”Nogle dage syntes jeg, at it-ingeniør lød ret spændende. Andre gange var det astrofysik eller filminstruktør, der trak. Du skal vide, at jeg støtter dig, i hvad du end beslutter dig for, sagde min far. Jeg synes, man skal gøre det, man har lyst til. Man har trods alt kun det ene liv. YOLO, sagde jeg. Han nikkede betydningsfuldt. Præcis.”
”Det kommer til at ske”, s. 114.
Mens faren har ligget i sengen og spist chokolade, er han begyndt at maile med nogle preppere i USA; folk, der forbereder sig på den forestående dommedag ved at bygge hegn og fylde garagen med konserves. En dag rejser faren til USA, og Henry kommer i familiepleje hos sin moster. I gymnasiet møder han overklassedrengen Leo, der sætter gang i Henrys forfatterkarriere ved at sende hans dagbogsskriverier ind til en begejstret forlagsredaktør, som beder Henry skrue lidt op for dramatikken i skildringen af Adam og de andre karakterer i hans liv. Det bliver til en autofiktiv roman om opvæksten med en sindslidende mor og en depressiv prepper-far, der nok gør Henry til en berømt forfatter, men som også skaber afstand til de personer, der er beskrevet lige lovlig kulørt.
Aburas’ roman, der er skrevet med talesprog og slang, giver et indtryk af, hvordan det er at være ung, komme fra en dysfunktionel familie og forsøge at finde sig til rette blandt usikre venner, velmenende lærere og uklare forventninger til livet. Samtidig er det en humoristisk og sarkastisk fremstilling af en forlystelsessyg presse såvel som en forplumret forlagsbranche og individets trang til at vise sig frem. Spørgsmålet om, om man kan tillade sig at skrive hvad som helst om levende mennesker under fiktionens dække er centralt i romanen, der på flere måder ligner Aburas’ egen udgivelseshistorie med en debut, der var bygget over hendes egen familie og sat op som teaterstykke, præcis som Henrys debutroman bliver det i ”Det kommer til at ske”.
Lone Aburas
Lone Aburas’ bøger handler om halvkedelige dagligdagsting som at sidde ved kassen i Føtex eller arbejde i en styrelse. Det kedelige er skrevet sjovt og rammende, men i både i ”Politisk roman” og ”D...
Læs hele forfatterportrættet
