W.G. Sebald

Genrer og tematikker

W. G. Sebalds værker kredser om forholdet mellem historien og erindringen. En enorm detaljerigdom og lange komplekse beskrivelser, der yderligere kredser om alt fra historiske fakta, biologiske teorier og individets egen søgen efter en position i en hastigt foranderlig verden, er et gentagende forsøg på at forstå, hvordan menneskets tilhørsforhold nødvendigvis er en kompleks sammenstilling mellem sted og tid. Der er en manglende fornemmelse af kronologi, når fortiden konstant lader sin skrøbelige og fortrængte stemme træde frem – hvad enten det er i genkaldelsen af tabte erfaringer eller historiske personer, der pludselig dukker frem. Hans tekster fremstår som arkiver, hvor det mest upåagtede kan dele stemme med historiens største begivenheder.

Sebalds bøger kredser om en kritik af moderniteten. Historiens katastrofer og menneskelige konsekvenser er tilbagevendende temaer – f.eks. i ”Austerlitz”, hvor Auschwitz ikke nævnes med ét ord, men hænger som et uhyggeligt spøgelse over hele teksten. Anden Verdenkrigs traumer og koncentrationslejrene er spor, der runger som et ekko gennem historien og i den enkeltes levede krop. Sebald lader fiktion og fakta sammenfiltre, så det til sidst synes umuligt at skelne den historiske genre fra den litterære. Formålet er imidlertid ikke blot at påpege modernitetens indvirkning på vores liv, men at åbenbare den i læseprocessen og vise, hvordan forfald og krig lokaliseres som begivenheder, der for evigt går igen. Det er en afsøgning af vores glemte steder og traumatiske spor, og hvordan disse har påvirket vores liv og erfaringer.

Sebalds brug af lange sætninger er et stilistisk greb til at mime historiens bevægelse. Men ligeså tit som læseren kan lade sig fortabe eller fare vild i hans labyrintiske sætningskonstruktioner, på samme måde må læseren – som Sebald selv, fortælleren eller hovedkarakteren – konstant afsøge og afmærke en mening i et kæmpemæssigt arkiv. Brugen af fotografier i flere værker bliver en visuel tilføjelse, der komplementerer teksten og giver den synligt liv. Men hvorvidt disse fotografier er faktuelle referenter eller ej, forbliver ofte ubestemt. Historien, tiden og erindringen er med andre ord konstruktioner, hvis mening kun kan erkendes som skrøbelige størrelser, hvis påvirkning på livet er så stort, at vi selv – som Austerlitz – må finde os selv i fortidens ødelæggende gentagelser.

Beslægtede forfatterskaber

Sebalds måde at tilgå erindringens og tidens slørede karakter bærer slægtskab med den franske forfatter Georges Perec. Uhyre detaljerede beskrivelser, afsøgningen af fortiden og en interesse for at fastholde tidens flygtighed går igen i dennes forfatterskab.

En andet forfatterskab, som har været en stor inspiration for Sebald, er den argentinske forfatter Jorge Luis Borges. I flere af sine noveller blander også Borges historiske og kulturelle fakta med nærmest mytiske refleksioner og beskrivelser, der skaber et komplekst litterært fletværk. Nævnes bør også Franz Kafka, der ligeledes skabte komplekse fortællinger, hvori modernitetskritikken bliver et omdrejningspunkt for den litterære beskrivelses detaljerigdom og for erfaringens skrøbelighed. Hos Kafka møder læseren labyrintiske rum og skrøbelige karakterer, der synes at være billeder på eksistentielle vilkår, der – som hos Sebald – bliver et spørgsmål om, hvordan man må forholde sig og give sprog til virkeligheden.

Den østrigske forfatter Thomas Bernhard deler også slægtskab med Sebald. Særligt Bernhards måde at behandle emner som melankoli gennem komplekse stilistiske træk synes at stå nær Sebald.

Sebalds forfatterskab har også tråde til vidnesbyrdlitteraturen og forfattere som Primo Levi, Imre Kertész, Elie Wiesel og Robert Antelme, der skrev med udgangspunkt i traumet om Anden Verdenskrigs grusomheder mod menneskeheden. Hvordan litteraturen som form og sprog kan tilgå fortidens traumer, og hvordan man kan give et sprog til de forfærdelige erfaringer, der er uden for den almindelige erkendelseshorisont, går også igen i Sebalds romaner.

I en dansk kontekst kan man nævne forfattere og kunstnere som Christian Yde Frostholm og Lasse Krog Møller, der deler Sebalds interesse for det arkivariske og for afsøgningen af vores upåagtede steder og erfaringer.

Relaterede forfattere