Ane Bjørn

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., juli 2024

Ane Bjørns illustrerede børnebøger er smukke og poetiske fortællinger, hvor dybe akvareller agerer baggrund for relatérbare tegninger – og så rammer historierne en fåmælt tone, der formår at sætte ord på de ting, der er svære. Ensomhed, tristhed, krig og tab fylder i Ane Bjørns bøger, og gennem udgivelser som ”Bjørnebarn”,”Trylleblik” og ”Påfugl” viser hun, at børns fantasi har lige så stor berettigelse som deres virkelighed. Nogle gange er det nemlig godt at kunne forsvinde fra alt det, der er svært.

Baggrund

Ane Bjørn blev født 22. november 1984 i landsbyen Adslev. Hendes forældre var begge lærere og hendes mor desuden skolebibliotekar, så derfor hang Ane Bjørn som barn tit ud på skolebiblioteket og bladrede i alskens bøger, indtil moren fik fri. I Adslev var der højt til himlen, og der var mark og skov, så langt øjet rakte. Samtidig var der langt mellem legekammeraterne, og derfor var Ane Bjørn tit overladt til sig selv og sin fantasi, og hun begyndte tidligt at tegne tegneserier og skrive små historier.

”Har du besluttet, hvad du vil være i morgen? spørger far. Ida skal være fe, siger Momo. Hvor fint. Så skal du måske være supermand? Eller ninja? Momo hører ikke længere, hvad far siger. Han har aldrig set så flotte kostumer før. Dér, en astronaut med sølvvisir og dér, en linedanser med blondeparaply. Og så, midt i det hele – Momos hjerte slår et ekstra slag – funklende fjer og glitrende vinger, en krone af prydfjer og en halepragt som en silkekappe.”

”Påfugl”, s. 3.

Foto: Lea Meilandt

Født
22. november 1984, Adslev nær Skanderborg.
Uddannelse
Cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet, 2012.
Debut
Da natten blev væk. Turbine, 2015. Billedfortælling.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Påfugl. Gutkind, 2022. Billedfortælling.
Inspiration
Maurice Sendak, Hayao Miyazaki, Michael Ende, Shaun Tan, Tove Jansson. Og børns fantasi.

I barndomshjemmet var der bøger fra gulv til loft – alt fra faglitteratur til tunge romaner, lyrik og tegneserier. Ane Bjørn fortæller: ”Der var ikke noget litteratur, der var finere eller mere rigtigt end andet – Prins Valiant og Saxo var lige værdige kilder til historieforståelse, og det var lige så fint at læse Anders And som Astrid Lindgren. Jeg har læst uendelige hyldemeter af tegneserier med pangfarver og stiliserede streger, men jeg har også stavet mig igennem antikvariske værker med gotiske bogstaver og ærefrygtindgydende naturalistiske kobberstik. Bøgernes verden var mangfoldig – og illustrationernes ligeså.” [3].

Efter gymnasietiden på Aarhus Katedralskole blev hun uddannet i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Ofte fyldte tegningerne lige så meget i hendes notesbøger som noterne fra undervisningen, og i 2015 debuterede hun som autodidakt forfatter og illustrator med billedfortællingen “Da natten blev væk”, der handler om drengen Theodor, der drager ud for at finde natten. I 2018 udkom ”Omvendt Sne”, hvor pigen Sne mister sin tvillingebror Lue i et trafikuheld, og i 2021 udkom den barske ”Trylleblik”, der sikrede Ane Bjørn et endnu større publikum – og en nominering til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Et stort tema i Ane Bjørns illustrerede fortællinger er forsøget på at matche ens indre med ens ydre. Med andre ord at udtrykke ens følelser – og kunne slippe dem igen – og kunne give udtryk for behovet for at skille sig ud og være tro mod sig selv. Et andet stort tema er børns ukuelige fantasi og muligheden for at drømme sig væk fra virkelighedens ubehag med fantasiens hjælp.

