”(...) men nu er jeg så sløv, er der nogen risiko for at jeg er i gang med at udvikle virkelig tidlig Alzheimers? Det er der ingen risiko for, sagde min læge. Det er som om krydsningen mellem poesi og prosa i Rimbauds prosalyrik heller ikke er gribende længere, sagde jeg. Åh, sagde lægen. Så skal du have Brexidol. Han smilede og gav mig en henvisning til en psykolog eftersom han mente at jeg udviste symptomer på angst.”
”Undis Brekke”, s. 36-37.
Julefrokosten med de dampende fårehoveder, som gæsterne sætter til livs, er romanens ramme. Dialoger, observationer, erindringer og tanker tager afsæt her. Øyehaug har et skarpt blik for menneskelige relationer, for magtkampe og modstriden mellem de kloge intellektuelle hoveder og deres manglende evne til at leve. Jo mere alkohol, der glider ned, jo tydeligere træder det frem, og hovedpersonen Undis er ingen undtagelse. Tværtimod. Hun famler rundt i livet og til julefrokosten, slået tilbage til start, hvor en ældgammel, ulykkelig forelskelse blusser op igen.
Tematisk kredser romanen om krop, sprog, kunst, kærlighed og identitet. Øyehaug bevæger sig gennem Undis fra det helt nære til det mere universelle, som for eksempel, når Undis ophæver sine PMS-problemer til et verdensproblem, og tilmed hævder, at både Virginia Woolf og Sylvia Plath tog livet af sig på grund af PMS (præmenstruelt syndrom). Denne zoomen helt ind og ud igen sker ofte i én sætning. I det hele taget er Øyehaug formidabel til at forme lange, elegante sætninger, der ofte indeholder en selvmodsigelse.
Kontrasten mellem intellekt og krop, mellem kønnene og mellem drømme og virkelighed er bærende i romanen, men lige så bærende er Øyehaugs opgør med tabuer. De kvindelige erfaringer med menstruation, PMS og fødsler er stadig tabuer, men i ”Undis Brekke” får det hele plads, og Øyehaug skriver om det med humor og alvor. Selv siger hun: ”Jeg er meget interesseret i den kvindelige erfaring. Jeg har selv læst meget lidt om den. Jeg er tilhænger af, at når noget er tabu, skal man skrive og tale om det.” (Heidi Borud: Gunnhild Øyehaug: - Jeg var litt utenfor. Da var det en styrke å kunne skrive. Aftenposten, 2017-07-08. Egen oversættelse).
Gunnhild Øyehaug
Den norske forfatter Gunnhild Øyehaug skriver underholdende og elegant om livets alvor og springer ubesværet mellem det nære menneskelige og det teoretiske. Det gælder, uanset om hun skriver kortpr...
Læs hele forfatterportrættet
