Taro beslutter at drage ud for at finde sin far, der efter sigende forlod sit folk for at søge efter livets sande værdier. En medvirkende årsag til faderens forsvinden er dog også en ond rivalisering med broderen, Ridderen af det sprukne skjold.
Det bliver - som i alle gode eventyr - en lang og farefuld rejse for Taro, men basalt set er det igen, igen en Tormod Haugen-historie om de voksnes svigt i deres stræben efter at realisere sig selv. Faderen vil - som det hedder i et sted i bogen - udslette grænser og udvide begreberne om frihed . Det kan lyde meget smukt og idealistisk, men i et heftigt opgør mod slutningen af romanen, råber Taro: Men hvorfor skal jeg som søn beundre ham? Har han ikke forladt mig? Har han ikke holdt mig udenfor? Har han ikke hele tiden krævet og forlangt, at jeg skal klare, at han er som han er, at jeg skal finde mig i hans smil, hans stjerner og solopgange, og hvorfor lytter han ikke til mig, når han lytter til så mange andre? Hvorfor kan han ikke se, hvad jeg har brug for, når han forstår andres nød og hjælper dem?
Farlig færd er en smuk og vedkommende roman!
Tormod Haugen
Tormod Haugen debuterede i 1973 med bogen: Ikke som i fjor. En fortælling om den 7 årige Jørgen, der er lidt bange og forsigtig, men han trives godt sammen med sin sommerveninde Maria. Tormod Hauge...
Læs hele forfatterportrættet
