BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
katrien marie guldager
Foto: Politikens forlag
*Seneste udgivelse

Katrine Marie Guldager (børn og unge)

    Hovedforfatter
    • Charlotte Hitzner
      cand.theol., 2011

    Intro

    Følelserne sidder uden på tøjet og lige i øjet, når Katrine Marie Guldager skriver for børn og unge. For hun kan noget med sproget. Noget der rammer helt rigtigt. Hun behandler store og tunge emner som tab, ensomhed, hævn og ondskab med en tone, der på en gang er let, filosofisk og til tider melankolsk. Guldager viser på smukkeste vis læsere i alle aldre, hvorfor man nødvendigvis må rumme både det gode og dårlige for at blive et helt menneske.

    Baggrund

    Katrine Marie Guldager er født i Nordsjælland i 1966. Hendes far Per var forstkandidat (en der beskæftiger sig med skovbrug) og hendes mor Susanne var landskabsarkitekt.

    ”Problemet er, at man får ridser i sit hjerte, når man eksploderer. Og fiskehandleren ved, hvad han taler om, for hans hjerte er meget, meget ridset.”

    ”Frk. Ignora eksploderer”, s. 18.

    Da Katrine Marie Guldager var tre år gammel, flyttede familien til Zambia, hvor forældrene arbejdede som ulandsfrivillige for DANIDA. Her boede de, til hun fyldte seks, og familien vendte hjem til Danmark igen. De slog sig ned i et bofællesskab i Hillerød nord for København.

    katrien marie guldager
    Foto: Politikens forlag
    • Født

      Den 29. december 1966 i Ordrup.

    • Uddannelse

      Forfatterskolen 1992-94. Cand.phil. i dansk 1994.

    • Debut

      Dagene Skifter Hænder. Gyldendal, 1994 (digte for voksne), Frøken Ignora i vandtårnet 1-5. Alinea, 2002 (for børn).

    • Litteraturpriser

      Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 1995. Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Statens Kunstfonds Arbejdslegat, 2000 og 2002-05. Kritikerprisen, 2004. Søren Gyldendal-prisen for skønlitteratur, 2024.

    • Seneste udgivelse

      Mister Georg - Georg besøger Sulaima. Gyldendal, 2020. Illustreret af Charlotte Pardi.

    • Inspiration

      Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel Garcia Marquez.

    Katrine Marie Guldager gik på Den Alternative Lilleskole i Hillerød og blev student fra Gentofte Statsskole i 1985. I sin ungdom var hun aktiv i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) og rejste i den forbindelse rundt i verden og deltog i forskellige politiske aktioner.

    Da hun var 13, blev hendes forældre skilt og hun flyttede med sin far ind i et kollektiv på Frederiksberg i København. Allerede da vidste hun, at hun ville være forfatter, men inden hun kom ind på Forfatterskolen i 1992, fik hun en bunke afslag, blandt andet fra det betydningsfulde lyriktidsskrift Hvedekorn.

    Det var dog ikke afslagene, der i første omgang satte en stopper for hendes spirende forfatterskab, men tabet af faren og en nær veninde fra DKU. Begge døde inden for ganske kort tid og efterlod Katrine Marie Guldager i en dyb personlig krise, som det skulle tage hende mange år at arbejde sig igennem. Da hun genoptog sit skriveri, kom begge disse pludselige tab til at præge hendes videre forfatterskab, der ofte kredser om det at miste. Også tiden i Afrika og opvæksten i de frie 70’erne er tilbagevendende temaer i forfatterskabet.

    Katrine Marie Guldager bor i dag med sin mand og sin datter på Amager i København.

    Udvalgte bøger

    Genrer og tematikker

    Genremæssigt spænder Katrine Marie Guldager børnebøger bredt. Hun har ud over letlæsningsbøgerne om Per Prik og Frøken Ignora også skrevet en mængde billedbøger for de lidt yngre børn og sågar en gyser i billedromanserien fra Gyldendal (”Kevins hus”, 2004). Tematisk tegner der sig til gengæld et mere samlet billede af forfatterskabet.

