- Anna Møllercand.mag., marts 2020
- Signe Juul Kraftjournalist, 2012
Intro
Jørn Lier Horsts første danske udgivelse er kriminalromanen ”Nattmannen” fra 2009 (”Natmanden”, 2011). Titlen henviser til den medhjælper, som rydder op efter bøddelen. ”Natmanden” handler om den midaldrende norske enkemand og drabschef William Wisting og hans arbejde med at opklare en bestialsk sag, der bl.a. inkluderer et afhugget udenlandsk udseende pigehoved på en stage og et lig på bunden af en elv. Wistings efterforskning fører ham til brutale miljøer med bl.a. våben og narkosmuglere. Wistings datter Line er ivrig journalist for Norges største avis Verdens Gang. Hun dækker den samme drabssag som sin far, og på den måde får læseren præsenteret både politiets og pressens interesser i en efterforskning. Det illustreres f.eks., hvordan pressen både kan have en medopklarende rolle, og hvordan den kan være en barriere for sagen. Sideløbende med drabssagens gang følger læseren Wistings og Lines privatliv, der bl.a. byder på romantiske møder, mens bogen også illustrerer det problematiske i, at far og datter skal være både private og professionelle.
