*Seneste udgivelse

Tom Rob Smith

Emneord:

Hovedforfatter

Maria Hesselager
cand.mag., 2016

Netop nu er drabet på den afhoppede KGB agent Alexander Litvinenko i 2006 ved at blive oprullet i London, og anklagen lyder i skrivende stund på, at Putin ”sandsynligvis” stod bag mordet på Ruslandskritiske Litvinenko. På den baggrund fremstår britiske Tom Rob Smiths kriminalistiske thrillere som uhyggeligt aktuelle remindere om fortidens omfattende korruption og brutale udslettelse af politiske modstandere i Sovjetunionen, og det er da også her, man finder Smiths primære styrke som forfatter – i evnen til at hvirvle storpolitisk stof op og via en stadigt accelererende plotstruktur indstille blikket på de paranoide og angstfyldte forhold, Sovjetborgere levede under.

Baggrund

Tom Rob Smith er søn af et svensk-britisk par og er født og opvokset i London, hvor han også bor og arbejder i dag. Efter gymnasiet læste han på Saint John’s college i Cambridge, hvorefter han som 22-årig studerede creative writing på det italienske universitet Parvin. Siden begyndte han at arbejde med tv-manuskripter, bl.a. som assisterende redaktør på engelske Channel 5’s soap-serie ”Family Affairs”, og senere, gennem et arbejde på BBC, udarbejdede han storyline til Cambodjas første soap-serie.

”Så snart den første bølge af anholdelser var en realitet, må nyheden om, at der var tale om en udrensning, have bredt sig som en løbeild iblandt dem. De hemmelige mødesteder – der nu ikke længere var hemmelige – blev opgivet. Men dette desperate modtræk var forgæves. Man havde jo listen. Lukketheden omkring miljøet var brudt.”

”Barn nr. 44”, s. 277.

Foto: Nick Turpin / Scanpix

Født
19. februar 1979, London.
Uddannelse
Saint John’s College, Cambridge, 2001. Parvin University, 2002.
Debut
Child 44. Grand Central publishing, 2008.
Litteraturpriser
Wawerton Good Read Award, 2009. Galaxy Book Award, 2009.
Seneste udgivelse
Agent 6. Lindhardt og Ringhof, 2012. (Agent 6, 2011). Oversat af Michael Krefeld.
Inspiration
Bl.a. forfatteren Robert Harris, filmmediet samt historiske kilder.

29 år gammel debuterede Smith som forfatter med romanen ”Barn nr. 44”, der blev en international salgssucces. I dag er den oversat til 36 sprog og er den første thriller, der nogensinde er blevet indstillet til den prestigetunge amerikanske litteraturpris Man Booker. I 2009 udkom opfølgeren ”Den hemmelige tale” og i 2011 ”Agent 6” – alle tre romaner har den sovjetiske agent Leo i hovedrollen. Rettighederne til ”Barn nr. 44” blev opkøbt af Scott Free Productions, og i 2014 kom filmen, der fik en relativt negativ modtagelse. Ikke desto mindre står det tydeligt, at der hele vejen i Smiths karriere har løbet en tæt forbindelse mellem romanarbejdet og arbejdet med film og tv, hvilket også kan spores i hans prosa. Efter Leo-trilogien har han udgivet romanen ”The Farm” samt skrevet manuskript til tv-serien ”London Spy” på BBC.

I interviews lægger Smith vægt på ofte at have følt sig lidt som en outsider, men forklarer, at han kan bruge det som et redskab i sit forfatterskab. Til avisen The Telegraph fortæller han, at han i høj grad opfatter menneskers personligheder som situationsafhængige og foranderlige, hvilket han tilskriver oplevelsen af, at folk gennem hans opvækst behandlede ham forskelligt alt afhængig af, om de kendte til hans homoseksualitet eller ej – et tema, der i øvrigt også har fundet vej ind i ”Barn nr. 44”. Han uddyber med at sige, at han oplever virkeligheden som kaotisk og usystematisk, men at han via skrivningen ”kan trække sig tilbage fra det rod, som alt andet udgør.” [3].

