Ronnie Andersen

Emneord:

Senest opdateret

Charlotte Hitzner Jørgensen
cand.theol., december 2018

Hovedforfatter

Charlotte Hitzner Jørgensen
cand.theol., 2013

Uden sentimentalitet eller moraliseren skildrer Ronnie Andersen menneskeligt forfald, fortrængninger og fortabelse. Det er benhårdt og lige i fjæset, men det er desværre også virkelighed og derfor er man som læser nødt til at forholde sig til det.

Hovedpersonerne i Ronnie Andersens bøger kan ikke finde fred, der er uro i benene, uro i hovedet og uro i hele deres verden. Mens de drives tættere og tættere på afgrunden af dem selv, stofferne og de utallige svigt de oplever, holder læseren vejret og håber forgæves at katastrofen undgås og at selvødelæggelsen ophører.

Baggrund

Ronnie Andersen blev født i 1978 i Aabenraa i Sønderjylland. Han voksede op i Rødekro, hvor han boede med sin far, der var formand i den lokale SID-afdeling, sin mor, der var hjemmehjælper og en storesøster.

”På en måde gjorde det ikke så ondt at drukne, som man skulle tro. Vandet var godt nok iskoldt, men det opfattede jeg kun uklart. Jeg tænkte på alt muligt andet. Alt andet end, at jeg var fanget under isen og ikke kunne få vejret.”

”Komatøs”, s. 5.

Tidligt fandt Ronnie Andersen ud af, at han hadede skolen. Han havde svært ved at læse og skrive og blev sendt i specialklasse. Senere skulle det vise sig, at hans indlæringsvanskeligheder skyldtes ordblindhed.

Da Ronnie Andersen var 13-14 år gammel, begyndte han at eksperimentere med forskellige stoffer. Det blev starten på et 10 år langt misbrug af alt fra svampe, over ecstasy til heroin. Selv siger Ronnie Andersen om misbruget og dets årsag ”- Jeg har søgt grænser hele mit liv, så hvorfor skulle jeg ikke tage stoffer? Jeg var ganske ung og teenage-usikker og prøvede at finde ud af, hvilke sammenhænge, jeg passede ind i. Og jeg passede fint ind i det miljø, hvor folk tog stoffer…” [2].

Foto: Asger Simonsen

Født
27. august 1978 i Aabenraa.
Uddannelse
Dimittend fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2006.
Debut
Date med en engel. Høst og søn, 2008.
Litteraturpriser
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2009. Kulturministeriets Børnebogspris, 2013.
Seneste udgivelse
Autopilot. Høst, 2016.
Inspiration
Ole Lund Kirkegaard og Haruki Murakami.

Da Ronnie Andersen som 24-årig mødte sin daværende kone, lagde han stofferne på hylden og vendte ikke siden tilbage.

Allerede som teenager var Ronnie Andersen begyndt at skrive på et filmmanuskript, der over de næste 12 år trofast skulle følge ham. Selv siger han *”-Jeg har skrevet på mit filmmanuskript, siden jeg var 16 år, og det er måske grunden til, at jeg ikke er kommet længere ud: At jeg hele tiden har haft noget at gå op i.” [2]. Filmen blev aldrig til noget, men det gjorde skriveriet til gengæld. Efter to svampepsykoser og et hav af diagnoser havde Ronnie Andersen nemlig held til at overbevise en socialrådgiver om, at han skulle gå på et et-årigt skrivekursus.

Efter skrivekurset søgte han i 2004 optagelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kom ind. På forfatterskolen omarbejdede han sit gamle filmmanuskript til en roman, der siden blev hans debutbog ”Date med en engel”.

Ronnie Andersen lever i dag af at være forfatter. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder han foredrag for folkeskolens ældste klasser om sit liv og sine værker.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Ronnie Andersen interviewes på Bogforum 2012

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ronnie Andersen ville til at begynde med lave film, dernæst ville han skrive for voksne, men til sidst endte han med at skrotte det hele og i stedet kaste sig over ungdomsbøgerne, for som han selv siger ”Jeg synes, det er en mere ægte genre end de fleste voksenbøger. Der er mindre "nu skal vi være kloge at høre på" over ungdomsbøger. Mere fortælleglæde.” [1]. Foreløbigt er det blevet til seks ungdomsromaner, der alle kredser omkring utilpassethed, identitet og svigt.

