Mikas Lang

Emneord:

Hovedforfatter

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., februar 2025

Mikas Lang skriver digte, essays og romaner, der handler om familie og tilhørsforhold, om at vokse op som sort i majoritetshvide Danmark. Han har en hvid far og en sort, tysk mor, som blev adopteret til Danmark. At undersøge sin egen familiehistorie bliver også en måde at udfylde historieskrivningens huller. Noget, han har fundet meget inspiration til at gøre hos sorte, amerikanske forfattere som James Baldwin, Dionne Brand og Honorée Fanonne Jeffers, hvis bøger han også har oversat til dansk, og som han gennem citater og læsninger konstant skriver sig op ad i sine tekster.

”Messen forløb fuldstændigt efter bogen. En matematikagtig glæde. (…) De satte altervinen frem, og dernæst stillede Hilbert sig hen bag i køen til de skriftende. Først dér begyndte det hele at føles som grus. Det blev hans tur, og han bekendte med bævende stemme, at han endnu en gang havde været oppe at slås.”

”Bamberg blues”, s. 98.

Baggrund

Mikas Lang er født i 1988 i Sønderborg og opvokset i Aabenraa. Han har en hvid dansk far og en sort tysk mor, der blev adopteret til Danmark som del af den første bølge af transnationale adoptioner i 1950’erne og 1960’erne. Hans morfar var en afroamerikansk soldat, der var udstationeret i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Her mødte han Langs mormor, en hvid tysk kvinde, og de fik et barn sammen. Hendes andet barn med en sort soldat. De racialiserede tyske børn var som regel ”uægte” børn, hvilket ikke var velset i tiden. Det skyldtes, at det raceadskilte amerikanske militær søgte at forhindre sorte soldater i at danne par og gifte sig med de hvide tyske kvinder. Men også fordi der i det tyske samfund var en udpræget racisme mod sorte. Mange af de her børn blev adopteret til Danmark under nogle yderst problematiske omstændigheder, der blandt andet er beskrevet i bogen ”Børneimporten – et mørkt kapitel i fortællingen om udenlandsk adoption” (2013). Langs mors tidlige død medførte et tab af historie, som Lang siden har søgt at bearbejde i sine bøger.

Interessen for litteratur har altid ligget og ulmet men tog først for alvor til, da Lang i en søgende tid som ung voksen begyndte at forholde sig mere aktivt til sin egen sorthed, fortæller han i interview til Forfatterweb: ”Som barn og ung manglede jeg nogen at spejle sig i, men i litteratur skrevet fra den afrikanske diaspora – og især den afroamerikanske litteratur – ligesom fandt jeg nogle nøgler til at forstå mig selv.” [1]. Derfor har det været en vigtig bestræbelse for ham at søge at skabe rum til sig selv i litteraturen, dels ved at skildre erfaringer, der er relativt ubeskrevne på dansk, dels gennem oversættelser af litteratur, der belyser disse erfaringer.

Foto: Lea Meilandt

Født
26. december 1988, Sønderborg.
Uddannelse
Folkeskolelærer fra Københavns Professionshøjskole, 2020.
Debut
Melanin. Forlaget Sievers, 2019. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Bamberg blues. Gutkind, 2025. Roman.
Inspiration
James Baldwin, Toni Morrison, Lone Aburas, Dionne Brand, Johannes Anyuru, Saidiya Hartman, Honorée Fanonne Jeffers, M. NourbeSe Philip, May Ayim.

Ved siden af arbejdet som forfatter og oversætter har Lang siden 2022 undervist i Skrivekreds i Nordvest. Desuden var han i en årrække en del af det dekoloniale, feministiske kollektiv Marronage, der fremskrev modstandsfortællinger gennem redaktionelt arbejde, begivenheder og protester. Han har udgivet de to digtsamlinger ”Melanin” (2019) og ”Og spøgelser (melanin II)” (2021) og romanen ”Bamberg blues” (2025).

