BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
storm p
Foto: Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

Storm P.

Senest opdateret
  • Redaktionen
    januar 2026
Hovedforfatter
  • Martine Stock
    journalist, marts 2018

Intro

Robert Storm Petersen – Storm P. – var på mange måder en kunstnerisk anarkist. Han lod sig ikke begrænse og var svær at sætte i bås; han var både bladtegner, maler, illustrator, skuespiller og forfatter med en meget lang række af forskellige udgivelser bag sig. Storm P. var kendt for sit skæve og humoristiske syn på livet; han dyrkede sprogets underfundigheder og prøvede at få ’livets små sandheder’ frem gennem filosofiske og eksistentielle betragtninger. Storm P. er særligt kendt som tegner og for sin karakteristiske streg, og hans værker har i dag klassikerstatus.

Baggrund

Robert Storm Petersen – bedre kendt som Storm P. – er ”født i Valby – et lille sted i nærheden af København (…) Begyndte læreårene hos min far – slagterlærling – blev senere letmatros på en skonnert, malerlærling, operasanger i en delikatesseforretning. Skuespiller ved Casino og Dagmarteatret.” [1]Jens AndersenStorm P – den borgerlige anarkistBerlingske, 2007-12-07..

”Citat

Turde jeg bede direktøren om at få lov til at gå kl. 1. Min svigermoder skal begraves/ Med fornøjelse, Jensen – gå, lykkelige mand – bare det var mig!”

”Den store Storm P. bog”, s. 67.

Citatet stammer fra en selvbiografi, som kunne læses i et katalog til en international karikaturudstilling i Tyskland i 1930 og var ment som en hån mod, hvad Storm P. mente var en ”sygelig interesse for levende og døde kunstneres privatliv” [1]Jens AndersenStorm P – den borgerlige anarkistBerlingske, 2007-12-07..

Storm P. foretrak at holde skodderne tæt lukket til sit privatliv, gav efter sigende aldrig autografer og var mere end almindeligt svær at interviewe. Det var dog kendt, at han som bare 18-årig flyttede sammen med den 41-årige Lydia, han havde mødt i sin fars slagterbutik. Hun var gift og havde to børn, og det var dengang lidt af en skandale, at de to fandt sammen.

storm p
Foto: Ritzau Scanpix
  • Født

    19. september 1882, Valby.

  • Død

    6. marts 1949.

  • Uddannelse

    Selvlært.

  • Debut

    Bladtegninger til Ekstra Bladet, 1906.

  • Litteraturpriser

    Ingen kendte.

  • Seneste udgivelse

    Den lille Alexander : oplever lidt af hvert. Forlæns, 2025. (De kleine Alexander, 1933-34). Oversat af Naja Møllmann-Ibsen.

  • Inspiration

    Johannes Holbek

Storm P. arbejdede inden for mange forskellige fag, både før og efter at han etablerede sig som bladtegner. Som bladtegner leverede Storm P. sin første tegning til Ekstra Bladet i 1906, og fra 1916 leverede han fast til det Berlingske Hus, som han blev fast tilknyttet mange år frem. Det var også her, han bl.a. tegnede og skrev sin kendte tegneserie ”Peter og Ping” i 1922. Som bladtegner var han særdeles produktiv og skrev til både danske og udenlandske aviser og magasiner. Storm P. etablerede sig også som forfatter og skrev en lang række novellesamlinger, der oftest også inkluderede egne illustrationer.

Siden sine ungdomsår optrådte Storm P. som skuespiller og i kabareter. Han var bl.a. fast tilknyttet forestillingen ”Edderkoppen”. Han nåede at medvirke i mere end 30 stumfilm og to tonefilm. Fra 1930 optrådte han på Det Kongelige Teater i primært klovnefigurer og i biroller. Storm P. var også billedkunstner og maler og havde en hovedsageligt naivistisk stil, men eksperimenterede også med andre stilarter. Ifølge Storm P. Museet havde han fået inspirationen fra rejser rundt om i verden, herunder Paris. Han var bl.a. meget inspireret af Edvard Munch og hans ekspressionistiske stil. Storm P.s værker ”Kys” og ”Tre kvinder ved havet” er, ifølge museet, stærkt inspireret af Edvard Munch.