Fælles for hovedpersonerne i Ronnie Andersens bøger er, at de alle er på flugt, fra sig selv, fra livet og fra sandheden. Ofte har de oplevet alvorlige svigt, som f.eks. Maj, hvis mor er alkoholiker og far er voldelig. Eller som den navnløse hovedperson i ”Date med en engel”, der som barn blev forladt af sine forældre og er vokset op hos en plejefamilie.

Hovedpersonerne distancerer sig selv fra det, de har været udsat for, eller som det gælder for Jon i ”Tilfælde”, det han ikke vil erkende om sig selv, nemlig sin homoseksualitet. Konkret skaber de denne distance ved f.eks. at tage stoffer, drikke sig fulde eller diagnosticere sig selv med forskellige sygdomme. Alt sammen er det værn mod en virkelighed, de ikke kan håndtere. De har skabt sig en orden i kaos.

Ligeledes er det også fælles for hovedpersonerne, at selvbedraget sættes på en alvorlig prøve i mødet med den udefrakommende anden. F.eks. konfronteres Jon med sin fortrængte homoseksualitet, da han møder Oliver og den navnløse hovedperson i ”Date med en engel” finder pludselig en mening med livet, da han møder pigen Miriam.

Positive relationer til andre mennesker bringer således så stærke følelser i spil, at den ellers hårde facade krakelerer, hvilket får vidt forskellige konsekvenser. Den nedbrudte orden leder Maj til en art genfødsel, og hun træder stærkere ud af mødet med sandheden. Mens det for den navnløse fortæller i ”Date med en engel” bliver fatalt at se sandheden i øjnene, og han ender med at begår selvmord.

Beslægtede forfatterskaber

Ronnie Andersens forfatterskab beskæftiger sig med svigtede, udsatte og identitetssøgende unge. Som noget særligt skildrer Ronnie Andersen teenagedrenge og deres følelser uden den humoristiske vinkling, som f.eks. er kendetegnende for forfattere som Bjarne Reuter og Dennis Jürgensen.

I stedet lægger han sig i forlængelse af f.eks. Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, der skildrer venskabet mellem drengene Tore og Janus og ikke mindst den brydningstid, de befinder sig midt i. Bogens fortæller Janus har, al den tid han har kendt Tore, set op til ham. Desto stærkere virker det derfor, at det er gennem Janus den tragiske historie om Tores ødelæggelse fortælles. Tore og Janus’ tosomhed brydes, da Tore forelsker sig i pigen Helle og Janus tvinges til at gøre sine egne erfaringer, at opleve verden på egen hånd, at finde en egen identitet.

Da Tore til Helles studenterfest har sex med fru Junkersen, Helles mor, bryder den orden sammen, der hidtil har hersket. Helle begår selvmord og Tore indlægges knust og skyldbetynget på et psykiatrisk hospital. Janus er således endt med at være den stærke af de to. Og den hvorpå ansvaret for venskabet hviler.

En anden forfatter, der også skildrer teenagedrengene og deres oplevelser og erfaringer er Aage Brandt. I ”Drømme fra en Jukeboks” stifter læseren bekendtskab med den småkriminelle Jønne, der er blevet smidt ud af skolen og som for længst er blevet opgivet af systemet. I bogen ”Skærsommer” skildrer Aage Brandt venskabet mellem overklassedrengen Adam og middelklassedrengen Steffen. I tilbageblik fortælles historien set gennem Steffens øjne, om hvordan de to venners forhold gradvist bliver mere og mere skævt. Især Adams manipulation af mennesker, Steffen inkluderet, ender med at slide venskabet op, og da Adam begynder på kostskole, kommer det til et brud. I den tid de er adskilt vokser Steffen ud af Adams skygge. Han forfølger sine egne drømme og begår sine egne fejl.

Mens Steffen er blevet et mere helt menneske i Adams fravær, er Adam derimod blevet tilsvarende mere bevidst om, hvor forkvaklet et menneske han er og han ender med at tage livet af sig selv.