    Katrine Marie Guldager kredser i sit forfatterskab om følelser og relationer. Hun beskæftiger sig med, hvordan det indre liv, følelserne, kommer til udtryk i samspillet med andre mennesker, og hvordan følelser kan være svære at håndtere, både for den der har dem, og den de er rettet imod.

    Rammerne om fortællingerne er, i tilfældet Ignora, absurde, for hvem ville lade en lille pige bo alene i et vandtårn? Men netop det befriende ved ikke at skulle tage hensyn til noget så praktisk som logik, holder Katrine Marie Guldager meget af, når hun skriver børnebøger*“– Når man skriver til børn, har man en helt anden frihed, end når man skriver til voksne. Man kan lege og sætte ulogiske ting ind i historien, uden børnene står af.”* (Johanne Duus Hornemann: ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-25.)

    Men hvor rammerne kan være ulogiske og finurlige, forholder det sig anderledes med skildringen af det indre liv, som Katrine Marie Guldager ønsker at skildre så tro som muligt. ”Noget andet, der var vigtigt for mig, var, at universet ikke var alt for slebet og sødt. Ignora måtte gerne have masser af problemer, bare hun også havde kræfter til at overvinde dem. Sådan er det jo at være barn. Der er så meget, man skal overvinde, så meget man skal lære. Selv den sværeste universitetsuddannelse kan ikke måle sig med alt det, man skal igennem som barn. Stærke følelser, og ting man ikke forstår. Man kan ikke bare gå hjem og lukke døren efter sig, som når man er voksen. Derfor ville jeg gerne have et univers, der afspejlede det drama, det er at være barn.” [1]Katrine Marie Guldager”Da frøken Ignora blev til.” Det digitale bibliotek om børnelitteratur2007.

    Ofte står hendes hovedpersoner alene i verden, som det er tilfældet med Ignora, hvis forældre er fraværende, eller som med Per Prik, der på grund af sine udbrud (eller forvandlinger) er isoleret i forhold til sine klassekammerater. Men Katrine Marie Guldager lader dog aldrig sine hovedpersoner helt i stikken, hun sørger for, at der er nogen eller noget, der kan indgyde karaktererne og læserne håb. ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen. Man skal ikke lyve verden let, men de skal have beviser for, at man kan overkomme det onde. Der skal være et vist mål af tro, håb og kærlighed.” (Johanne Duus Hornemann: ”Børn skal vide, at verden ikke braser sammen”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-25.)

    Beslægtede forfatterskaber

    Af beslægtede forfatterskaber kan nævnes Kim Fupz Aakesons bøger om drengen Vitello, der indtil videre tæller denne serie 12 bøger. Vitello er en impulsiv størrelse, der tit kommer til at handle, før han tænker og lader sig rive med af en leg. Det er f.eks. tilfældet i ”Vitello ridser en bil” (2010). Her kommer Vitello, trods sin mors advarsler, til at ridse hendes elskede bil, fordi han leger en leg med en rive og en bold. Det er et uheld, men inden i Vitellos hoved vokser tankerne om den ventende straf sig større og større, indtil det næsten ikke er til at holde ud. Vitello minder på mange måder om Per Prik, der bliver misforstået af omgivelserne, når han f.eks. er opslugt af en leg.

    En anden forfatter, der forstår at dvæle ved en enkelt følelse, er svenske Gunilla Bergström. Hendes bøger om drengen Alfons skildrer, hvordan en følelse af f.eks. ensomhed, skam og jalousi kan komme til at såre og påvirke andre mennesker, både nogen man kender og nogen man ikke kender så godt. I ”Der går tyve-Alfons” (1996) beskrives, hvordan Alfons, da alle hans venner tror, han har stjålet nøglen til deres hemmelige hule, får følelsen af ikke at eksistere længere, fordi der ikke er nogen, der tror på ham. Han oplever, hvad man kan kalde en eksistentiel krise, fordi hans relation til vennerne trues, og fordi han for en kortvarig periode oplever, hvordan det er at befinde sig udenfor fællesskabet.

