
Miguel de Cervantes Saavedra
- Daniel Robert Andersencand.mag., 2013
Intro
”Den første og den bedste af alle romaner”. Sådan har litteraturforskeren Harold Bloom beskrevet Miguel de Cervantes’ klassiske værk ”Don Quixote”, og Cervantes betragtes af de fleste som den moderne romans fader. Hans betydning for eftertiden er enorm og kan dårligt overvurderes. Med sin underfundige, humoristiske og dybt begavede afdækning af menneskesindet har han inspireret utallige forfattere og kunstnere sidenhen, og han hyldes bredt som en af de absolut mest centrale skikkelser i litteraturhistorien.
Baggrund
Der findes kun sparsomme oplysninger om Miguel de Cervantes Saavedras opvækst, men man ved, at han var søn af en forgældet bartskær, og at han som barn har flyttet flittigt omkring i Spanien med sin familie. Som 20-årig tog Cervantes til Italien – måske på flugt efter en duel – og stiftede her nærmere bekendtskab med den italienske renæssancekultur. Da osmannerne i 1570 indtog Cypern, lod Cervantes sig indrullere i den spansk-venetianske flåde. Som soldat udmærkede han sig, blandt andet i det berømte slag ved Lepanto, hvor han imidlertid også blev hårdt såret i sin venstre arm, som han mistede brugen af. Trods dette fortsatte han i flåden, indtil han i 1575 vendte tilbage mod Spanien.
”Netop da opdagede de tredive eller fyrre vindmøller, som stod i det åbne land, og straks don Quixote fik øje på dem, sagde han til sin væbner: ’Skæbnen er os mere gunstig, end vi kunne gøre os håb om; for se nu, kære Sancho Pança, derhenne kommer lidt over tredive ubændige kæmper til syne, som jeg agter at kæmpe imod’.”

Født
29. september 1547 i Alcalá de Henares nær Madrid.
Død
22. april 1616 i Madrid.
Uddannelse
Ukendt.
Debut
La Galatea. 1585.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Fangegårdene i Algier. Tryk16, 2021. (Los baños de Argel, 1615). Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
Inspiration
Fernando de Rojas og Giovanni Boccaccio.
Periode
Reformation og renæssance
Genre
Roman
Skibet, som han var med, blev imidlertid kapret på vejen af mauriske pirater, og Cervantes tilbragte de efterfølgende fem år som krigsfange i Algier, indtil han til sidst blev købt fri af sin familie med støtte fra Treenighedsordenen. Disse år har sat sine spor i forfatterskabet, som ofte kredser om fangenskab, og Algier har desuden dannet baggrund for nogle af Cervantes’ teaterstykker.
Tilbage i Spanien ernærede Cervantes sig bl.a. som proviantør for armadaen i Sevilla og skatteopkræver i Granada, men påbegyndte desuden sin litterære karriere med ”La Galatea”, som udkom i 1585. Han levede i relativ fattigdom indtil 1605, hvor han – i en alder af 58 år – fik udgivet første bind af Don Quixote. Værkets succes gjorde ham ikke just rig, men gav ham midler nok til at kunne hengive sig forfattergerningen, og frem til sin død i 1616 skrev han trods svækkelse som følge af en kronisk leversygdom talrige værker inden for forskellige genrer og stilarter. Cervantes levede i en tid, der var præget af en kulturel overgang fra renæssancens idealisme til barokkens dramatiske favntag med menneskets indre væsen – en overgang, som Cervantes’ forfatterskab ikke alene afspejler, men har været med til at foranstalte.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Tre enaktere
Cervantes havde en glødende interesse for teatret, men slog aldrig rigtig igennem med sine større dramastykker. Hans små mellemspil – eller enaktere – var imidlertid pæne succeser og blev sågar kor...
Læs mere om bogen - Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha
Cervantes’ ubestridelige hovedværk er det store tobindsværk ”El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha” (”Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter”, 1776 77; ”Den sindr...
Læs mere om bogen - Eksemplariske noveller
”Novelas exemplares” fra 1613 (”Lærerige Fortællinger”, 1780 81; ”Eksemplariske noveller”, 2008) er en samling af tolv fyldige noveller skrevet over en periode på over 20 år. Kærligheden går igen s...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Roman
Miguel de Cervantes
Centrum, 1998-99. (El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha, 1605-15). Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
2021. (Los baños de Argel, 1615). Oversat af Rigmor Kappel Schmidt
Noveller
Miguel de Cervantes
Husets Forlag, 2008. (Novelas exemplares, 1613). Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
Drama
Miguel de Cervantes
Husets Forlag, 1979. (El juez de los divorcios, El retablo de las maravillas og La cueva de Salamanca, 1615). Oversat af P.O. Brøndsted.
Om forfatterskabet
Artikler
Milan Kundera
Gyldendal, 2013.