Det sidste maleri, som Storm P. arbejdede på – og som stod ufærdigt hen, da han døde i 1949 – hedder ironisk nok ”Klovnens begravelse”. I offentligheden kendte de fleste nemlig Storm P. for hans humor og muntre streg, men omverdenens forventninger til ham om at være morsom blev tiltagende svære for Storm P. at håndtere, ifølge Storm P. Museet.

Storm P. er begravet på Frederiksberg Kirkegård, et stenkast fra Storm P. Museet, der blev opført i hans minde i 1977 og indeholder meget fra hans efterladte bo.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Se Storm P.s tegnefilm ”Gaasetyven” med det kendte trekløver ”De tre små mænd”. Tegnefilmen havde premiere i Palads i København i 1920.

Udvalgte bøger

Storm P.s som billedbogsillustrator

I samarbejde med forfatteren Harald H. Lund har Storm P. tegnet til en række børnebøger – bl.a. ”Søløven Marius” (1922) om Søløven Marius’ rejse fra havet, til Zoologisk Have til Millionærhotellet, hvor han lever et liv i sus og dus, tilbage til zoo, hvor han møder sin barndoms kærlighed og indser, at selskab og kærlighed betyder mere end penge og status. I modsætning til mange af Storm P.s øvrige tegninger og illustrationer er tegningerne i børnebøgerne farvelagt, men først efterfølgende.

”Lærken ruger. Stille, stille, kun et uforskammet skarn vil en lærkemoder drille, når hun venter på sit barn. Vinger spredes over fire æg, der brister snart for varmen, snart skal man i reden høre fire ungers liv og larmen.”

”Dyrenes hverdag”, s. 10.

Et andet eksempel på samarbejdet er ”Dyrenes hverdag” (1939), som handler om dyrenes hverdag, tilsat Storm P.s. runde streg og humor. Bogen består af rim, remser og fabler for børn. Udgivelsen har i eftertiden fået status som en klassiker, fordi det også var i denne udgivelse, at den kendte godnatsang ”Elefantens Vuggevise” første gang indgik. Historien handler bl.a. om muldvarpens fødselsdag og død, om familiens pindsvin, om den spørgelystne kylling og vidende hønemor, og lærken, der ruger på sine æg, der bliver til små fugleunger.

Bogforside

Storm P. har også bidraget med illustrationer til børnebøger, der tager udgangspunkt i Storm P.s eget figurunivers – eksempelvis i ”Pings naturhistorie” (1934), hvor den kendte pingvin, Ping, fra avistegningerne, folder sig ud i et andet format. Historien handler om Ping, der besøger en række forskellige dyr og fortæller om dem gennem rim og remser. Eksempelvis: ”Manden maa med Sæk paa Nakken ad den tunge Bakke gaa/ Ser en Myre og han tænker: Hvad har du at slæbe paa? (…) Myren tænker: Store Taabe/ bøj dig ned, og du vil se: Myren har sin Sæk paa Ryggen, slæber mer end du maaske” (s. 9).

Selvom det ikke er Storm P., som har skrevet teksterne til disse bøger, harmonerer budskaberne med Storm P.s egne filosofiske og eksistentielle betragtninger. Det er nemlig kendetegnende for disse bøger, at de skal formidle viden og være sjove, men også give stof til eftertanke.

Storm P. som forfatter

Storm P. var også forfatter, om end hans forfatterskab af kritikere ikke blev kategoriseret som litteratur. I dag sættes det – ifølge Storm P. Museet – ”højt, ikke mindst blandt yngre forfattere”.

”Jeg laa og lyttede – og pludselig begyndte en anden Saxofon nedenunder og en Klarinet ved Siden af – lidt efter lidt var jeg omgiven af et infernalsk Spektakel –”

”Hotel Jazz”, s. 12.