Hendes bøger henvender sig til børn og til oplæsning, men mange af historierne kan alene ud fra billedsiden formidle en fortælling, og illustrationerne viser – som i ”Bjørnebarn”, hvor Gros tristhed på en enkelt tegnet side vokser og antager en vred bjørneform – handlingsforløbet, så børn forstår selv uden at kunne læse ordene.

Både ”Bjørnebarn” og ”Påfugl” anvender natur og dyr som en hjælp til at kunne tale om og forstå ens følelser. Det dyriske har mange udtryk hos Ane Bjørn, og naturen er ofte kædet sammen med fantasiens muligheder. I ”Trylleblik” ser den navnløse fortæller et lyserødt blomstrende kirsebærtræ midt i ruiner, solnedgangen lyser i smukke nuancer, mens hendes by er ødelagt, og da familien flygter fra det hele, er græsset og bjergene pludseligt grønne – i pigens fantasi. Selv har Ane Bjørn udtalt om ”Trylleblik”: ”Trylleblik kan udspille sig i 2020 og i 1944 og i 1990 og foregå på Balkan eller i Myanmar eller Polen. Når det er sagt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at det særligt er krigen i Syrien og de seneste års store flygtninge- og migrantstrømme, der satte historien i gang og inspirerede mig til at fortælle den her desværre evigt aktuelle historie.” [1].

Med andre ord er ”Trylleblik” en bog for børn om noget af det sværeste at tale om: Krig, tab og tabte drømme – men også fantasiens mulighed for at abstrahere fra gruen og vende blikket mod håbet og kærligheden.

Beslægtede forfatterskaber

Med sin ordknappe stil ligner Ane Bjørn forfatteren Rebecca Bach-Lauritsen. Hun debuterede i 2011 med den prisvindende ”Veronika lyder som harmonika”, hvor en pige skal falde til i en ny klasse, og hun har også udgivet bl.a. ”Det meget meget MEGET farlige monster” fra 2020, hvor et stort monster er frustreret over, at en dreng ikke er bange for ham. Da monsteret sluger drengen, viser det sig, at monsteret indeholder en hyggelig stue nede i maven, og det er grunden til, at monsteret ikke virker skræmmende. Børnebogen illustrerer følelser som at være vred og at være bange, og den gør fantasien til en levende del af vores virkelighed – ligesom Ane Bjørn gør det i sine bøger.

I Ane Bjørns ”Påfugl” hedder den lille dreng, der gerne vil klædes ud som påfugl til fastelavn, Momo. Det er traditionelt set et pigenavn, og det er samtidig kendt fra Michael Endes fantasyroman ”Momo” (1993), der handler om en pige, der bor i teaterruiner og forsøger at kæmpe imod tidsrøverne. Tidsrøverne vil gerne effektivisere samfundet, hvorimod Momo har tid til at lytte til byens borgere, og på den vis er romanen en kritik af det moderne, forhastede samfund. Også Ane Bjørns bøger rummer en samfundskritisk vinkel. Hendes mest kritiske – og mest barske – billedfortælling er ”Trylleblik”, der er en ubarmhjertig skildring af den flugt fra krig og ruiner, som mange mennesker i hele verden må foretage.

Ane Bjørns særlige illustrationsstil, der ofte giver sig til udtryk i enkle – næsten naive – tegninger af især ansigter, kan godt lede tankerne hen på Antoine de Saint Exupérys klassiker ”Den lille prins”, der blev oversat til dansk i 1950. I bogen fortæller en mand, om dengang han mødte en lille (fantasi)dreng, da manden var styrtet ned med sin flyver i en ørken. Også de Saint Exupéry tegnede udtryksfulde, enkle og næsten tegneserie-stribe-lignende ansigter, og begge forfattere rammer en almenmenneskelig dyb sandhed med deres poetiske bøger om livets store følelser.