”Nu var det tydeligt, det han i hele sit liv, navnlig i de sidste tre år, havde haft på fornemmelsen – nemlig, at hvis man blot kom en lille smule væk fra sporet, var ens undergang i lige så høj grad beseglet, som hvis man havde kastet sig hovedkulds i en afgrund.”
”Før sol går ned”, s. 19.
Det specielle ved romanen er, at hovedpersonen også dør flere gange undervejs i bogen, men hver gang bringes hun til live igen af fortælleren, der – via en række intermezzoer, der binder romanens dele sammen – justerer nogle detaljer og herefter fortsætter fortællingen, som den kunne have taget sig ud, hvis tingene havde udartet sig på en lidt anden måde. På den måde påpeges, hvor stor en rolle tilfældigheder spiller i forhold til at udstikke retningen for vores liv.
Første død lider hovedpersonen allerede som spæd, da hun pludselig holder op med at trække vejret. I fortsættelsen af pigens historie har hun overlevet, fordi hendes forældre efter en pludselig indskydelse har puttet en lille håndfuld sne mod barnets bryst, hvilket var nok til at holde hjertet i gang.
Med særlig opmærksomhed på sådanne vilkårlige hændelser og handlinger fortsættes romanen med skildringen af kvindens liv som ung i Wien efter Første Verdenskrig, siden som dedikeret kommunist i 1920’erne, der i starten af 1930’erne emigrerer til Sovjetunionen, og endelig som forfatter i Berlin frem til sin – denne gang uafvendelige – død i slutningen af århundredet.
Hvor ”Før sol går ned” i en forstand er et afgrænset portræt af et enkelt menneskes liv, eller rettere forskellige mulige liv, er romanen i en bredere forstand et blik på et splittet Europa i et dramatisk århundrede, hvor kulturer forandrer sig, støder sammen og påvirker hinanden på alle mulige planer.
Jenny Erpenbeck
Den tyske forfatter Jenny Erpenbeck har vundet mange europæiske anmelderhjerter med sine underfundige værker, som på én gang er kunstfærdige formeksperimenter og samtidig konkrete, ærlige og prunkl...
Læs hele forfatterportrættet
