”Ægget er en svævende ting. Det har aldrig slået sig ned. Slår det sig ned, er det ikke ægget som slog sig ned. Det var noget som befandt sig under ægget. – Jeg ser på ægget i køkkenet som befandt sig under ægget. – Jeg ser på ægget i køkkenet med sporadisk opmærksomhed for ikke at slå det i stykker. Jeg er meget omhyggelig med ikke at forstå det.”
”Hemmelig lykke”, s. 48.
Den hemmelige lykke i titlen er så den lykke, det er for hovedpersonen ikke grådigt at sluge hele bogen, men i stedet gemme den for sig selv, og gentagne gange blive overrasket over at finde den: ”Lykken skulle altid være hemmelig for mig. Det var som fornemmede jeg det allerede. Jeg levede i skyerne… inden i mig noget stolt og blufærdigt. Jeg var en skrøbelig dronning.” (s. 10).
Teksterne kan også være helt anderledes filosofisk skruede sammen, som i ”Ægget og hønen”, hvor den meget Lispector-agtige hovedperson ser et æg på køkkenbordet om morgenen og lader tankerne om ægget føre hende med sig i bevidsthedernes bølgedale. ”Det jeg ikke ved om ægget, er det der virkelig betyder noget. Det jeg ikke ved om ægget giver mig ægget i egentlig betydning. – Månen er beboet af æg.” (s. 48).
Lispectors temaer går igen og bliver vendt igen og igen på tværs af novellerne. Der er barndomsskildringer af erfaringer, der minder om Lispectors egne, der er kvinders huslige gøren og laden sat overfor deres rige og vilde indre liv, og der er ægteskaber, hvor livet går i stå og skal genopfindes. Det hele med Lispectors store sproglige overskud, der får alting til at lyde præcist som hende.
Clarice Lispector
Clarice Lispector er en af de største brasilianske forfattere i det 20. århundrede. I de seneste 10 år er hun for alvor begyndt at blive udgivet på dansk, oversat af Tine Lykke Prado, som stilsikke...
Læs hele forfatterportrættet