*Seneste udgivelse

Tormod Haugen

Emneord:

Hovedforfatter

Bent Rasmussen
pædagogisk konsulent, 2001

Tormod Haugen debuterede i 1973 med bogen: Ikke som i fjor. En fortælling om den 7 årige Jørgen, der er lidt bange og forsigtig, men han trives godt sammen med sin sommerveninde Maria. Tormod Haugen er en sjældent indfølt skildrer af barndommen. Uanset om man er født i Norge, Danmark eller andre steder i verden, vil man kunne nikke genkendende til de problematikker, han skriver om. Barndommen er det tema, som han igen og igen kredser om i alle sine romaner for børn og unge.

Foto: POLFOTO

Tormod Haugen debuterede i 1973 med bogen
Ikke som i fjor. En fortælling om den 7-årige Jørgen, der er lidt bange og forsigtig, men han trives godt sammen med sin sommerveninde Maria. Tormod Haugen er en sjældent indfølt skildrer af barndommen. Uanset om man er født i Norge, Danmark eller andre steder i verden, vil man kunne nikke genkendende til de problematikker, han skriver om. Barndommen er det tema, som han igen og igen kredser om i alle sine romaner for børn og unge.
Født
1945 i bygden Trysil i Norge.
Uddannelse
cand.mag. fra universitetet i Oslo med almen litteraturkundskab som hovedfag.
Debut
Ikke som i fjor. 1973. (Ikke oversat til dansk!).
Priser
Kirke- og undervisningsdepartementets præmie i 1975 for Natfuglene, i 1976 for Zeppelin og i 1990 for Skriget fra junglen. De norska barnbibliotekariernas pris i 1979 for Joakim. Deutscher Jugendbuchpreis i 1979 for Natfuglene. Sarpsborgspriset i 1979 for Joakim. Nordisk Børnebogspris i 1986 for Dagen, der forsvandt og og Vinterstedet. Kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris i 1984 for Dagen, der forsvandt. H.C. Andersen-Medaljen i 1990.
Seneste udgivelse
Prinsusse Klura og dragen. Høst, 2004. (Prinsusse Klura og dragen (norsk), 2004). Oversat af Nanna Gyldenkærne.

Udvalgte bøger

Om Tormod Haugen

Tormod Haugen er født 1945 i bygden Trysil i Norge - o. 200 km nordøst for Oslo - tæt ved den svenske grænse (Värmland). Hans far arbejdede i banken, moderen var hjemmegående, og han har to yngre søstre. I bogen Synnadrøm (1977) beskriver han de store forandringer, som hans fødested har været ude for. Mange er flyttet bort, de tomme gårde, motorvejene, som pløjer sig igennem landskabet, moderne fritidshuse, som ikke passer ind i miljøet, osv.

Det var en meget svær bog for ham at få hold på, og først da han i samråd med sin forlagsredaktør besluttede sig for at skrive bogen som en slags lyrisk prosa på dialekt, fik bogen en form, som kommer tæt på menneskene og bygden. Han skildrer et lille døende samfund, hvor der har boet mennesker i århundreder, men når de sidste mennesker flytter bort, forsvinder der også et stykke historie, en verden med myter og eventyr - og frem for alt et sprog, en dialekt. Gennem drengen Runar, der sammen med sin familie er nogle af de sidste faste beboere, oplever læseren stemningen i den affolkede bygd.

Tormod Haugen er cand.mag. fra universitetet i Oslo med almen litteraturkundskab som hovedfag og tysk og kunsthistorie som bifag. Efter sin eksamen arbejdede Tormod Haugen i to år på Munch-Museet i Oslo. I dag lever han som forfatter og oversætter.

Barndom

Tormod Haugen er en sjældent indfølt skildrer af barndommen. Uanset om man er født i Norge, Danmark eller andre steder i verden, vil man kunne nikke genkendende til de problematikker, han skriver om. Barndommen er først og fremmest det tema, som han igen og igen kredser om i alle sine romaner for børn og unge. Tormod Haugen har altid haft en meget direkte linie til sin egen barndom. Han legede meget, han læste meget, men han følte sig også meget ensom under sin opvækst.

"barndommen har altid været nærværende i mig. Jeg har altid set livet i en sammenhæng. Der findes ingen port, man går igennem og kommer ud som voksen på den anden side. Min barndom har været en vigtig kilde til information om mig selv og mine følelser. Det er smertefuldt at være der, for vi oplever alle at blive svigtet i barndommen. De voksne ønsker ikke bevidst at svigte barnet, men de gør det alligevel, det er næsten en naturnødvendighed" (Tormod Haugen i "OPSIS KALOPSIS")

På mange måder er det sværere at være barn i dag end nogensinde tidligere, har Tormod Haugen sagt til det svenske tidsskrift "OPSIS KALOPSIS". "Vi bor midt i verden hele tiden!" Han mener, at presset på de voksne er større i dag, end da han selv var barn, og at dette pres smitter af på børnene. Derfor er det enormt krævende at være barn og ung i dag.

