udgivelse er romanen “Verdensmestre” fra 2010. Den handler om et ungt par, Rune og Anna. De er veluddannede og på alle måder privilegerede og bor på Frederiksbe...
Læs mere om bogen - Frivers fra Howitzvej
Som titlen angiver, er Nikolaj Zeuthens digtsamling ”Frivers fra Howitzvej” fra 2012 et geografisk forankret værk, der kredser om livet på Frederiksberg, med små børn og parforhold; lige nu, i dag,...
Læs mere om bogen - Buemundet guitarfisk
I Nikolaj Zeuthens roman ”Buemundet guitarfisk” fra 2018 følger vi digteren Stefan Bak Dalgaard i en temmelig kaotisk fase af hans tilværelse, hvor han kæmper indædt med både sit arbejdsliv og sit ...
Læs mere om bogen - Viceværtsdigte
I Nikolaj Zeuthens digtsamling ”Viceværtsdigte” fra 2019 følger vi en debuterende vicevært i en andelsboligforening i København: såvel hans forskellige praktiske udfordringer og overvejelser som ha...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger
Nikolaj Zeuthen
Edition After Hand, 2010. Tegneserie.
Skuespil
Avisartikler
Pernille Glavind Olsson
I: Jyllands-posten, 2012-02-11
Musik
Skammens vogn
2007. LP + CD
Skammens vogn
2008. LP + CD
Tegneserie
Nikolaj Zeuthen
Antipyrine, 2017. Medforfatter: Jakob Milung. Kunstner: Nikolaj Zeuthen. Tegneserie.
Om forfatterskabet
Artikel
Mette Højbjerg
Politiken, 2010-11-20.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Jeg ville hellere være som Dan Turéll, men det kan jeg ikke finde ud af
Johanne Mygind
Information, 2009-03-26.

