Simon Strauss

Emneord:

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., juni 2020

Simon Strauss’ debutroman ”Syv nætter” (2017) er blevet kaldt for et tysk nøgleværk for generationen født efter Berlinmurens fald. I sin helt egen skrivestil, som har fået betegnelsen essayfortælling, beskriver Strauss, hvordan det er at stå på grænsen til voksenlivet og føle sig tynget ved tanken om den forpligtende og ensporede tilværelse som venter én, når man har truffet de definerende livsvalg. Gennemgående for forfatterskabet er en længsel efter at være en del af noget større, historien, en ny romantik, et fællesskab som hylder sensibilitet og ægte omsorg for ens medmennesker.

Baggrund

Simon Strauss blev født i 1988, et år før murens fald, og voksede op i Charlottenburg, et velstillet område i det tidligere Vestberlin. Simon Strauss er søn af den kontroversielle dramatiker og modernitetskritiker Botho Strauss, og hans mor er Manuela Reichart, der er forfatter og radiovært.

”Jeg længes efter fællesskab, fordi det ikke er nok at være enegænger. Fordi jeg ikke kan klare den store, indre ensomhed, som Rilke sværmer for i sit julebrev til Kappus. Ikke endnu. Min verden lever af det talte ord, af samtaler og øjnekontakt. Jeg har brug for at tale med nogen, se ansigter, der lyser. Frihed og venskab – to ord, der ligger tæt på hinanden og hører sammen.”

”Syv nætter”, s. 20.

I et interview til Litteratursiden fortæller Strauss, at han ikke mærkede det store til forandringerne efter murens fald: ”Jeg husker, at der var en sø, hvor bøjerne stadig adskilte Øst fra Vest, men ellers virkede det som om, at spørgsmålet om Øst og Vest aldrig havde været presserende i Vestberlin. Spørgsmålet eksisterede på det nærmeste ikke.” [4].

Foto: Martin Walz

Født
3. november 1988, Berlin, Tyskland.
Uddannelse
Ph.d. i videnskabshistorie, Humboldt-Universität, Berlin, 2016.
Debut
Sieben Nächte, 2017. Roman.
Litteraturpriser
Debütpreis des Lübecker Buddenbrookhauses, 2017.
Seneste udgivelse
Romerske dage. Turbine Forlag, 2020. (Römische Tage, 2019). Oversætter: Maj Westerfeld. Roman.
Inspiration
Romantikken. Rainer Maria Rilke. Johann Wolfgang von Goethe.

Den samfundsomvæltning, som murens fald symboliserer, var ikke noget, der berørte Strauss som barn. Først da familien flyttede østpå, og Strauss fik legekammerater som var opvokset i DDR, lagde han mærke til et tegn på forandringen. Legekammeraterne havde nemlig amerikanske navne som Nancy og Dennis, fordi forældrene ønskede at give dem et mere vestligt udtryk. I interviewet til Litteratursiden betegner Strauss selv sin opvækst som privilegeret. Han voksede op med en følelse af, at han kunne gøre, hvad han ville. Han var med til at starte skoleavisen, han gik i teatret og deltog i debatarrangementer:

”Verden var noget, jeg så på med et nysgerrigt blik. Der var mange ting, jeg kunne gøre, og alt var muligt. Dét har ændret sig nu. I dag fokuserer vi på, hvad vi ikke bør gøre, og hvad vi ikke må sige.” [4].

I forbindelse med sine universitetsstudier i historie og oldtidskundskab har Strauss boet i Basel, Poitiers og Cambridge. Derudover har han en ph.d. i videnskabshistorie fra Humboldt-Universität i Berlin. I dag er han bosat i Frankfurt, og ved siden af sit forfattervirke skriver han for forskellige tyske aviser, blandt andet som kultur– og teaterredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Simon Strauss debuterede i 2017 med den autofiktive roman ”Syv nætter”. I 2020 udkom hans anden roman, ”Romerske dage”, på dansk.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Simon Strauss. Buchblogs, 2017.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I Simon Strauss’ romaner møder vi en desillusioneret hovedperson, som længes efter fortidsidealer og som drømmer om et mere dannet og fællesskabsorienteret samfund. Den følelse, som Strauss beskriver, har ligheder med udtrykket Weltschmerz (verdenssmerte). Weltschmerz er et udtryk, som den tyske forfatter Jean Paul anvendte i sin bog ”Selina” (1810) og betegner en pessimistisk livsfølelse ”som er baseret på spændingsforholdet mellem ydre virkelighed og indre behov, mellem jegets personlige utopi og en utilstrækkelig verden.” [5].

