
W.G. Sebald
- Redaktionenapril 2025
- Tue Løkkegaardcand.mag., 2017
Intro
Den tyske forfatter W.G. Sebald døde i 2001 alt for tidligt i en alder af kun 57. Han var uddannet akademiker, og så i litteraturen særligt en form, der kunne krydse flere genrer og grænser mellem både det æstetiske og videnskabelige såvel som mellem romanen og essayet. Sebald nåede ikke at skrive mange bøger, men de bøger, han trods alt nåede at udgive, vidner om en uhyre kompleks evne til at udforske erindringens og tidens skrøbelige karakter. Hans forfatterskab kredser om modernitetens forfald og katastrofer, men er skrevet i et sprog, der åbenbarer fortidens mørke og livets krumspring.
Baggrund
Winfried Georg Sebald – eller blot W.G. Sebald – blev født 18. maj 1944 i Wertach, Tyskland, i en søskendeflok af i alt tre. Hans far, Georg Sebald, var officer i den tyske hær og forblev i den tyske værnemagt under nazisterne. Sebalds far blev taget til fange og var krigsfange indtil 1947. Familien flyttede, og den unge Sebald studerede bl.a. tysk og engelsk litteratur på universitetet i den schweiziske by Fribourg, før han emigrede til England i midten af 1960erne. Efter at have opnået sin universitetsgrad blev Sebald gift med en østrigsk kvinde ved navn Ute, og i 1973 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling på University of East Anglia i England. Sebald underviste en årrække i tysk og engelsk litteratur i England i både Manchester og Norwich på universitetsniveau. Efter også at have arbejdet på universitetet i Hamborg i midten af 1980'erne, blev Sebald i 1987 fastansat i University of East Anglia. I 1989 grundlagde han British Center for Literary Translation (Det Britiske Center for Litterær Oversættelse).
”Citat
I årenes løb er jeg nået frem til den tanke, at støjen er en ny form for liv, der vil leve længere end os, og som langsomt vil ødelægge os, ligesom vi langsomt ødelægger det, der var her længe før os.”

Født
18. maj 1944 i Wertach, Tyskland.
Død
14. december 2001 i Norfolk, England.
Uddannelse
Tysk og engelsk litteratur ved Freiburg Universitet og Fribourg Universitet, 1965. Ph.d. ved University of East Anglia, 1973.
Debut
Nach der Natur. Ein Elementardedicht. 1988.
Litteraturpriser
Bl.a. Johannes Bobrowski Medaille, Berliner Literaturpreis, 1994. Heinrich Böll Preis der Stadt Köln, 1997. Joseph Breitbach Preis, 2000. National Book Critics Circle Awards, 2001. Independent Foreign Literature Prize, 2002.
Seneste udgivelse
Logi på et landsted. Atlanten, 2025. (Logis in einem Landhaus, 1998). Oversættelse: Kasper Green Munk.
Inspiration
Marcel Proust, Franz Kafka, James Joyce, Jorge Luis Borges, Thomas Bernhard.
Genre
Essay
Undervejs i sit akademiske arbejde begyndte Sebald samtidig at skrive essayistiske tekster og arbejde på forskellige prosaværker. Han debuterede i 1988 med ”Nach der Natur. Ein Elementargedicht”. I 1990 udkom “Schwindel. Gefühle” (Højde. Skræk, 2012), der – typisk for Sebald – er et fragmentarisk værk, som har karakter af både litterære essays og roman. Op gennem 1990erne udgav Sebald flere værker, og i 2001 udkom hovedværket ”Austerlitz” (”Austerlitz”, 2003), der også blev den sidste bog, Sebald nåede at udgive i sin levetid.
Sebald status på den litterære scene var i hans levetid ikke præget af den store berømmelse. Først efter hans død trådte han mere og mere ind i det litterære rampelys, og i dag anerkendes han som en af Tysklands største forfattere fra efterkrigstiden. Sebald døde i december 2001 i et biluheld nær Norwich i England. En aneurisme blev senere erklæret som den egentlige årsag. I bilen var også Sebalds datter, der overlevede biluheldet. Sebald ligger i dag begravet på St. Andrews kirkegård i Framingham Earl, England.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Saturns Ringe
I august 1992 begiver Sebald sig ud på en længere vandringsrejse i Suffolk, England. ”Die Ringe des Saturn. Eine englische Wallfart” fra 1995 (”Saturns Ringe”, 2011) er beretningen om denne vandrin...
Læs mere om bogen - Austerlitz
Romanen ”Austerlitz” (”Austerlitz”, 2003) udkom i 2001 – samme år som Sebald døde i et trafikuheld. Det er fortællingen om Jacques Austerlitz og hans forsøg på at genskabe sit liv og sin erindring ...
Læs mere om bogen - Campo Santo
”Campo Santo” (Campo Santo, 2016) blev udgivet posthumt i 2003. Det er et ikke færdiggjort værk, der handler om en rejse til Korsika. I alt fire kortere rejsebeskrivelser udgør selve prosaværket, m...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
W.G. Sebald
Munksgaard – Rosinante, 1995. (Die Ausgewanderten, 1992). Oversat af Niels Brunse.
W.G. Sebald
Tiderne Skifter, 2003. (Austerlitz, 2001). Oversat af Niels Brunse.
W.G. Sebald
Tiderne Skifter, 2011. (Die Ringe des Saturn. Eine englische Wallfahrt, 1995). Oversat af Claus Bratt Østergaard.
W.G. Sebald
Tiderne Skifter, 2012. (Schwindel. Gefühle, 1990). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
W.G. Sebald
Tiderne Skifter, 2016. (Campo Santo, 2003). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Digte
W.G. Sebald og Jaray Tess
2001
W.G. Sebald
2022. (Nach der Natur, 1988). Oversættelse Kasper Green Munk
Essays
1985
I: Sinn und Form, nr. 2. 2010
Tiderne Skifter, 2014. (Luftkrieg und Literatur: Mit einem Essay zu Alfred Andersch, 1999). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
W.G. Sebald
2025. (Logis in einem Landhaus, 1998). Oversættelse: Kasper Green Munk
Om forfatterskabet
2004
J.J. Long
2007
Isak Winkel Holm og Frederik Tygstrup
2008
Jeanette, Valerie Baxter og Ben Hutchinson
2013