I dag bor han i København.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Den amerikanske forfatter Saidiya Hartman har fremført begrebet ”Critical Fabulation” – altså kritisk fabulering – som et forsøg på at kompensere for den historieskrivning, som ikke har fundet sted. Fordi historien om USA har været fortalt om og for hvide mennesker, er alle arkiverne gennemsyret af det perspektiv. Så hvordan arbejder man med arkivets kilder for at aftvinge dem et andet perspektiv? Jo, man bruger sin fantasi, sin evne til at fabulere, skabe fabler og historier. Man bruger sin empati. Det kan minde om historisk fiktion på den måde, at der er noget, man har adgang til, og så udfylder man de huller, der er tilbage. Men Hartman insisterer på, at det er en nødvendig, kritisk, metode og praksis, også inden for historiefaget. Hun har bl.a. i sin bog ”Wayward Lives, Beautiful Experiments” (2019) skrevet om de ellers ret usynliggjorte rebelske, queer sorte personer fra slutningen af 1800-tallet i New York.

Der er noget af det samme på færde i Langs praksis. Han er inspireret af det. At udfylde de blanke felter i hans families historie: ”I mit arbejde er jeg optaget af det nære, at udfylde huller i min egen familiehistorie for at forstå mig selv og min plads i verden. Men jeg er også meget interesseret i det større billede, dels at præge, hvilke fortællinger, der er – mere konkret, at indskrive sorthed og sorte erfaringer i dansk litteratur – dels at udfordre både selve det sprog, vi bruger, og de genrer og fortællestrukturer, vi fortæller i.” [1]. Ved at forfølge det spor i sit forfatterskab, som handler om racialisering og tilhørsforhold, har Lang også bevæget sig langt ind i tematikker om familie og maskulinitet.

Selvom Lang har skrevet i flere forskellige genrer, både poesi, essay og fiktionsprosa, har der været en klar linje på tværs af forfatterskabet. Det gør sig ikke bare gældende tematisk. Der har også stilistisk været en insisteren på at gøre svære og abstrakte spørgsmål mærkbare, at gøre dem kropslige og situerede, at skrive med klarhed og præcision.

Beslægtede forfatterskaber

Lang har oversat en række værker, og fra mange af dem kan man trække tematiske tråde ind i hans eget forfatterskab.

Deriblandt Dionne Brand, som har skrevet det boglange essay ”Et kort over Døren der gjorde tilbagevenden umulig” (2022). Det er en bog, der poetisk undersøger fænomenet Døren, som både er geografiske havnelokationer langs den vestafrikanske kyst og et mere sjæleligt spørgsmål for den afrikanske diaspora. Altså, efterkommere af dem, der blev ført bort med vold og slavebundne.

Også oversat af Lang er James Baldwins første essaysamling ”Optegnelser fra en søn af de sorte” (1955). Baldwin skriver om den racistiske vold i Amerika og Europa. Det er en klassiker inden for den autobiografiske essaygenre, hvor det personlige væves tæt sammen med det politiske.

Også Honorée Fannonne Jeffers har han oversat, hendes murstensroman ”W.E.B. DuBois’ kærlighedssange” (2023) er en vildtvoksende undersøgelse af en sort families slægt.

Lang har ikke oversat den canadiske digter M. NourbeSe Philip, men har nævnt hendes digtsamling ”Zong!” (2008) som en af sine inspirationer og skrevet om det i flere af sine bøger. Det er et boglangt digt, der arbejder konceptuelt med et stramt forlæg. Som forsikringssvindel blev et slaveskib sænket og alle de ombordværende dræbt. Referatet af den efterfølgende retssag er det tekstlige fundament for Philips digt, der stramt og fantasifuldt lader de myrdedes spøgelsesstemmer komme til orde.

Af danske samtidsforfatterskaber kunne man nævne Deniz Kiy, der også interesserer sig for tilhørsforhold og familie. I hans forfatterskab handler det bl.a. meget om hans families tilhørsforhold til Tyrkiet.

Amina Elmi har skrevet meget om det at være sort, specifikt somalisk, i et hvidt Danmark i sin debut ”Barbar” (2023). Karl Kofi Ahlqvists debut ”Ingen ro om natten” (2024) er også et værk, der behandler racisme i Danmark.

Lone Aburas har siden sin debut ”Føtexsøen” (2009) ad flere omgange beskæftiget sig med racismen i Danmark i sine bøger. Måske mest bemærkelsesværdigt i ”Det er et jeg der taler (regnskabets time)” (2017).