Hovedforfatter
- Lars Tjalve1992
Intro
Fæ og Frænde hed den næste bog (1977), som hvis ikke Johs. V. Jensen havde brugt den titel kunne have heddet: Kimbrenes Tog. ´Syvenhalv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark´ lød undertitlen, hvor det er den danske frihedstradition, der sættes op over for det klassedelte og undertrykkende Europa. Hos Kimbrene i Nordjylland lever man i lighed, er fælles om arbejdet, herskere kendes ikke. Men drevet af udlængsel begynder vandringen, som ad lange veje gennem Europa skal føre til, at danskerne bliver til som folk. Hvad er det, vi begynder på? spørger fortælleren i forordet. Og svaret er, at vi som danskere blev til i jernalderen. Da blev også vores nordiske gudetro til.
