- Anders Johannsencand. mag. ph.d. stipendiat, 2010
Intro
Le Temps retrouvé (1927) (”Den genfundne tid” (1927)) er værkets konklusion og spejler det indledende bind som det, efter forfatterens udsagn, er skrevet samtidigt med. Ud over beskrivelsen af hvordan den aldrende og stadigt mere hæmningsløse Charlus udfolder sine perversioner i selskab med unge soldater på snuskede bordeller i det krigsramte Paris, koncentrerer bindet sig om et eftermiddagsselskab i prinsen af Guermantes’ palæ. Efter at have tilbragt adskillige år på et nervesanatorium ankommer Marcel til matineen og bliver overrasket over at se hvordan hans livs bekendtskaber, der belejligt nok er samlet i festsalen, er blevet trampet i ansigtet af tiden. En ganske ung person, datteren af Saint Loup og Gilberte, samler i kød og blod de mange veje og vildspor i Marcel's liv og står for ham håbefuldt som nøglen til hans fortid.
