BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
    Hovedforfatter
    • Anna Møller
      cand.mag., september 2024

    Intro

    Elias Sadaq slog igennem i den bredere offentlighed med ”Djinn”, der udkom i foråret 2024. Digtsamlingen handler om et jeg, der forsøger at forene to størrelser, der på overfladen forekommer uforenelige – nemlig det at være praktiserende muslim og samtidig homoseksuel. Samlingens 71 digte er ordnet kronologisk, og det første er en erindring, fra da digterjeget er 12 år. Nogle af dem – eksempelvis ’Kærlighedsbesværgelse’, hvor digterjegets farmor Amina(h) giver tips til ritualer, der skal hjælpe kærlighed på vej – er en serie med flere digte, der har samme titel med fortløbende nummerrække.

    ”Besøger Layla

    på krisecenter i København

    hun er flygtet fra far

    efter tyve års ægteskab

    har alle kvinderne i familien

    boet på krisecenter

    som et overgangsritual

    tropper jeg op ved indhegningen

    (…)

    mor venter mig allerede i foyeren

    hun ligner sig selv

    bærer stadig tørklæde tyve år efter

    hun mødte far og ærkeenglen Gabriel

    kom til hende i en drøm

    (…)”

    ”Djinn”, s. 70.

    Ordet ’djinn’ er betegnelsen for en ånd i islam eller arabisk kultur, og det staves med to arabiske rodbogstaver, der betyder hhv. himmel og helvede og optræder på bogens forside. De eksisterer i et slags religiøst hierarki med engle-mennesker-djinner, og i Elias Sadaqs digtsamling er den formskiftende djinn-figur et flydende queer ikon, der repræsenterer de marginaliserede i samfundet.

    Et af de sidste digte i bogen hedder ”Ruqya”, og det er navnet på et ritual, man udfører, når man uddriver en djinn. I digtet er det fuldmåne, og jeget oplever en form for djævleuddrivelse, hvor han vender det hvide ud ad øjnene, og en stemme lyder gennem en højttaler: ”Hvem er din Gud” (s. 80). Digtets konklusion kommer straks herefter med ordet ’majnun’, der betyder ’skør’ på dansk og betegner digterjegets far – for det er nemlig skørt, at to menneskers kærlighed bliver anset som noget forbudt. Sidste linje lyder stærkt: ”(…) jeg leder stadig bønnen” (s. 80).

    Sproget i ”Djinn” beskriver Elias Sadaq selv som ’beskidt’ i et podcastinterview med Molly Balsby, og det vrimler da også med bandeord og eksplicitte beskrivelser af sex i digtsamlingen. Selv forklarer Elias Sadaq sit sprogvalg med, at det netop er i det beskidte sprog, at djinnerne trives, og djinnerne rummer selv en stærk erotisk energi, der mimes i det sproglige udtryk. Udover dansk rummer bogen mange arabiske og engelske udtryk, og de fortællende sætninger ligner knækprosa i et dagligdagssprog.

    Elias Sadaq

    Dansk marokkanske Elias Sadaq var den første digter i Danmark til at sætte ord på dobbeltminoriteten som homoseksuel og praktiserende muslim. Hans første digte blev skrevet i en rodløs periode med ...

    Opdag andre bøger