Sissel Bøe

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2025

Hovedforfatter

Tine Lekdorf
cand.mag., 2013

Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr! Sissel Bøe og Peter Madsens troldefamilie i troldhøjen i den store skov tæller i alt 11 troldunger og deres forældre, og heriblandt er både charmerende, kloge, sjove, modige og tapre trolde – og de er alle uimodståeligt søde. Sissel Bøe formår i sine historier at blande varme og humor med spænding og uhygge lige så tilpas, at alle fra fire år og opefter kan være med, når troldungerne går på eventyr. Sammen med Peter Madsens fantastiske illustrationer er serien Troldeliv billedbogskunst med klassikerpotentiale.

Baggrund

Sissel Bøe er født i 1957 i Tønsberg i Norge. Hun voksede op i en hektisk købmandsgård med travle forældre, som sjældent havde tid til ferie og fritid. Derfor blev hun ofte sendt til sin moster og sine bedsteforældre på en lille gård langt ude på landet i Norge. Her tilbragte hun tiden i skoven og i stalden. Sissel Bøes mormor havde elleve børn – nøjagtig som troldemor har det i serien Troldeliv.

”Men i skumringstimen begynder lydene at komme. Nogle siger, det lyder som drøn eller brøl. Andre mener, de har hørt latter derude. Når mørket sænker sig, og skoven bliver helt sort, kan man skimte et underligt lys nede fra træets rødder. Tør du gå tættere på?”

”Rødder”, s. 4.

Foto: Ejskjær fotografi

Født
8. juli 1957 i Tønsberg, Norge.
Uddannelse
Bibliotekar, 1983. Har desuden studeret sprog og litteratur på Universitetet i Oslo.
Debut
Rødder – en troldebog. Carlsen, 2009.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Fuglereden : en troldebog. Alvilda, 2025. Kunstner: Peter Madsen. (Troldeliv, 15).

I nabobygden boede hendes farfar, som var urtemediciner, og hendes farfars søster, fladbrødbageren og tæppevæversken. Hendes farfars søster havde otte katte og fire høns, som alle var velkomne i sofaen i stuen. Forskellen på livet i købmandsgården og hos familien på landet var markant, og skiftet mellem dem kom til at få stor indvirkning på Sissel Bøe. Oplevelserne hos hendes bedsteforældre har senere hen haft stor betydning for serien Troldeliv, og Sissel Bøe siger selv, at hun formentlig ikke kunne have skrevet bøgerne uden disse oplevelser.

Som barn var det sjældent, at Sissel Bøe fik læst højt af sine forældre eller bedsteforældre, men da hun selv lærte at læse, tog hun skolebiblioteket i brug og dykkede ned i bøgernes verden. Hun har arbejdet som bibliotekar både i Norge og Danmark. I 1997 forlod hun Norge til fordel for Danmark, hvor hun flyttede sammen med sin danske mand, tegneren Peter Madsen. Siden 2004 har hun været webmaster, sekretær og oversætter i hans tegnestue. Hun er desuden mor til to børn og to stedbørn.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Sissel Bøes billedbøger er i stort format og henvender sig til børn fra fire år og op til tiårsalderen. Der er et fokus på evigtgyldige og gode værdier som venskab, fællesskab, sammenhold i familien, ærlighed og kærlighed, som er gennemgående i alle bøgerne i serien.

Historierne bygger på den nordiske folketro (folklore), hvor bl.a. trolden var en fremtrædende figur. Sissel Bøes trolde lever, ligesom troldene i folketroen, i huler under jorden, men hvor de i gamle sagn og myter blev beskrevet som ondskabsfulde, tyvagtige, dumme og grimme, er Sissel Bøes troldefamilie mere charmerende og positivt skildret. F.eks. er troldefar Wrisils kæmpeskat ikke stjålne ting fra menneskene – det er blot ting han har ’lånt’. På fortællingen.dk står der om Peter Madsen fantastiske illustrationer: ”På trods af det mørke og dystre troldeunivers udstråler figurerne sjæl og varme og har et dejligt glimt i øjet” (Sissel Bøe og Peter Madsen: Troldeliv 1-3. 2009-11-15).

Mange andre væsner og elementer fra den nordiske folketro findes i Sissel Bøes bøger: Elverpiger, vætter, hekse, hekseringe, magiske rødder, urter og bær – og også huldren og nøkken dukker op i en af bøgerne (”Festen”, 2010). Sammen med folketroen er naturen en stor inspirationskilde for Sissel Bøe, og på forfatterens hjemmeside lægges der op til, at enhver kan finde spor af troldene, når man går rundt i skoven, når blot man har ’troldeblikket’ på. På hjemmesiden kan man læse følgende: ”Paja og Pajko dukkede pludselig op sommeren 2006. Og da vi fik øje på dem oftere og oftere i løbet af efteråret, begyndte Sissel at skrive historierne om dem ned, og Peter tegnede massevis af skitser” (Troldeliv.dk).

Sissel Bøes trolde har mange menneskelige træk, og i hver bog beskriver hun et tema, en følelse eller en problematik, som de fleste børn kender fra deres eget børneliv. Det kan for eksempel være kræsenhed, som i ”Troldsuppe” (2012), hvor Rolla ikke vil spise den magiske troldsuppe. For hun kan kun lide søde sager og vil selv bestemme, hvad hun vil spise. I ”Festen” er temaet generthed – Paja vil kun holde fest med dem, hun kender og ikke en masse uhyggelige fremmede. Alle børn vil også nemt kunne sætte sig ind i, hvordan Pajko har det i ”Sov godt” (2010), når han ligger i stilheden og er den eneste, der ikke kan falde i søvn.

Beslægtede forfatterskaber

Den svenske forfatter Elsa Beskow var en af de få forfattere fra århundredeskiftet, der helligede sig børnelitteraturen. Hun både skrev og illustrerede selv sine bøger, der var fulde af mystik og folkemytologiske detaljer. I ”De små skovnisser” fra 1911 og ”Puttes eventyr i Blåbærskoven” fra 1912 er teksten og de smukke akvareltegninger tilsyneladende idylliske men med ildevarslende understrømme. For som i Troldeliv møder vi også her skovens farer i form af bjergtrolde, kæmpebjørne, ubehagelige myrer m.m.

Når vi taler om trolde i børnelitteratur, kommer man ikke uden om den 41 bind lange serie om Troldepus skrevet af Dines Skafte Jespersen fra 1956-1988. Serien er en letlæsningsserie for skolebørn, hvor illustrationerne er langt mindre bærende end i Sissel Bøes serie Troldeliv, men der er alligevel mange ligheder. Troldepus er også en ’hyggelig’ lille trold, der kommer ud for mange spændende og undertiden også farlige ting, uden at det dog bliver for farligt. Også Troldepus bor i en troldhøj omkranset af egetræer dybt inde i en stor skov.

Josefine Ottesens serie om hullerikkerne foregår ligeledes i skovens eventyrlige verden. Det er bøger, der også appellerer til både drenge og piger fra 7-10 år. Ottesen skriver, ligesom Sissel Bøe, uden sentimentalitet om de små hullerikker og skovens dyr, der lever side om side, men som også til tider frygter hinanden. Også hos hullerikkerne, der har en vis lighed med børn, er der store følelser på spil. Ligesom Paja og Pajko må også hullerikkerne til tider sætte egne behov og ønsker til side og udvise alt deres heltemod.