”Endelig slappedes senerne totalt, for at vi kunne ligge og forsigtigt prøve at smile til hinanden. Han lignede en vuggevise over himlen, og han strøg min kind. Selvom jeg hadede at afbryde, rejste jeg mig og gik ud i køkkenet for at finde hans cigaretter.”
”Begge ben”, s. 61.
Romanens kerne er de to brødres forsøg på at nærme sig hinanden, hvordan de delvist sammensmeltes og fjerner sig fra hinanden igen. Både romanens titel og ordspillet på navnene spiller på en vis symmetri imellem de to brødre. For selvom de minder om hinanden som to ben, er de samtidig hinandens modsætninger, højre og venstre. På to ben stolprer de to brødre rundt i forsøget på at finde balance.
Med en fortiet skurrende barndom og problematiske forhold til deres forældre indgår de to brødre i en form for parforhold, der spænder over incestuøs sex, jalousi og det lavpraktiske samliv i den trange lejlighed. Mik søger desuden kærlighed hos én af Kims aflagte kvinder, Cecil, og Mik lejlighedsvist hos dennes veninde Dina.
Som altid hos Vizki er sproget den egentlige hovedaktør, og ”Begge ben” er omtrent det tætteste, man hos denne forfatter kommer en socialrealistisk fremstilling. Sproget veksler imellem trivielle iagttagelser og poetisk absurde afbrydelser, der flår læseren ud af lejligheden ind i Vizkis lyrisk legende sky, hvor der gribes efter orientering mellem de vilkårlige associationer.
Vizki bruger sproget og fortabelsen til at illustrere Kims krise og manglende evne til at orientere sig i sin konkrete situation.
Som så ofte hos Morti Vizki sværmer temaerne om problemet med at elske, identitetens vilkår og krise samt en latent død. Den skildrer to brødres forsøg på at bryde den dobbelte ensomhed, på at finde og holde af hinanden.
Morti Vizki
Den velfriserede punker Morti Vizki nåede i sin 20 årige karriere at udgive ti digtsamlinger, fire romaner, elleve radiospil, syv teaterstykker, to operalibrettoer og en børnebog, før han døde i 20...
Læs hele forfatterportrættet
