- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., september 2020
Intro
James Baldwin debuterede i 1953 med romanen ”Go Tell It on the Mountain” (”Råb det fra bjergene”, 1965). Det er en roman, der lægger sig tæt op ad hans opvækst i Harlem. Her møder vi David på hans 14 års fødselsdag. Han skændes med sin uægte far, prædikanten Gabriel, der som ene patriark hersker over familien med hård hånd. Hans biologiske mor Elizabeth stikker ham et par mønter i fødselsdagsgave, og David begiver sig ind i de hvides kvarterer for at gå i biografen. Selvom New York ikke havde de samme Jim Crow love, der segrerede sorte fra hvide i Sydstaterne, var byen stadig mere eller mindre komplet opdelt. Da John kommer tilbage fra biografen, er hans bror blevet stukket ned af nogle hvide mænd, og han ligger og forbløder på sofaen. Gabriel er rasende, Roy er hans ægte søn, og han havde meget hellere set, det var hans uægte søn, John, der var blevet stukket ned.
