
Sissel Bøe
- Redaktionenapril 2025
- Tine Lekdorfcand.mag., 2013
Intro
Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr! Sissel Bøe og Peter Madsens troldefamilie i troldhøjen i den store skov tæller i alt 11 troldunger og deres forældre, og heriblandt er både charmerende, kloge, sjove, modige og tapre trolde – og de er alle uimodståeligt søde. Sissel Bøe formår i sine historier at blande varme og humor med spænding og uhygge lige så tilpas, at alle fra fire år og opefter kan være med, når troldungerne går på eventyr. Sammen med Peter Madsens fantastiske illustrationer er serien Troldeliv billedbogskunst med klassikerpotentiale.
Baggrund
Sissel Bøe er født i 1957 i Tønsberg i Norge. Hun voksede op i en hektisk købmandsgård med travle forældre, som sjældent havde tid til ferie og fritid. Derfor blev hun ofte sendt til sin moster og sine bedsteforældre på en lille gård langt ude på landet i Norge. Her tilbragte hun tiden i skoven og i stalden. Sissel Bøes mormor havde elleve børn – nøjagtig som troldemor har det i serien Troldeliv.
”Men i skumringstimen begynder lydene at komme. Nogle siger, det lyder som drøn eller brøl. Andre mener, de har hørt latter derude. Når mørket sænker sig, og skoven bliver helt sort, kan man skimte et underligt lys nede fra træets rødder. Tør du gå tættere på?”

Født
8. juli 1957 i Tønsberg, Norge.
Uddannelse
Bibliotekar, 1983. Har desuden studeret sprog og litteratur på Universitetet i Oslo.
Debut
Rødder – en troldebog. Carlsen, 2009.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Fuglereden : en troldebog. Alvilda, 2025. Kunstner: Peter Madsen. (Troldeliv, 15).
I nabobygden boede hendes farfar, som var urtemediciner, og hendes farfars søster, fladbrødbageren og tæppevæversken. Hendes farfars søster havde otte katte og fire høns, som alle var velkomne i sofaen i stuen. Forskellen på livet i købmandsgården og hos familien på landet var markant, og skiftet mellem dem kom til at få stor indvirkning på Sissel Bøe. Oplevelserne hos hendes bedsteforældre har senere hen haft stor betydning for serien Troldeliv, og Sissel Bøe siger selv, at hun formentlig ikke kunne have skrevet bøgerne uden disse oplevelser.
Som barn var det sjældent, at Sissel Bøe fik læst højt af sine forældre eller bedsteforældre, men da hun selv lærte at læse, tog hun skolebiblioteket i brug og dykkede ned i bøgernes verden. Hun har arbejdet som bibliotekar både i Norge og Danmark. I 1997 forlod hun Norge til fordel for Danmark, hvor hun flyttede sammen med sin danske mand, tegneren Peter Madsen. Siden 2004 har hun været webmaster, sekretær og oversætter i hans tegnestue. Hun er desuden mor til to børn og to stedbørn.
Udvalgte bøger
- Rødder
Billedbogen ”Rødder” (Troldeliv 1, 2009) er Sissel Bøes første bog og også den første bog i serien Troldeliv, der er illustreret af hendes mand, tegneren Peter Madsen. Via dragende illustrationer a...
Læs mere om bogen - Bedstevenner
Anden bog i serien Sissel Bøes serie Troldeliv kom i 2009 under titlen ”Bedstevenner”. Heri ligger tågen tæt over skoven, og troldungerne kan derfor trygt forlade troldehulen. De skal med Mor Æna u...
Læs mere om bogen - Brunpels
I ”Brunpels” (Troldeliv 10, 2013) er en kæmpestor bjørn gået i hi lige ved siden af troldehøjen. Troldungerne er skrækslagne, og de vil have, at far Wrisil skal jage bjørnen langt væk. Mor Æna og F...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Troldeliv-serien
Sissel Bøe
Alvilda, 2018. Kunstner: Peter Madsen. (11).
Sissel Bøe
Alvilda, 2024. Kunstner: Peter Madsen. (14).
Troldeliv
Sissel og Peter Madsen Bøe
Carlsen, 2015. Billedbog.
Sissel Bøe
Alvilda, 2017. Kunstner: Peter Madsen.
Troldeliv for de mindste - serie
Sissel Bøe
Alvilda, 2018. Kunstner: Peter Madsen. Billedbog.
Om forfatterskabet
Web
Hjemmesiden er et farverigt troldeunivers med mange af Peter Madsens illustrationer. Her kan man besøge troldehulen og klikke på de enkelte trolde for at lære dem at kende. Du kan læse fakta om trolde, lære at bruge ’troldeblikket’ i skoven og genlæse magiske rim og remser fra bøgerne. Der er desuden en oversigt over alle bøgerne og lidt fakta om forfatter og tegner.