Privat danner Smith par med den BBC-ansatte Ben Stephensson.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Stilistisk og strukturelt kan man i Smiths trilogi om Leo Demidov se en påvirkning fra filmmediet, idet han beskriver scenisk, bruger talrige flashbacks og i det hele taget etablerer mange ’klip’. Med sine højspændte handlingsforløb, hvor den ene katastrofe afløser den anden, er bøgerne endvidere klassiske thrillere, der benytter sig af mange af den kriminalistiske thrillers genrekonventioner. Alligevel er der nogle atypiske omvendinger af det klassiske krimiplot i spil: Hvor ’detektiven’, hvad enten der er tale om en privatdetektiv eller en politikommissær, i en typisk krimi ofte er oppe imod et trægt og bureaukratisk politivæsen, har vi hos Smith at gøre med en detektiv som – til en start i det mindste – repræsenterer systemet og korruptionen.

På lignende vis er et andet klassisk krimitræk, at man ofte har at gøre med en art master mind-plot, hvor en usædvanligt intelligent forbryder kæmper imod en endnu mere intelligent detektiv. Men i ”Barn nr. 44” forvaltes dette anderledes: nok skal Leo med tiden vise sig at være en yderst modig og retskaffen helt, men forbryderen – barnemorderen – er derimod klodset og underlegen. På den måde kan man sige, at det kommunistiske styre i virkeligheden træder ind på den klassiske forbryders plads: det er det sovjetiske samfund, der spiller rollen som den egentlige skurk, og som romanerne udvikler sig, står den virkelige master mind-kamp mellem Leo og et intelligent, ondt og altomfattende system.

Selv udtaler Smith i et interview i Information at: ”En krimi handler om at bringe folk i fare. Og i 50'erne var alle i fare. Det var ligemeget, om du var politimand, bager eller slagter. Alle var i fare. Selv dine børn kunne angive dig for noget, de havde hørt.” Han uddyber: ”Så det pudsige er, at det er en massemorderhistorie, hvor det ikke er morderen, der udgør en trussel for helten Leo, men staten. Og til sidst har systemets mand, Leo, dræbt flere mennesker end massemorderen.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Listen af thriller- og krimiforfattere kan synes næsten endeløs, men skal man slå ned på et par forfattere, som både i genre og tema kunne ligne Smith, springer for eksempel amerikanske Martin Cruz Smith i øjnene. Fra 1980'erne og frem til i dag har han udgivet i alt otte krimier om hovedpersonen Arkady Renko, som alle foregår i Sovjetunionen. Man kan også pege på amerikanske Thomas Harris’ berømte og filmatiserede bøger om Hannibal Lecter, hvis barndom og formende år udspiller sig under Hitlers invasion af Sovjetunionen. Måske kan man nærmest tale om en angelsaksisk tradition inden for sovjetkritiske thrillerfremstillinger af den kolde krig, hvor en dehumanisering af befolkningen er i centrum. Videre, som anmelderen Angus Macqueen påpeger i en artikel i den engelske avis The Guardian, har Smiths forfatterskab også et valgslægtskab med forfatteren Robert Harris’ ”Fatherland”, hvor et mordmysterie bruges til at belyse naziregimets totalitarisme. (Angus Macqueen: Secret history. The Guardian, 2008-04-12).

En anden bestsellerserie, der har fællestræk med Smiths trilogi, er Dan Browns fire krimier ”Engle og dæmoner” (2000), ”Da Vinci Mysteriet”, ”Det forsvundne tegn” (2009) og ”Inferno” (2013). Hovedpersonen hos Brown er Harvard-forsker Robert Langdon, der sammen med sin kollega Sophie Neveu bliver rodet ud i livstruende situationer via deres forskning. Plottene drejer sig om kristendomsfortolkninger, konspirationer og kristne loger, men selvom scene og tema altså er meget forskellige hos Brown og Smith, er der store ligheder i plotopbygningen: Begge forfattere synes at benytte sig af en slags overbudsplot, hvor det ene forræderi efter det andet vendes på hovedet. Der vendes konstant op og ned på, hvem hovedpersonerne (såvel som læseren) kan have tillid til, og denne rolleomvending bliver en vigtig narrativ fremdrift. For begge forfattere gælder det måske også, at det ikke er for deres fremragende prosabeskrivelser, man skal læse dem, men snarere for evnen til at opbygge spænding via stadig acceleration.