”Byer er ikke længere livlige gader, butikker, huse og grønne plæner, men blikskure mellem sammenfaldne murbrokker, hvor alt foregår i sneglefart, og sulten trækker i maveskindet. Asfaltblomster stikker deres skrøbelige blomsterpragt ud af hullerne i betonen og vajer i vinden med farver og duft.”
”Diamantpigen”, s. 89.
Ligesom ”Asfaltblomstens blomst” behandler ”Diamantpigen” eksistentielle temaer som skyld, tro, ondskab, kærlighed, identitet og historiebevidsthed. Et gennemgående tema er historie, både den enkeltes livshistorie, men også Danmarks historie og verdens historie. Den enkeltes identitet er på godt og ondt præget af både den nation og den tidsperiode, som vedkommende er en del af. En detalje er, at Peer Louis Aarestrup af og til kommer med henvisninger til internettet, som giver læseren mulighed for selv at søge supplerende historiske oplysninger.
Et af bogens budskaber er, at intet er sort-hvidt. Det viser sig bl.a. ved personernes sammensatte identitet og i skildringen af godhed og ondskab. Ved at beskrive personernes tanker og dilemmaer problematiserer Peer Louis Aarestrup vanskeligheden i at definere nogle mennesker som onde og andre som gode. Grænserne kan være hårfine, og den, der udfører en ond handling, kan også udføre en god – og er han så ond eller god?
Man fornemmer hos personerne den skyld og mistænksomhed, som krigen har bragt med sig. Grænsen mellem skurk og helt er hårfin, og der ligger en morale gemt i bogen om, at en ny begyndelse er mulig via den kristne tros budskab om at tilgive og elske din næste, uanset hvad personen har gjort.
Ligesom i ”Asfaltblomstens duft” er fortælleren alvidende og bevæger sig ind og ud af personerne. Det giver en høj grad af identifikation og nuancering af personerne og de problemstillinger, de slås med.
Peer Louis Aarestrup
Krigen udenom og indeni mennesker er omdrejningspunktet i Peer Louis Aarestrups historiske romaner om Danmark før, under og efter 2. verdenskrig. Romanerne behandler eksistentielle og dilemmafyldte...
Læs hele forfatterportrættet