Det centrale for Tormod Haugen er, at børn skal være elsket, så kan man overvinde ensomheden, aleneheden, som er et livsvilkår for mange børn i dag - og som det måske har været altid. At nogen ser en og synes om en, som man er - og ikkeikke, som man burde være - er det helt centrale for Tormod Haugen - og det går igennem alle hans bøger som en meget tydelig rød tråd.

H.C. Andersen-Medaljen

Da han i 1990 havde modtaget H.C. Andersen-Medaljen (den fornemste børnebogspris i verden, kaldet ’den lille Nobelpris i litteratur’) i Williamsburg, USA, takkede han for prisen med en tale, hvori han bl.a. sagde:

" Men der er to ting, jeg ved en masse om. Vi er alle født som børn - over hele verden, og vi har alle haft en barndom, vi må forholde os til. Jeg mener ikke, at barndommen er ens over hele verden, men vi har alle været små i en verden, hvor det er de voksne, der bestemmer. Men der er alt for mange voksne, der mener, at barndommen er den lykkeligste tid i ens liv. Det var dengang, hvor somrene var længere end nu, det regnede kun om natten, og himlen var mere blå. Men det er slet og ret ikke sandt! Børn skal opdrages. De skal lære at tilpasse sig samfundet, den accepterede adfærd og samfundets love og regler. Det gør ondt at blive opdraget. Måske husker vi slet ikke de stærkeste smerter og de hårde kampe, vi havde for vores ret til at have ret. Måske starter opdragelsen allerede, inden vi bliver født. Det værste, der kan ske for et barn, når det skuffer de voksnes forventninger, er at blive sat uden for døren. Der står det så med en følelse af koldt mørke i sig og banker på døren for at komme ind igen. Men døren bliver ikke åbnet, før det passer den voksne at gøre det. Jeg tror, at vi alle har oplevet dette på en eller anden måde, men så længe vi ikke forstår, hvad vi som voksne gør imod vores børn - eller vover at nærme os vores egen barndom - vil vi fortsætte med at såre vores børn - og os selv som voksne mennesker. Det er som om, at vi voksne glemmer, at vores liv er grundlagt i barndommen, og at den er hovedkilden til kommunikationen mellem os selv og yngre mennesker, og at den giver os vigtige oplysninger om os selv som hele mennesker" (Efter "OPSIS KALOPSIS" nr. 1/1991, side 31)

Familien, et lille samfund

Tormod Haugen fremstiller ofte familien som et lille samfund, der på godt og ondt er et spejl af det rigtige samfund. De kræfter, der styrer familielivet, møder vi rundt om i verden. I en familie findes magt og afmagt, autoritet og ydmyghed, underkastelse og ligeværd. På samme måde er samfundet bygget op. Nogen har magt, andre ikke.

Undertiden fremstiller Tormod Haugen ligefrem familien som en diktaturstat, et autoritært mini-samfund, hvor nogen undertrykker, og andre undertrykkes. Set ud fra den vinkel kan man sige, at alle Tormod Haugens bøger indeholder en god portion meget direkte samfundskritik.

Operaen "Slottet det vita"

I 1987 opførte man Slottet det vita som opera på Kungliga Teatern i Stockholm som et storstilet projekt, hvor flere tusinde elever fra høgstadiet (7.-9. klasserne) og gymnasieelever var med i processen.

Eleverne læste Tormod Haugens roman, besøgte operaen, så, hvordan kulisserne blev skabt, de filmede, tegnede og skrev om projektet. I forestillingen medvirkede et kor fra Adolf Fredriks Musikklasser, en skole, hvor man lægger stor vægt på musik. Desuden medvirkede unge dansere fra Riddarfjärdsskolan.

Tormod Haugen skrev selv manuskriptet. Musikken blev komponeret af Sven-David Sandström, der foruden at være komponist også er professor i komposition. Instruktør og koreograf var Donya Feuer, og Peter Tillberg stod for scenografien. Kostumerne havde Kerstin Hedeby kreeret.

Afslutning

Tormod Haugen er en strålende sprogkunster, der hele tiden - og mere og mere - udfordrer sine læsere. Han udforder også med sine synspunkter, om at de voksnes handlinger påvirker børn på godt og ondt. Derfor er Tormod Haugens også vigtige for voksne at læse, men primært er hans bøger for alle. Bøger er - som han har udtrykt det - for dem, der har lyst til at læse dem!

Bibliografi

Ikke som i fjor

Tormod Haugen

1973 (Ikke oversat til dansk!)

Se på forfatterweb

Natfuglene

Tormod Haugen

(1) 1976 (no 1975) \*

Intro

Tormod Haugen debuterede i 1973 med bogen

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Seneste udgivelse

Udvalgte bøger

Om Tormod Haugen

Barndom

H.C. Andersen-Medaljen

Familien, et lille samfund

Operaen "Slottet det vita"

Afslutning

Bibliografi

Bibliografi

Om Tormod Haugen

Links

Links

Søgning i bibliotek.dk