I novellen ”Hotel Jazz” fra bogen ”Hotel Jazz – og andre fortællinger” fra 1921 møder vi ’jeg’, en selvudnævnt berømthed, som ankommer til Artisthotellet i New York City, hvor han skal bo på værelse. Historien skildrer – og parodierer – en person, der gerne vil være med på noderne og være moderne, men som i praksis har svært ved det. F.eks. i forhold til jazz, som han ikke bryder sig om, men fortæller sig selv, at han skal kunne lide: ”lidt efter lidt var jeg omgiven af et infernalsk Spektakel (…) Dette var Jazz – vor Tids underskønne Musik – dette var Step og Sang og Livsglæde med Sandpapir og halve Kokosskaller – og saa huskede jeg paa, at det var et Artisthotel og lige noget for mig.” (s. 12).

Storm P. beskriver i historien et absurd univers, og han gør det med skarp satire og parodi. Eksempelvis: ”En Flyvemaskine standsede uden for Vinduet og en Mand smed et Papir ind til mig - jeg tog det op og læste. ”Brug altid Bras og Bros Bukserem – og gaar De med Seler – saa gaa ad helvede til” (s. 9).

”Min ven Sofus” er både navnet på en novelle og en novellesamling fra 1918, der samler Storm P.s. fortællinger om vagabonder. Vagabonden var en anden af Storm P.s yndlingsfigurer, og i hans verden blev vagabondlivet fremstillet langt mere idyllisk, end det formentlig har været. Carl Roos, der har skrevet forordet til bogen, beskriver Storm P.s fascination af vagabonden således: ”Han så en broder i enhver anden, der på samme måde ikke hørte til noget geled. Alle dem, der ikke reusserede. Derfor hans kærlighed til vagabonden.”

Historierne handler frem for alt om kammeratskab og fællesskab, fortalt gennem samtaler om hverdagen og med masser af dialekt. I historien ”I Proppen” taler de to vagabonder Fred’rik og Niels om vejret, om deres ture rundt i København og deres besøg på bl.a. Statens Museum for Kunst. Men som Fred’rik bemærker var ”det æ no’en forfærdelig store Lokaler – man bli’er helt svingel a’ og rende rundt deroppe – og saa’ æ det grusomt – der æ’ ikke et Men’ske, hvis man raaver om Hjælp.” (s. 10).

Som læser skal man ikke have ondt af vagabonderne; de har deres egne meninger og er slet ikke interesserede i at være en del af det pæne borgerskab. Som Carl Roos skriver i forordet: ”Således lærer han os en smule medmenneskelighed. Han lærer os det uden tårer. Han lærer os det med et stort smil, og hvad ville verden være uden smil?”. Storm P. så efter sigende heller ikke ned på vagabonderne; det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at vagabonden, der bor ulovligt nede i kælderen, alligevel ser fra oven ned på dem i etagerne, som Carl Roos bemærker.

Genrer og tematikker

Storm P. har i sit professionelle virke bevæget sig inden for mange forskellige fag. Og som tegner har han bevæget sig inden for næsten lige så mange genrer; han var bladtegner og billedkunstner, illustrator og tegner, og det har givet et alsidigt udtryk, om end Storm P.s karakteristiske streg ikke fornægter sig.

Hvad end det er striber eller fluer, antager de et skævt blik på hverdagen og sproget og udstiller dets dobbeltheder. Livets store, eksistentielle spørgsmål tages op og behandles med humor. Men striberne skal ikke kun få sin læser til at smile, de skal også give stof til eftertanke. Det er også kendetegnende for Storm P.s arbejde, at han udstillede og undersøgte alle samfundslag – fra borgerskabet til vagabonderne – og kastede sit kærlige og komiske blik på dem. Han var både samfundssatirisk- og kritisk, som det bl.a. kommer til udtryk i den kendte dagbladsserie ”Opfindelserne”, som var tegninger af maskiner og apparater, der lavede sjov med at gøre hverdagen nemmere, men egentlig gjorde det modsatte. Ifølge Storm P. Museet brugte han serien til at antyde sin kritik af den fremskridtstro, der var i begyndelsen af århundredet.

