”Når man ældes, har man brug for at tænke på beroligende og behagelige ting. At forestille sig at der venter noget smukt på os oppe i himlen. Kort sagt øver vi os lidt på døden. Når man hverken er for dum eller for rig.”
”Muligheden af en ø”, s. 64.
Daniel er besat af kvinder, men afskyr børn – ligesom for øvrigt de fleste karakterer i Houellebecqs romaner gør det. Desuden er han besat af had. Daniel er falleret komiker og har været gift et par gange, men begge ægteskaber kuldsejler, da Daniel henholdsvis keder sig og drikker alt for meget.
For at finde frelse fra livets endeligt, involverer han sig i en nyreligiøs sekt, som revolutionerer samfundet og det enkelte menneskes tilværelse via genmanipulation og kloning. Neohumanoiderne er ved hjælp af kloning blevet renset for menneskenes individualitet og er ude af stand til at grine, græde og føle lidenskaber.
Romanen tematiserer det moderne menneskes uudholdelige liv ved at sætte fingeren på vores forkvaklede forhold til alder, kærlighed og død – jagten på den evige ungdom og angsten for at lide. Neohumanoiderne er befriet for disse problemer, men alligevel lurer lidelsen i form af en udefinerbar længsel efter at føle, og således ligger fremtidsscenariet i en foruroligende gråzone mellem dystopi og utopi.
Michel Houellebecq
Hvis man ønsker at tage temperaturen på det moderne vestlige samfund, så er Michel Houellebecq manden at gå til. I samtlige romaner benytter han sin pen som termometer og stiller diagnosen på den e...
Læs hele forfatterportrættet
