BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Senest opdateret
  • Martine Stock
    journalist, maj 2021
Hovedforfatter
  • Abigail Josephsen
    mag.art., 2010

Intro

"Album" fra 2002 er en slægtsroman, der gennem 30 års Danmarkshistorie fra 1970’erne til i dag følger tre middelklassefamilier, nemlig familierne Rolsted, Olufsen og Lund Jensen. De tre familier har ikke umiddelbart noget til fælles, men de bliver knyttet sammen i fortællingen ved, at familien Olufsen sælger en landbrugsejendom med dertil hørende jord til entreprenøren Vilhelm Rolsted, som forvandler jorden til et sommerhusområde, hvorefter et af sommerhusene bliver købt af familien Lund Jensen.

”Kongen af Bagsværd, i egen høje person. Forstædernes Stalin. Den almægtige Vilhelm Rolsted. –Nu skal vi sgu ha’ nogle ølbajere! Brølede hans far ud i haven. Hans opsmøgede ærmer med de abeagtigt behårede underarme langede ned i ølkassen, fik fire flasker i hver hånd, det klirrede og klinkede. Han så i ånden at hans far tømte hele kassen på stedet.”

“Album”, s. 123.

Hovedpersonerne i romanen er drengene fra de tre familier, der alle er fra den såkaldte Nå-generation født i 1970’erne: Lars Rolsted vokser op sammen med sine søstre, sin mor og sin patriarkalske, alkoholiserede far, som ikke tager noget hensyn til sin familie og lever for at føre sine tvivlsomme forretningsidéer ud i livet. Lars kommer tidligt ud på en kriminel løbebane, da han en nat i en brandert voldtager en bevidstløs pige. Det fører ham senere i hænderne på rockere og videre i fængsel.

Den anden hovedperson er middelklassedrengen Jon Olufsen, som er søn af husmandssønnen Søren, der kæmper hårdt for at gøre karriere på universitetet og for at vinde sin kones, feministen Margrethes, respekt. De er begge engagerede i Venstresocialisterne. Jon uddanner sig til læge, og han rejser til Afrika med Læger uden Grænser og opretter senere netfirmaet Hjemmedoktor.dk.

Den tredje hovedperson er Martin Lund Jensen, der vokser op i en prototypisk jævn forstadsfamilie. Martin flytter ind til byen, hvor han tiltrækkes af kunstnerlivet som forfatter og forelsker sig hovedkulds i den unge Gertrud, der senere bliver en berømt journalist. Martin bliver forfatter. Han får dog ikke Gertrud, men Katja, som er søster til bogens anden hovedperson Lars Rolsted.

Bogen skildrer, hvordan den sociale arv og historiske kontekst påvirker og til en vis grad determinerer personernes liv. Også selvom nogen af dem forsøger at bryde ud, er de børn af deres familier og af deres tid. Titlen “Album” hentyder blandt andet til et fotoalbum, og det peger på den fragmenterede stil, som historien er skrevet i: Det er en lang række nedslag i drengenes liv med en fortællestil, der konstant varierer mellem klassisk roman, brevroman, interviews og reportager. Romanen er filmatiseret som tv-miniserie af Hella Joof.

Benn Q. Holm

Med København som baggrundstæppe skildrer Benn Q. Holm hovedstadens hverdag og virkelighed omkring årtusindeskiftet. Han zoomer ind på relationer til ægtefæller, kærester, venner og børn og ikke mi...

Opdag andre bøger