
James Baldwin
- Redaktionenaugust 2025
- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., september 2020
Intro
James Baldwin hører til blandt det 20. århundredes vigtigste forfattere. Både som romanforfatter og essayist har James Baldwin skrevet vigtige værker om homoseksualitet og om erfaringen af at leve i USA som sort mand. Baldwin var tæt knyttet til borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, og han anså sig selv som værende et medie, der kunne formidle de sortes vilkår til de hvide kulturinstitutioner og magasiner, han ofte skrev i. I 2016 blev hans ufuldendte manuskript ”Remember This House” filmatiseret med titlen ”I Am Not Your Negro”, og hans romanklassiker ”Giovannis værelse” blev i 2019 nyoversat til dansk.
Baggrund
James Baldwin blev født i 1924 i Harlem. Hans mor, Emma Berdis Jones, forlod hans biologiske far og giftede sig med James Baldwin, der var prædikant i Baptistkirken, og som hun fik otte børn med, som han behandlede bedre end James Baldwin, som på trods af dette kaldte ham far. I mange år troede Baldwin, at han ligesom sin far skulle være prædikant i kirken. Baldwin var sort og fattig, men han var også klog og god til at gå i skole. Han gik på DeWitt Clinton High School, og hans atletikveninde introducerede ham for billedkunstneren Beauford Delaney, som boede i Greenwich Village, New Yorks store kunstnerkvarter dengang. Af ham lærte Baldwin, at man også som sort kunne blive kunstner. Baldwin blev i de år også venner med skuespilleren Marlon Brando.
”Det er af denne grund, at man så fortvivlet søger efter kærlighed, men også gør alt for at undslippe den. Kærligheden river den maske af, som vi frygter, vi ikke kan leve uden, og ved vi ikke kan leve med. Jeg bruger her ordet ’kærlighed’ ikke blot i den personlige betydning – ikke i den barnagtige amerikanske betydning at være lykkelig, men i den stærke og universelle betydning af modig søgen og vækst.”

Født
2. august 1924, Harlem.
Død
1. december 1987.
Uddannelse
Dewitt Clinton High School, 1941.
Debut
Go Tell It on the Mountain. Knopf, 1952.
Litteraturpriser
Guggenheim Fellowship, 1954. Macdowall Fellowship, 1954, 1958, 1960.
Seneste udgivelse
Råb det fra bjergene. Gyldendal, 2025. (Go tell it on the mountain, 1953). Oversat af Rasmus Hastrup.
Inspiration
W.E.B. Dubois, Zora Neale Hurston, Nina Simone, Langston Hughes.
Som 24-årig var Baldwin blevet træt af homofobien og racismen, der overskyggede alting i New York for ham. Han emigrerede til Paris, hvor han blev en del af Rive Gauche-bevægelsen af progressive intellektuelle og kunstnere. Selvom han vendte tilbage til USA, skulle han også senere købe et hus Saint-Paul-de-Vence i Sydfrankrig, som han endte med at tilbringe størstedelen af sine sene leveår i.
Baldwin vendte i 1957 tilbage til USA, hvor borgerrettighedsbevægelsen netop var ved at tage form. Baldwin var tidlig til at genkende vigtigheden i denne kamp, og han begyndte at skrive om og rapportere fra den. Blandt andet i det boglange essay ”Down at the Cross,” der udkom første gang i to forlængede udgaver af The New Yorker, og som siden blev til bogen ”The Fire Next Time” (1963. ”Næste gang”, 1963), hvor Baldwin møder lederen af Nation of Islam, Elijah Muhammed. Baldwin blev venner med Martin Luther King og Malcolm X, og han var klarsynet nok til at se, at den del og hersk-strategi, det hvide USA prøvede at føre igennem, ikke gjorde de to skikkelser til modsætninger, men bare forskellige udtryk for den samme kamp: den militante og den formidlende. Baldwin så aldrig sig selv som en borgerrettighedsaktivist. Han havde en dyb sorg over ikke at organisere lokalt, men kunne også se vigtigheden i hans egen opgave, nemlig at formidle det sorte Amerikas vilkår og kampe til det Hvide.
Baldwin døde af kræft i maven i sit hus i Sydfrankrig i 1987.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Råb det fra bjergene
James Baldwin debuterede i 1953 med romanen ”Go Tell It on the Mountain” (”Råb det fra bjergene”, 1965). Det er en roman, der lægger sig tæt op ad hans opvækst i Harlem. Her møder vi David på hans ...
Læs mere om bogen - Giovannis værelse
Baldwins anden roman, ”Giovannis Room” fra 1953 (”Giovannis værelse”, 1957), følger ligesom hans første en udvikling i hans liv. Baldwin flyttede som ung mand til Paris. Det er dog heller ikke en a...
Læs mere om bogen - Næste gang
Oprindeligt blev den længste af de to tekster, der er optrykt i ”The Fire Next Time” (”Næste gang”, 1963), trykt i magasinet The New Yorker, og fordi det var så langt, måtte det deles op i to, der ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
James Baldwin
Hasselbalch, 1963. (Another Country, 1962). Oversætter: Michael Tejn
James Baldwin
Hasselbalch, 1965. (Go Tell it on the Mountain, 1953). Oversætter: Gudrun Vergmann.
James Baldwin
Hasselbalch, 1969. (Tell Me How Long the Trains Been Gone, 1968). Oversætter: Lis Thorbjørnsen.
James Baldwin
1981. (Just Above My Head, 1979). Oversætter: Arne Herløv Petersen
James Baldwin
Gyldendal, 2019. (Giovannis Room, 1953). Genoversat af Pia Juul. Tidligere udgave: Hasselbalch, 1957. Oversætter: Michael Tejn.
James Baldwin
Gyldendal, 2024. (If Beale Street could talk, 1974). Oversat af Rasmus Hastrup.
James Baldwin
Gyldendal, 2025. (Go tell it on the mountain, 1953). Oversat af Rasmus Hastrup.
Noveller
James Baldwin
Hasselbalch, 1967. (Going to Meet the Man, 1965). Oversætter: Lis Thorbjørnsen.
Skuespil
James Baldwin
Hasselbalch, 1965. (Blues for Mister Charlie, 1964). Oversætter: Klaus Rifbjerg.
Essays
James Baldwin
Hasselbalch, 1963. (The Fire Next Time, 1963). Oversætter: Gudrun Vergmann.
James Baldwin
Hasselbalch, 1967. (Notes of a Native Son. Dial Press, 1955. Nobody Knows My Name: More Notes of a Native Son. Dial Press, 1961). Oversætter: Michael Tejn.
James Baldwin
Klim, 2024. (Notes of a native son, 1955). Oversat af Mikas Lang.
Om forfatterskabet
Film
Raoul Pecks film fra 2016 ”I Am Not Your Negro” bruger Baldwins ufuldendte manuskript, ”Remember This House”, til at fortælle en historie om hans tre venner, borgerrettighedsforkæmperne Emmett Till, Martin Luther King Jr. og Malcolm X. Men den fortæller også en historie om Baldwin selv, og om at være sort i USA.
Artikler
Tonny Vorm
Dagbladet Information, 11-01-2019.