Debutromanen ”Syv nætter” er i den tyske avis Die Zeit blevet kaldt: ”bogen for den kommende generation”, og litteraturredaktøren i avisen Der Spiegel beskriver bogen som et ”manifest for mere mod på patos, for sensualitet, åbenhed, entusiasme, opposition, strid og tårer.” [2]. Gennemgående for forfatterskabet er udforskningen af eksistentielle spørgsmål og en søgen efter at finde sin plads i verden. Strauss kaster et kritisk blik på samtiden i lyset af historien. Ved at skildre længsel efter mere dybe og ægte relationer til sine medmennesker, sætter Strauss også spørgsmålstegn ved det digitale samfund og teknologibegejstringen.

I deres søgen efter et alternativ dyrker hovedpersonerne i Strauss’ romaner dyder og ideer fra romantikken. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Strauss om, hvorfor han er inspireret af romantikken: ”Til at begynde med var romantikken også for mig noget fjernt, som man lærte om i skolen, men da jeg begyndte at skrive, indså jeg, at begrebet gemmer på en masse, som er værd at bevare i dag, hvor det er, som om alt skal være effektivt for at have en eksistensberettigelse.” [1].

For Strauss er romantikken en periode, der er kendetegnet ved en optagethed af det forunderlige og irrationelle. Af romantikken kan vi lære at acceptere, at det ikke er alt, vi bør forsøge at kontrollere: ”der er nogle kræfter, som bringer os sammen, som vi ikke selv er herrer over. Om du vil kalde det skæbnen, kultur, naturen eller Gud, er ikke vigtigt. Vi kan ikke bare leve som funktionelle rationalister,” siger Strauss i interviewet. [1].

Udover at hylde de romantiske ideer skildrer ”Syv nætter” også en ung mands udfordringer med at se sig selv i rollen som en ansvarlig voksen og far. I et interview til kulturtidsskriftet Atlas fortæller Strauss om sin frygt for at blive en far, som udadtil gør alting rigtigt, men som også har en følelse af at have mistet sig selv: ”Det er ét af de scenarier, jeg ser mig selv havne i, men er det sådan jeg vil være? Deri består frygten: ikke i at blive far, men at blive en selvtilfreds og selvtilstrækkelig far – at komme overens med alting. At købe biodynamiske fødevarer og holde ryggen fri indadtil, og så kan alt andet være lige meget.” [3].

Beslægtede forfatterskaber

I Strauss’ romaner er der flere referencer til nogle af hovedværkerne i den tyske litteraturkanon, såsom Rainer Maria Rilke og Johann Wolfgang von Goethe. Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” (1774) er blevet fremhævet som et af hovedværkerne i den tyske romantik, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1700-tallet frem til slutningen af 1800-tallet. Især i ”Syv nætter” udfolder Strauss det romantiske tankesæt omkring sensibilitet og lidenskab, og det følelsesstyrede over rationalisme. Andre centrale figurer i den romantiske epoke er maleren Caspar David Friedrich og digterne Friedrich Hölderlin og Novalis.

Den engelske avis The Guardian skrev i en artikel fra 2017 om en bølge af unge, tyske forfattere og kunstnere, som er begyndt at interessere sig for de romantiske ideer. Den koreanske filosof Byung-Chul Han, der har forelæst om romantikken på universiteter i Berlin, har ligeledes inspireret til den nyromantiske tendens i tysk litteratur. Hans samtidskritik går på, at vores teknologibegejstring er en medårsag til, at vi distancerer os fra naturen.

I ”Romerske dage” rejser romanes hovedperson til Rom, fordi han har behov for at få sat sit liv i perspektiv. Rejsen som ramme for identitetssøgen er et klassisk motiv i dannelsesromaner, der ofte handler om et menneske, der rejser ud for at finde selv. I den proces dannes personens identitet og verdensopfattelse. Et klassisk eksempel på en dannelsesroman er ”Wilhelm Meisters Lehrjahre” fra 1795 skrevet af Goethe.

Som et eksempel på et dansk værk, der har tematiske ligheder med Strauss’ forfatterskab, kan nævnes ”Stedfar” (1995) af Helle Stangerup. I ”Stedfar” er der ligesom i ”Syv nætter” et tema omkring dødssynderne.