Digtet “Dronning Margrethes hår”, der med sin sprudlende ordleg vækker minder om de første af Holms noveller, danner en vittig overgang til en række essays om forfatterens små “fikse idéer” - ja, sådan virker det altså. Til sidst en række korte tekster om den blandede landhandel vi danskere går rundt og beskæftiger os med: Fremmede, tiden, tøj, børn.
Sven Holm viser i denne bog en mere stille og vemodig side af sig selv, og det er svært ikke at komme til at tænke på nogle af Hans Alfredssons vemodigt humoristiske værker. Man kan på mange måder sige, at Holm er tilbage ved udgangspunktet, og at ringen er sluttet. Han er således tilbage ved Herlufsholmårenes leg med stilarter og former, og man mærker en forfatter, der mestrer de forskellige genrer til perfektion. Det er en fornøjelse at læse denne samling skriverier, og nye læsere kan snildt starte her.
Sven Holm
Sven Holm var en forfatter, som er vanskelig at sætte i bås. Han fortalte de skæve eksistensers historie med humor og vid, og han skrev såvel sanselige noveller og skuespil som humoristiske ungdoms...
Læs hele forfatterportrættet