”Fobi betyder angst, fordi der er et eller andet, man ikke kan li’.
Som hvis man har en frygt for edderkopper eller en anden angst,
der ikke stopper.”
”Fredes fobi”, s. 18.
Som bogens titel antyder, handler historien om drengen Frede, der har en fobi – nærmere bestemt en klovnefobi. Det kommer til udtryk gennem mareridt i dagene op til, at Frede skal i cirkus med sin far og fætter. Da dagen oprinder, og Frede sidder under teltdugen i cirkusset, bliver han mere og mere bange, og Fredes far tror fejlagtigt, at angsten skyldes noget andet. Først da klovnene træder ind på scenen, og Frede begynder at græde, går det op for ham, at det er de hvide ansigter og klovnerierne, der skræmmer ham. Hjemme igen bliver angsten ikke bedre, og snart ser Frede klovne alle vegne, også under sin seng. Først til fastelavn, da han er klædt ud som pjerrot og ser sig selv i spejlet, forlader frygten ham, da han indser, at: ”man kan ikke være bange for sig selv”.
Gennem pædagogiske og humoristiske rim fortæller ”Fredes fobi” om, hvad det vil sige at være angst, og hvordan det føles at være meget bange for noget, hvad end dette er klovne eller edderkopper eller små rum. Rimene, som består af fire linjer hver, er ledsaget af udtryksfulde streger, der synliggør tekstens budskab. En vigtig pointe i fortællingen er, at det er i orden at være bange, og at frygten somme tider forsvinder af sig selv. Historien lægger vægt på, at vi mennesker er forskellige, formidlet via Fredes far, der indledningsvis har svært ved at forstå Fredes angst, og Fredes mor, der forklarer, at det er helt normalt at være bange.
Johannes Møllehave
Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forske...
Læs hele forfatterportrættet
