”Når han havde tjent penge nok hos Hiffs, ville han få ro til at skrive en roman. Den skulle ikke være særlig lang, men den skulle være koncentreret, vibrerende af syn og profeti. Der var ting, han nok skulle få sagt, som ville ruske op i menneskeheden og få egoisterne til at ryste af skræk over, at de havde forspildt deres liv.”
”Fugls føde”, s. 17.
Dette eksperiment er plottet i bogen, der lige så meget er en filosofisk dialog som en roman. Hiffs tilbyder Tom 10.000 kroner, hvis han vil skrive noget (langt eller kort), blot det er virkeligt. Pengene frister Tom, men projektet tvinger ham ud i en krise, fordi det afdækker hans manglende forhold til virkeligheden.
Da han vælger at beskrive sin egen elendighed i det korte digt: "Mine øjne er blinde, / mine hænder er visne, / mit sind er hjemsøgt af tilintetgørelse", afslår Hiffs at give penge for den bekendelse. Ikke fordi ordene ikke er sande, men fordi de ikke er alvor for Tom selv.
Pengeløs, træt og sulten ender Tom om natten på en strand. Her tager han en sten og kaster i vandet og ved plumpet udbryder han: ”Jeg er her”. Fra denne minimum-erkendelse, der dog er et udgangspunkt, bliver det så Toms opgave at finde frem.
Peter Seeberg
Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer. Med sin særlige sans for detaljer og sine minutiøse beskrivelser skabte Seeberg i sine romane...
Læs hele forfatterportrættet