*Seneste udgivelse

Peer Louis Aarestrup

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026

Hovedforfatter

Signe Juul Kraft
journalist, 2012

Krigen udenom og indeni mennesker er omdrejningspunktet i Peer Louis Aarestrups historiske romaner om Danmark før, under og efter 2. verdenskrig. Romanerne behandler eksistentielle og dilemmafyldte temaer som had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Romanerne fremstår som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark, men der kan også drages paralleller til nutiden, f.eks. kan beskrivelsen af hovedpersonernes dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold sammenlignes med nutidige indvandrerproblematikker.

Baggrund

Peer Louis Aarestrup blev født 1946 i København. Han er uddannet i statskundskab og psykologi fra Københavns Universitet i 1973 og har gennem årene ledet forskellige behandlingsinstitutioner og arbejdet med rådgivning, formidling og undervisning. Bl.a. har han i en årrække været ansat i Middelfarts Kommunes social- og sundhedsforvaltning, hvor han har arbejdet med misbrugere. I 2010 debuterede han med den historiske roman ”Asfaltblomstens duft”, som handler om 2. verdenskrig. Bogen var tænkt som en afsluttet roman, men da nogle læsere viste en vedholdende interesse for at få at vide, hvordan det gik med personerne i bogen, skrev han efterfølgeren ”Diamantpigen”, som udkom i 2011. I øjeblikket arbejder han på den sidste del i trilogien, som delvist trækker på personlige erfaringer.

”Gertrud lytter i tavshed. Hun er selv tom indeni, for hun kan ikke bære synet af disse fotos, af disse glade mennesker i en opløftet stund, med sjove kommentarer skrevet på bagsiden af dem, de er alle væk, uden nogen kæmpede for dem.”

”Diamantpigen”, s. 91.

Foto: Peer Louis Aarestrup

Født
5. maj 1946 i København.
Uddannelse
Uddannet i statskundskab og psykologi i 1973.
Debut
Asfaltblomstens duft. Queenswood, 2010.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Det skjulte kvarter : små historier for voksne. Medievirksomheden 2015, 2026. Noveller.
Inspiration
Hans tiptipoldefar digteren Emil Aarestrup.

”Som drengen i romanen er jeg opvokset væk fra mine forældre med en far, der ikke var der. Men drengen i min roman er katalysator for den udvikling, der sker med de andre personer i romanen. Sådan har jeg aldrig selv været. Det var først i en sen alder, at jeg fik kant og blev modnet til at danne mine egne meninger og formulere dem højt,” siger Peer Louis Aarestrup. [1].

Han har foretaget en grundig research til bøgerne, bl.a. via sin svigerfar, som var vagt i en af lejrene for de 250.000 tyske flygtninge, der opholdt sig i Danmark efter krigen. Danskerne måtte ikke omgås de tyske flygtninge, og Peer Louis Aarestrup trækker paralleller til nutidens behandling af flygtninge: ”I dag er det en skamplet i den danske historie, og jeg tror, historien vil fælde samme dom over den måde, vi behandler flygtninge på i dag. Der er skabt en retorik, der minder om den, der blev brugt mod de tyske flygtninge efter krigen. Jeg er godt klar over, at der også findes røvhuller blandt udlændinge i Danmark, men det er det generelle billede af fremmede som fjender, og det had, der er skabt til dem, jeg vender mig imod. Hadet begrænser vort liv og hindrer os i at se klart.” [1].

Peer Louis Aarestrups tiptipoldefar var lægen og digteren Emil Aarestrup, der levede i senromantikken. I øjeblikket arbejder Peer Louis Aarestrups på at oversætte Emil Aarestrups digte til engelsk i håbet om at gøre tiptipoldefaderen mere internationalt kendt.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Peer Louis Aarestrups historiske slægtsromaner handler om Danmark under 2. verdenskrig, men de handler også om krig i en bredere forstand: Hvad krig gør ved mennesker og krigen i mennesker. Herunder had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Mange af de dilemmaer og moralske spørgsmål, som personerne i bogen stilles overfor i krigen, er almenmenneskelige og tidsløse. De eksistentielle temaer som skyld, tro, ondskab, kærlighed, identitet og historiebevidsthed er temaer, som går igen i begge bøger, og som er kendetegnende for Peer Louis Aarestrups forfatterskab. Et budskab er, at intet er sort-hvidt, herunder at man ikke kan dømme andre for deres handlinger, da de ofte er udtryk for en mere kompliceret ’sandhed’ end som så. Det viser sig bl.a. ved personernes sammensatte identitet og i skildringen af godhed og ondskab. Ved at beskrive personernes tanker og dilemmaer problematiserer Peer Louis Aarestrup vanskeligheden i at definere nogle mennesker som onde og andre som gode. I den forbindelse er et af temaerne det kristne budskab om tilgivelse og næstekærlighed. Der kan drages nutidige paralleller mellem romanens beskrivelse af hovedpersonernes søgen efter national identitet og dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold og nutidige indvandrerproblematikker.

Bøgerne er skrevet i nutid, hvilket giver en dynamisk handlingsgang og får romanerne til at fremstå som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark. Nutidsformen giver en høj grad af identifikation, som forstærkes af den alvidende fortæller. Læseren følger flere af personernes tanker og handlinger, og historien fortælles på den måde fra flere perspektiver, hvilket er med til at nuancere bogens tematikker og problemstillinger.

Beslægtede forfatterskaber

Peer Louis Aarestrups romaner kan i tematik minde om Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” fra 2006. Knuds Romers roman handler ligeledes om, hvordan det er at være tysker i Danmark efter 2. verdenskrig. Bogen foregår dog i 1960’erne, men ligesom Peer Louis Aarestrup tematiserer Knud Romer bl.a. identitet, tilhørsforhold og vanskeligheden ved at være fremmed blandt et folk, som man delvist tilhører.

En anden roman, der i tematik kan minde om Aarestrups bøger, er Katrine Marie Guldagers ”Ulven” fra 2010. Romanen er en familiehistorie fra tiden før, under og efter 2. verdenskrig. Denne roman beskæftiger sig, ligesom Peer Louis Aarestrups bøger, med de gode og grusomme sider i mennesket, samt med forholdet mellem løgn og sandhed.