”I er staldknægte for det elendigste rakkerpak på denne jord. Engang, da jeg ikke var af glas, rejste jeg en dag på et lejet muldyr, hvor jeg talte et hundrede og enogtyve fejl og mangler, alle alvorlige og vendt mod menneskeslægten.”
”Licentiaten Glar”, s. 221.
At en ung mand forlader sine trygge rammer og søger ud i verden – ofte for at leve blandt tiggere, tyve, slyngler eller sigøjnere – er et genkommende træk i fortællingerne, og værket er tæt befolket med skæve eksistenser, der befinder sig i samfundets periferi. Også mennesker plaget af galskab skildres i novellerne, mest udtalt i ”Licentiaten Glar”, hvor en kvik 11-årig dreng adopteres af to adelige studenter. Han bliver skolet, rejser rundt i Europa og imponerer alle med sin vid. En dag giver en kvinde ham en fortryllet kvæde i det håb, at den vil få ham til at forelske sig i hende. I stedet slår den ham nær ihjel, og da han kommer til bevidsthed igen, er han blevet gal og er overbevist om, at han er lavet af glas. Hvor han før var kendt for sit vid, er det nu hans galskab, der gør ham berømt. Da han til sidst genvinder sin forstand, forfærdes han over den berømmelse, hans galskab har givet ham, og melder sig i hæren.
Ved at beskæftige sig med samfundets udstødte eller marginaliserede piller novellerne ved fordommene og sætter spørgsmålstegn ved rimeligheden i den måde, samfundet forholder sig til disse grupper af mennesker på. Men karaktererne skildres sjældent som hjælpeløse ofre. Tværtimod betones deres frihed til at vælge – både i forhold til kærlighed og levevej. Den frihed, som er ethvert menneskes ret, er nogle gange lettere at holde i hævd, når man lever et mindre regelret liv.
Miguel de Cervantes Saavedra
”Den første og den bedste af alle romaner”. Sådan har litteraturforskeren Harold Bloom beskrevet Miguel de Cervantes’ klassiske værk ”Don Quixote”, og Cervantes betragtes af de fleste som den moder...
Læs hele forfatterportrættet
