”Se, der er hun! Bjørnen. Hun brøler og vælter alle træerne. River buskene op og smider med dem. Ruller sig i bladene og kaster dem op i luften.
Bjørnen hedder Gro. De fleste dage er hun faktisk en pige, men i dag er Gro en bjørn. Nogle dage er det bedst at være en bjørn, synes Gro.”
”Bjørnebarn”, s. 7-8.
Drengen Nor bliver til en ulv, og sammen bygger de to børn en lille hule af pinde, og de snakker om det, der er sket. Da Gro vender hjem, bliver hun forenet med sine forældre, og de når sammen en forståelse af, at det nogle gange er rart at kunne blive en bjørn.
Med ”Bjørnebarn” illustrerer Ane Bjørn børnenes verden, så deres fantasi bliver til virkelighed. Gro bliver virkelig til en bjørn i Ane Bjørns tegninger – hendes skygge er en bjørn, og på bogens første sider er vi i en smuk og tom efterårsskov, ikke hjemme i stuen, hvor far er ved at lave mad. Selve baggrundsillustrationerne er skabt med akvarel, hvor især skovens dybde får lov til at dominere, og bogens personer er skitseret med sort/hvide stregtegninger med gyldne skygger. De tegnede personer er anderledes enkle og hvide i forhold til baggrundens mange lag, og de har en vis lighed med enkle små tegneserier fra en avisstribe. Det giver siderne en bevægelighed, der underbygges af, at nogle sider indeholder en forandring eller bevægelse fortalt gennem eksempelvis tre tegneserieruder oven på baggrundsakvarellen.
Ane Bjørn
Ane Bjørns illustrerede børnebøger er smukke og poetiske fortællinger, hvor dybe akvareller agerer baggrund for relatérbare tegninger – og så rammer historierne en fåmælt tone, der formår at sætte ...
Læs hele forfatterportrættet
