BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Cyklende nonne
Foto: Viktor Talashuk / Unsplash

Nonnefiktion

Intro

Middelalderfantasi og feminisme. En strøm af bøger går tæt på et mikrosamfund, de fleste af os kun kende udefra. Livet som nonne, afsondret bag klostermuren med abedissen og de andre nonner, plejende sin klosterhave og bedende til Gud. Et fravalg eller et tilvalg eller begge dele?

Flere skønlitterære forfattere har de seneste år dykket ned i nonnelivet. I 2021 udgav amerikanske Lauren Groff romanen ”Matrix”, der er en exofiktiv roman om den historiske person, digter Marie de France. Hun sendes i det 12. århundrede til et engelsk kloster, som hun i egenskab af forstander skal bringe ud af ekstrem fattigdom. Herhjemme har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet to historiske romaner om den tyske nonne Hildegard af Bingens liv. Hun levede fra 1098 til 1179 og blev en af middelalderens mest indflydelsesrige kvinder i Europa. 

”Hildegard” udkom i 2009, og ”Hildegard II” fulgte i 2010. Såvel ”Matrix” og bøgerne om Hildegard giver indblik i nonnernes afsondrede tilværelse. Samtidig er det værker, der peger på, at nonner historisk set har haft stor indflydelse på verden udenfor klostrene.

Både Groff, Marstrand-Jørgensen og Nymo er nævnt i den artikel i Weekendavisen, som Linea Maja Ernst i 2021 skrev om nonnefiktion – en selvvalgt genrebetegnelse for værker, der sætter fokus på nonnens liv og nonnen som en stærk, feministisk figur. I artiklen interviewer Ernst også den danske filminstruktør Katrine Brocks, der på det tidspunkt var ved at færdiggøre sin spillefilm ”Den store stilhed” (2023) om den 29-årige Alma, der står for at skulle aflægge sit nonneløfte i et nutidigt kloster, men som pludselig begynder at tvivle på sin tro.