Han har både arbejdet med den satiriske og enkle stil med stilistiske skraveringer som det f.eks. ses i ”Peter og Ping” og med den naivistiske og farverige stil som maler. Storm P. har en meget karakteristisk streg, der er let at genkende. Som ung overvejede Storm P., om han skulle blive professionel kunstner eller fortsætte som selvudlært, satirisk tegner. Han valgte som bekendt det sidste. Ifølge Storm P. Museet så den kendte billedkunstner Thorvald Bindesbøll Storm P.s tegninger og rådede ham efter sigende til ikke at søge ind på Kunstakademiet. Han ønskede nemlig, at Storm P. ville fortsætte med at tegne på sin egen ’uskolede’ måde.

Beslægtede forfatterskaber

Som satirisk tegner fik Storm P. inspiration til sin måde at tegne på fra amerikanske tegneserier og senere tegnefilm. Begge dele var helt nye medier i første årtier af 1900-tallet. Ifølge Storm P. Museet var hans tidlige tegninger og digte inspireret af symbolisten Johannes Holbek, og han udviklede sig ifølge Storm P. Museet fra at ”være søgende ”altmuligkunstner” inspireret af tidens satire og hjemlige strømninger i kunsten til en meget personlig og internationalt orienteret stil.”

Han fik også inspiration til sit udtryk fra de amerikanske reklametegnere. Det ses f.eks. i Storm P.s kendte plakatreklame for Tuborg med sloganet: ”Hvornår smager en Tuborg bedst?” ”Hver gang”. Et slogan, der gik hen og blev en klassiker.

En anden forfatter, der levede i samme periode som Storm P., og både skrev og tegnede, er Hans Scherfig. Ud over at de havde tidsalderen til fælles, havde de begge et satirisk og humoristisk blik på samfundet og har endda tegnet til den samme bog ”Søløven Marius”. I modsætning til Storm P. er Hans Scherfigs forfatterskab bredere kendt, og hans tegninger til gengæld lidt mindre kendte – måske med undtagelse af ikon-plakaterne af junglens dyr. Scherfigs streg er mere naturalistisk og mindre komisk, hvor Storm P.s er mere grafisk og enkel.

I nutiden har forfattere som bl.a. Johannes Møllehave ladet sig inspirere af Storm P. og hans eksistentielle betragtninger om livet. Johannes Møllehave har f.eks. skrevet bøgerne ”Møllehave læser Storm P.” (2005) samt ”Tusind fluer med et smæk” (1982), der undersøger humoren og alvoren i Storm P.s værker og bogen ”Filosofiske fluer” (1988) om Storm P.s filosofi.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger

For en komplet bibliografi af Storm P. henvises til Storm P. Museets bibliograf…

Mine teatererindringer

Robert Storm Petersen

Tidsskriftet Masken, 1915.

De tre små mænd og nummermandens arv
De tre små mænd og nummermandens arv

Robert Storm Petersen

Kamla, 1917.

De tre små mænd og nummermanden
De tre små mænd og nummermanden

Robert Storm Petersen

Kamla, 1918.

De tre små mænds rejse til solen
De tre små mænds rejse til solen

Robert Storm Petersen

Pio, 1920.

Hotel jazz og andre fortællinger

Robert Storm Petersen

Pio, 1921.

Peter Vimmelskaft og Ping
Peter Vimmelskaft og Ping

Robert Storm Petersen

Berlingske Bogtrykkerier, 1923.

Under tre øjne – fortællinger
Under tre øjne – fortællinger

Robert Storm Petersen

Jespersen og Pio, 1928.

Ugler i mosen – fortællinger
Ugler i mosen – fortællinger

Robert Storm Petersen

Jespersen og Pio, 1929.

Den udvikler sig
Den udvikler sig

Robert Storm Petersen

Berlingske Bogtrykkerier, 1933.

Der stikker noget under – fortællinger
Der stikker noget under – fortællinger

Robert Storm Petersen

Berlingske Bogtrykkerier, 1936.