    Endelig er der Astrid Lindgrens Pippi: En pige uden forældre og med et problematisk forhold til skolen og systemet i al almindelighed. Pippi er trods sin munterhed også en pige, der er i sine følelsers vold og som et resultat heraf ofte havner i situationer, der udstiller hendes manglende evne til at indgå i fællesskabet på fællesskabets præmisser. Men Pippi er som mennesker er flest også andet end dette. Hun er omsorgsfuld, iderig, impulsiv og har gode sociale kompetencer, så længe det drejer sig om forholdet til andre børn.

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Serien om Frøken Ignora

    Frøken Ignora eksploderer. L&R Uddannelse
    Frøken Ignora eksploderer. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2002

    Frøken Ignora i skolegården. L&R Uddannelse
    Frøken Ignora i skolegården. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2002

    Frøken Ignora og stjernehimlen. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2002

    Frøken Ignora bliver forelsket. L&R Uddannelse
    Frøken Ignora bliver forelsket. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2002

    Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2002

    Frøken Ignora bliver milliardær
    Frøken Ignora bliver milliardær

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2006.

    Frøken Ignora får besøg af sin mor
    Frøken Ignora får besøg af sin mor

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2006.

    Frøken Ignora og blomsterne
    Frøken Ignora og blomsterne

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2006.

    Frøken Ignora og frøken Gisela
    Frøken Ignora og frøken Gisela

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2006.

    Frøken Ignora tager til Paris
    Frøken Ignora tager til Paris

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2006.

    Frøken Ignora i vandtårnet, 11-15

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2008.

    Frøken Ignora i vandtårnet, 15-20

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2010.

    Store drømme
    Store drømme

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2013. (Frøken Ignora mini-roman).

    Et hus til alle
    Et hus til alle

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2013. Illustrator: Charlotte Pardi. (Frøken Ignora mini-roman).

    Damen i skoven
    Damen i skoven

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2014. Illustrator: Charlotte Pardi. (Frøken Ignora mini-roman).

    Frøken Ignora - de fire næste historier
    Frøken Ignora - de fire næste historier

    Katrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2019

    Frøken Ignora føler sig helt alene
    Frøken Ignora føler sig helt alene

    Katrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2020.

    Serien om Per Prik

    Per Prik 1-3

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2009.

    Per Prik skal lære at læse
    Per Prik skal lære at læse

    Kathrine Marie Guldager

    Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (1).

    Per Prik forvandler sig til en nål
    Per Prik forvandler sig til en nål

    Kathrine Marie Guldager

    Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (2).

    Per Prik lærer at regne
    Per Prik lærer at regne

    Kathrine Marie Guldager

    Alinea, 2009. Illustreret af Dorte Karrebæk. (3).

    Per Prik, 4-6

    Katrine Marie Guldager

    Alinea, 2011.

    Serien om Frantz

    Frantz kommer op at slås
    Frantz kommer op at slås

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2010. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz får besøg
    Frantz får besøg

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2010. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz bliver pilot
    Frantz bliver pilot

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2011. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz og Kitte
    Frantz og Kitte

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2012. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz bliver helt stille
    Frantz bliver helt stille

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2013. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz og den hemmelige klub
    Frantz og den hemmelige klub

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2014. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz får en ny cykel
    Frantz får en ny cykel

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2014. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz skal til klassefest
    Frantz skal til klassefest

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2015. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Frantz tager på kanotur
    Frantz tager på kanotur

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2019. Illustrator: Rasmus Bregnhøi.

    Serien om Frøken Fine

    Frøken Fine skal til fødselsdag
    Frøken Fine skal til fødselsdag

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2013. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.

    Frøken Fine har været på ferie
    Frøken Fine har været på ferie

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2013. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.

    Frøken Fine ødelægger verden
    Frøken Fine ødelægger verden

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2014. Illustrator: Mette-Kirstine Bak.

    Serien om Ærmelina

    Ærmelina vil ikke sige noget
    Ærmelina vil ikke sige noget

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2013. 1. del.

    Ærmelina er i ondt lune
    Ærmelina er i ondt lune

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2013. 2. del.

    Andre børnebøger af Katrine Marie Guldager

    Bassemand og Miranda på koloni
    Bassemand og Miranda på koloni

    Katrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2003.

