”Hvad var det egentlig, der havde forandret sig, siden han selv var teenager? Han havde de samme lyster og samme bevidsthed om, at han sandsynligvis ikke kunne tilfredsstille dem. I en verden, som kun respekterer ungdommen, fortæres menneskene lidt efter lidt.”
"Elementarpartikler", s. 108.
Bruno bliver en patetisk, seksuelt frustreret og falleret gymnasielærer på evig jagt efter at udforske det seksuelle univers. Hans vej igennem livet dulmes af druk, new age-bevægelser, masturbation og penetration, for til sidst at ende som en provokerende galning på et psykiatrisk hospital.
Michel bliver biologisk forsker, men han forbliver deterministisk og følelseshæmmet. Da han som 40-årig tager et sabbatår og møder sin ungdomsveninde Annabelle, bliver han paradoksalt nok inspireret til at opfinde en ny og følsom mennesketype, og han bruger de sidste måneder af sit liv på at udvikle de teoretiske forudsætninger for at klone og dermed forbedre den fejlbarlige menneskehed.
Historien om brødrenes livsforløb er samtidig en fortælling om individualitetens forbandelse. 68’ernes krav om total selvrealisering betyder, at alle alene har ansvaret for sig selv og sin egen lykke, hvilket giver udslag i et tab af alle former for fællesskab, både familie-, kærligheds- og arbejdsmæssigt. Det er værdiernes sammenbrud, en familiefortælling i en skilsmisseepoke, og en beretning om reproduktionens degradering til krop og porno.
Mod romanens slutning beskrives den moderne epoke som overstået, og romanuniverset transformeres til en science fiction præget utopi, som strækker sig langt ind i det 21. århundrede. Her har kloning af menneskene for længst befriet dem fra kravet om og behovet for individuel frihed og fremskridt. I stedet er kontinuitet og fællesskab kommet i fokus, og dermed ender romanen i en tilstand, der kan minde om lykke. Genteknologien er blevet menneskets befrielse: Vi kan (måske) klone os ud af det hellige individs ukrænkelige grådighed og ondskab. Det er denne idé, som Houellebecqs roman fra 2005, ”Muligheden af en ø”, bygger videre på.
Michel Houellebecq
Hvis man ønsker at tage temperaturen på det moderne vestlige samfund, så er Michel Houellebecq manden at gå til. I samtlige romaner benytter han sin pen som termometer og stiller diagnosen på den e...
Læs hele forfatterportrættet
