
William Golding
- Redaktionennovember 2025
- Lars Ole Sauerbergprofessor, 2003
Intro
Engelsk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner. William Golding hører til de forfattere, hvis navn de fleste forbinder med et enkelt værk. I Goldings tilfælde er det Fluernes herre, hans første roman (1954). Selv om Golding har en del af sit tilværelsessyn til fælles med efterkrigstidens dyrkere af det absurde, er han en ener, der ikke lader sig sætte i litteraturhistorisk bås. Han passer ikke ind i britisk litteraturs forkærlighed for naturalistisk beskrivelse af individer i et kompliceret efterkrigssamfund. For Golding var der tale om betydeligt mere fundamentale kræfter, kræfter som for andre kalder på religion, men som for ham blev til inspiration for værker, der kan sidestilles med religiøse tolkninger af eksistensen.
Baggrund

Født
19. september 1911.
Død
19. juni 1993.
Uddannelse
Lærer og flådeofficer.
Debut
Poems, 1934.
Priser
Nobelprisen, 1983.
Vigtige værker
Fluernes herre, 1954.
Seneste udgivelse
Jongh, Aimée de: Fluernes herre : graphic novel. Lindhardt og Ringhof, 2025. Oversat af Bo Green Jensen.
William Golding hører til de forfattere, hvis navn af de fleste læsere forbindes med et enkelt værk. I Goldings tilfælde er det ”Lord of the Flies” ( Fluernes herre , 1960; filmatiseret 1963 og 1990), Goldings første roman, der udkom i 1954. Romanen var helt utypisk for det fremherskende litterære klima i Storbritannien i 50erne. På dagsordenen stod socialrealisme som de vrede unge mænd John Wains ”Hurry On Down” (1953), Kingsley Amis’ ”Lucky Jim” (1954), John Braines ”Room at the Top” (1957) og Alan Sillitoe’s ”Saturday Night and Sunday Morning” (1958), hvis nøgterne gengivelse af den grå og økonomisk trængte britiske efterkrigshverdag gav læserne noget, de umiddelbart kunne identificere sig med. Men ”Fluernes herre” var ganske anderledes. Det var et værk, hvis symbolske overtoner ikke var til at tage fejl af. Romanen betød helt klart noget andet og mere end den robinsonade-kulisse, som handlingen udspilles i.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
Bøger
Graphic novel
Aimée de Jongh
Lindhardt og Ringhof, 2025. Oversat af Bo Green Jensen.
Om William Golding
1986. Edited by John Carey
Bo Green Jensen
I: Weekendavisen. 1993-06-25.
Henrik Andersen
I: Kristeligt dagblad. 1994-11-21.
Niels Brinch og Christa Pålsson
Klingbjerg, 1997.
Berthold Schoene-Harwood
2000
Ian Gregor
2002. Af Ian Gregor and Mark Kinkead-Weekes
John Carey
2009. (99.4 Golding, William)
Raychel Haugrud Reiff
2010. (99.4 Golding)
Emnesøgning i bibliotek.dk
Links
Den officielle side om William Golding
Læs om Golding på Nobel-stiftelsens hjemmeside, hvor valget begrundes. Siden indeholder også en biografi, en selektiv bibliografi samt en litteraturliste.
God biografi samt god gennemgang af Fluernes Herre.
Et andet godt sted for opgaveskrivende der skriver om Fluernes herre
God artikel om forfatteren.

