Jenny Erpenbeck

Genrer og tematikker

Erpenbecks debut, ”Geschichte vom alten Kind”, var til dels baseret på et månedlangt ophold i en gymnasieklasse i 1994, hvor hun deltog i undervisningen og øvrige aktiviteter på lige fod med de 17-årige elever. På trods af at Erpenbeck på det tidspunkt var ti år ældre end sine medelever, formåede hun at undgå at blive afsløret som andet end en helt almindelig teenagepige. Denne alternative form for research og denne grad af indlevelse er ganske kendetegnende for Erpenbecks tilgang til det at skrive. Man kan sige, hun er eksponent for en forfatterpendant til ”method acting”, hvor hun investerer sig selv helhjertet i udforskningen af de universer, hendes værker finder sted i, som det også er tilfældet i for eksempel ”Går, gik, gået”, der bygger på omfattende samtaler med virkelighedens flygtninge.

Erpenbeck researcher ikke blot fakta, men også følelser. Hun ønsker at få en fornemmelse for de sanselige aspekter – hvordan noget lugtede, hvordan lyset faldt ind ad vinduet, hvordan det føles at være lukket inde i et skab – og hun går gerne til yderligheder for at opleve det på egen krop.

Erpenbecks værker berører ofte politiske emner, men uden at blive politiske. Hun er meget bevidst om at holde en distance til de konkrete omstændigheder, hvilket også understreges af hendes tilbageholdenhed i forhold til at bruge egennavne i sine bøger. Med Erpenbecks egne ord handler det om ”at se bagom et aktuelt tema og erkende de grundlæggende spørgsmål, som forfatterne har stillet i årtusinder: Om muligheden for at begynde forfra, når alt, hvad man kender og elsker, er blevet ødelagt eller tilintetgjort; om forskellen mellem ens eget selvbillede og andres billede af en; om hvordan man forholder sig til grænser, som natur eller politik sætter op for en” (Niels Offenberg: Jenny Erpenbeck: Forandring, afskeder og nye begyndelser. Kbh Læser, 2017).

Man ser eksempelvis dette i Erpenbecks forhold til kommunismen. Som barn af DDR-tiden fylder kommunismen ofte en del i hendes værker – dog ikke så meget som politisk ideologi som sådan, men nærmere som et oplevet fænomen. Det er, hvordan mennesket påvirkes af sine omstændigheder, der er det interessante for Erpenbeck.

Beslægtede forfatterskaber

”Før sol går ned” indledes med et citat fra den tyske forfatter W.G. Sebald, og de to forfatterskaber har mange fællestræk. Begge forfattere har en evne til at kigge på én ting og se en uendelig række af historier. De har begge en interesse for arkivet som udgangspunkt for forståelse og erkendelser, og så har de begge et fokus på det flimrende og komplekse forhold mellem historie og erindring. Fra Sebald går der desuden en lige linje tilbage til Robert Walser og Friedrich Hölderlin, som Erpenbeck har fremhævet som store inspirationskilder.

Den måde, ”Før sol går ned” leger med sin hovedpersons skæbne og livsvilkår på, er ikke ulig Virginia Woolfs ”Orlando”, hvor hovedpersonen Orlando som bekendt skifter køn midtvejs i romanen. En anden af Erpenbecks romaner, ”Heimsuchung” (2005, ”Hjemsøgelse”, 2012), leder tankerne hen på Woolfs ”Til fyret”, idet et specifikt sted – i begge tilfælde et hus ved vandet – indtager en hovedrolle i begge romaner. Mere overordnet deler de to forfattere dette grundlæggende fokus på mennesket og dets oplevelse af verden.

I litterær metode kan Erpenbecks seneste roman, ”Går, gik, gået”, minde om nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitjs værker, da den i udstrakt grad bygger på interview med virkelige mennesker. Ligesom Aleksijevitj er Erpenbeck optaget af at give en stemme til mennesker, som har været impliceret i traumatiske, dramatiske og omvæltende begivenheder, men som oplever at blive overhørt eller misforstået.

Relaterede forfattere