”Sladderen har sin store mentalhygiejniske betydning. Hver og en, der deltager i den, foretager en symbolsk renselse. Han vasker sine egne unævnelige laster og overrækker sin næste badevandet. Desværre foretages renselsen i et mudderbad.”
”Av, min guldtand”, s. 55.
I korte kapitler hører vi om anstrengende familiebesøg, problemer med likviditeten og skæve karakterer som den skønne, men meget fåmælte Juanita, Mathis der sympatiserede med de forkerte under krigen og nu bliver løsladt efter 12 års fængsel – og taget til nåde af lokalsamfundet, fordi det ikke kan tåle at miste nogen, med mange flere.
Romanen er mest af alt en lille humoristisk grotesk krydret med livsfilosofi og causeri. Stemningen er let og ironisk, og tonen ligefrem. Der er ikke den store, fremadskridende handling i værket, men i stedet er den en anledning til at dykke ned i forskellige skæbner og parodiske hændelser. Romanens centrale tema er livets irrationalitet, og hvordan tilfældigheder gang på gang kan spænde ben for det såkaldt almindelige liv. Byens borgmester repræsenterer på fin vis irrationaliteten. Han er blevet borgmester – ikke på grund af sine talers indhold, men fordi han kan anvende så mange ord! I øvrigt må fortælleren agere en form for motor, når borgmesteren holder taler, for hvis ikke Danielsen står nær talerstolen og understøtter borgmesteren med en lille melodi, mister han fokus i sine taler.
Byens torv og provinslivets sladder spiller sin egen særegne rolle i værket og bliver nærmest fremstillet videnskabeligt, som om fortælleren vil prøve at sætte sladderen på formel og forstå dens væsen og virkemidler (se citat).
Leif Panduro
Leif Panduro var en af de mest produktive forfattere i sin tid og er kendt for sin sprudlende fortælleglæde og sit humoristiske bid, som det for eksempel kommer til udtryk i tv serien ”Huset på Chr...
Læs hele forfatterportrættet