    Bassemand og Miranda får en have
    Bassemand og Miranda får en have

    Katrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2004.

    Miranda går amok
    Miranda går amok

    Katrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2004.

    Drengen, der ville lave verden om. L&R Uddannelse
    Drengen, der ville lave verden om. L&R Uddannelse

    Katrine Marie Guldager

    2004

    Kevins hus
    Kevins hus

    Katrine Marie Guldager

    Dansklærerforeningen, 2004.

    Petrine Petruskas ABC
    Petrine Petruskas ABC

    Katrine Marie Guldager

    2004

    Peter Prik har en Traktor
    Peter Prik har en Traktor

    Katrine Marie Guldager

    2006

    Pigen der var bange for at være ond
    Pigen der var bange for at være ond

    Katrine Marie Guldager

    Branner og Korch, 2005.

    Sofie Amalie skal i skole
    Sofie Amalie skal i skole

    Katrine Marie Guldager

    Branner og Korch, 2006.

    Peter Prik får en gæst
    Peter Prik får en gæst

    Katrine Marie Guldager

    2006

    Lise Lus og Luse-Lars
    Lise Lus og Luse-Lars

    Katrine Marie Guldager

    Branner og Korch, 2006.

    Lydia svarer igen
    Lydia svarer igen

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2007.

    Nynne og Karin og nye venskaber
    Nynne og Karin og nye venskaber

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2007.

    Anton og sorgens pil
    Anton og sorgens pil

    Katrine Marie Guldager

    Line og Sif og den store verden
    Line og Sif og den store verden

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2009.

    Lydia og kunsten at dele
    Lydia og kunsten at dele

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2010.

    Anton og tingenes sjæl
    Anton og tingenes sjæl

    Katrine Marie Guldager

    ABC, 2010.

    Lone bliver syg
    Lone bliver syg

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2011.

    Ulven & Lille hjerte
    Ulven & Lille hjerte

    Katrine Marie Guldager

    Lindhardt og Ringhof, 2012.

    Anton og kunsten at sige nej
    Anton og kunsten at sige nej

    Katrine Marie Guldager

    ABC, 2013. Illustrationer: Kirsten Raagaard. Billedbog.

    Anton og den tungeste byrde
    Anton og den tungeste byrde

    ABC, 2017. Kunstner: Kirsten Raagaard. Billedbog.

    Hele vejen hen til børnehaven
    Hele vejen hen til børnehaven

    Katrine Marie Guldager

    Carlsen, 2015. Billedbog.

    Anton føler skyld
    Anton føler skyld

    Katrine Marie Guldager

    ABC, 2019. Billedbog.

    Sylle i dødssyge Sverige

    Katrine Marie Guldager

    Dansklærerforeningens Forlag, 2025.

    Sylle får besøg af sin mor

    Katrine Marie Guldager

    Dansklærerforeningens Forlag, 2025.

    Mister Georg - serie

    Mister Georg - Momse
    Mister Georg - Momse

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2017.

    Mister Georg - den nye dreng
    Mister Georg - den nye dreng

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2017.

    Mister Georg - Georg kommer galt afsted
    Mister Georg - Georg kommer galt afsted

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2017.

    Mister Georg - Georg bliver flov
    Mister Georg - Georg bliver flov

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2018.

    Mister Georg - Georg vil selv bestemme
    Mister Georg - Georg vil selv bestemme

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2019. Illustreret af Charlotte Pardi.

    Mister Georg - Georg besøger Sulaima
    Mister Georg - Georg besøger Sulaima

    Kathrine Marie Guldager

    Gyldendal, 2020. Illustreret af Charlotte Pardi.

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Katrine Marie Guldager

    Om forfatterskabet

    Fortællingen.dk

    Her kan man læse korte gennemgange af Katrine Marie Guldagers børnebøger.

    Politiken.dk

    Her kan man læse om Katrine Marie Guldagers forfatterdrømme.

    Kilder citeret i portrættet

    [1]

    ”Da frøken Ignora blev til.” Det digitale bibliotek om børnelitteratur

    Katrine Marie Guldager

    2007