De ved besked – fortællinger
De ved besked – fortællinger

Robert Storm Petersen

Brann, 1938.

Mine opfindelser
Mine opfindelser

Robert Storm Petersen

Chr. Erichsens Forlag, 1940.

Gamle venner
Gamle venner

Robert Storm Petersen

Brann, 1942.

De tre små mænd og nummermanden
De tre små mænd og nummermanden

Robert Storm Petersen

Fischer, 1943.

101 Fluer
101 Fluer

Robert Storm Petersen

Fischer, 1944.

Hu hej sikke tider – fortællinger

Robert Storm Petersen

Brann, 1947.

Storm P. og vagabonderne
Storm P. og vagabonderne

Robert Storm Petersen

Branner og Korch, 1952

13 Øre – Alt iberegnet og 46 andre fortællinger
13 Øre – Alt iberegnet og 46 andre fortællinger

Robert Storm Petersen

Branner og Korch, 1955.

Vagabonder og andre pæne mennesker
Vagabonder og andre pæne mennesker

Robert Storm Petersen

Carit Andersens Forlag, 1957.

Min ven Sophus

Robert Storm Petersen

Branner og Korch, 1967 (genoptrykt).

Den lille Alexander : oplever lidt af hvert. Forlæns
Den lille Alexander : oplever lidt af hvert. Forlæns

Robert Storm Petersen

2025. (De kleine Alexander, 1933-34). Oversat af Naja Møllmann-Ibsen

Illustrationer

Fabler for folk
Fabler for folk

Harald H. Lund

Jespersen og Pio, 1930.

Pings ABC
Pings ABC

Harald H. Lund

Jespersen og Pio, 1931.

Gaden fortæller
Gaden fortæller

Harald H. Lund

Berlingske Bogtrykkerier, 1932.

Pings naturhistorie
Pings naturhistorie

Harald H. Lund

Westermanns Forlag, 1934.

Malermester Ping
Malermester Ping

Harald H. Lund

Reitzels Forlag, 1935.

Søløven Marius
Søløven Marius

Harald H. Lund

Reitzels Forlag, 1937.

De bedste skottehistorier
De bedste skottehistorier

Harald H. Lund

Carit Andersens Forlag, 1945.

Storm P. og vagabonderne
Storm P. og vagabonderne

Poul Fløe Svenningsen

Branner og Korch, 1952

Den stjålne hvide elefant og andre fortællinger. Thanning og Appel
Den stjålne hvide elefant og andre fortællinger. Thanning og Appel

Mark Twain

1941

Samlede værker

Den store Storm P. bog
Den store Storm P. bog

Robert Storm Petersen

Alvilda, 2014

Den store bog om Peter og Ping
Den store bog om Peter og Ping

Robert Storm Petersen

Alvilda, 2016.

100 udvalgte fluer
100 udvalgte fluer

Robert Storm Petersen

Alvilda, 2020.

Om forfatterskabet

Bøger

Storm P
Storm P

Peter Borberg

Turbine, 2017.

Storm P. - klovn i livets cirkus
Storm P. - klovn i livets cirkus

Poul Kragelund

Hovedland, 2022

Hjemmesider

Storm P. Museet

Storm P. Museet ligger på Frederiksberg og rummer en del af Storm P.s værker. På museets hjemmeside kan du finde masser af informationer om Storm P.s liv og virke og se eksempler på hans arbejde.

Film

Filmen ”Højt skum” handler om Storm P. og hele hans virke.

Kan ses på Filmstriben.

Artikler

Robert Storm Petersen

Jens Bing

Den Store Danske, 2017.

Storm P. fandt kærligheden på Fanø

Peter Borberg

Jydske-Vestkysten, 2017-05-05.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Storm P

Kilder citeret i portrættet

[1]

Storm P – den borgerlige anarkist

Jens Andersen

Berlingske, 2007-12-07.

[2]

Information om Storm P.s udgivelser, liv og eftermæle.

Storm P. Museet