”Det kunne med stor sandsynlighed fastslås, at drengen var sudetertysker. Tilknytningen til egnen, skoene, armbindet. Dermed havde han heller ingen slægtninge her, eftersom der ikke længere var nogle sudertyskere tilbage, gudskelov.”
”Blindtunnel”, s. 113.
Under istandsættelsen af gården finder Daniel et mumificeret lig af en dreng med en Reichsmark fra 1943 i lommen. En dør til fortiden og til en brutal udrensning med rødder i Nazityskland åbner sig. Sonja fordyber sig i at finde ud af, hvem drengen var, og hvor han kom fra. Og, ikke mindst, hvorfor drengen døde netop i deres kælder. En nat bliver en kvindelig turist dræbt tæt på vingården, og Daniel bliver anklaget for drabet.
Er der en sammenhæng mellem liget af drengen i kælderen og den dræbte turist? Ja. For fortid og nutid fletter sig fornemt sammen i ”Blindtunnel” fra 2019 (”Blindtunnel”, 2019). Sonja er bogens jeg-fortæller, og Alsterdal kombinerer Sonjas lidt naive/romantiske forestillinger med en mørk historie. Med ”Blindtunnel” har Tove Alsterdal endnu engang skrevet en krimi med historisk perspektiv, og hun sætter spot på et overset stykke historie, der er skrevet forbløffende lidt litteratur om, nemlig fordrivelsen og udrensningen af sudetertyskerne i tiden efter 2. Verdenskrig.
”Blindtunnel” er en roman om storpolitik og om, hvad der kan ske i kølvandet på en krig, når sejrsherrer og krigens tabere bor dør ved dør. Det er også en krimi om det nære, om fortielser og løgne, der kaster dystre skygger, og om forholdet mellem et midaldrende par i krise. Titlen refererer helt konkret til et net af underjordiske tunneler, der har betydning for historien, men også til det tunnelsyn og snævre blik, vi kan få på andre mennesker, når had, hævn, fordomme og angst får lov at fylde.
Tove Alsterdal
Tove Alsterdal er især kendt for sine fritstående krimier. Med ”Stormfald”, der blev kåret til årets bedste svenske krimi, og som hun også fik Glasnøglen 2021 for, har hun taget hul på sin første s...
Læs hele forfatterportrættet
