Karl Kofi Ahlqvist

Genrer og tematikker

Karl Kofi Ahlqvist udmærker sig ved at skrive om noget, som for mange opfattes som sensationelt, men uden at hverken dæmonisere eller romantisere det. Sexarbejdet er et arbejde, og for hovedpersonen er det ikke et specielt godt arbejde. Det er en transaktion. Ligesom de fleste andre relationer i bogen er defineret af transaktioner.

Hovedpersonens forældre gik fra hinanden, inden han blev født. Faren giftede sig først og fremmest for at få en opholdstilladelse. Senere i hans liv gifter han sig med én, som betaler ham for det, for at få hun kan få en opholdstilladelse til Sverige. Farens liv er i det hele taget meget præget af penge og deres vej til magt, og hans kuldsejlede forsøg på det og medfølgende skattegæld.

Hovedpersonen forsøger at tjene penge på sin sorthed og de fordomme, det bærer med sig. Her er det f.eks. sigende, at det kun er hvide kvinder, der køber sex af ham. En af dem fortæller om det fællesskab, hun har fundet i Kenya, hvor hun rejser ned en gang om året, og hvor hun har fundet en ung, sort kæreste, som hun prøver at få til Sverige. Igen er penge og magt og begær filtret så tæt sammen, at man ikke kan skille dem ad.

Der er et spørgsmål om hjemløshed i denne bog – hvad vil det sige at høre til et sted, når man aldrig rigtig passer ind. Hovedpersonen er mixed, han er ikke hvid, men han er også hele tiden nervøs over at tabe sin huds mørke glød, fordi det er vinter. Han føler sig heller ikke sort nok til at leve op til de hvide kvinders seksuelle fantasier om den sorte mand. Der er kort sagt ikke nogen steder, han passer ind.

Bogen er også et portræt af to nordeuropæiske lande, som er meget rige, men som også skaber en underklasse, som ikke altid er synlig for resten af samfundet. Ahlqvist har selv kaldt det moderne arbejderlitteratur. Hvor arbejderen ikke så meget er en, der står på en fabrik, og som samfundet til gengæld prøver at hjælpe ved at bygge ordentlige boliger. Nej, det er mere den udstødte arbejder, der ikke er en del af det organiserede arbejdsmarked, fordi det er for svært at komme ind på, særligt når man ikke er hvid.

Beslægtede forfatterskaber

Langsigtede konsekvenser af migration til de nordeuropæiske lande, hvor folk fra verdens ikke-hvide majoritet tvinges til at leve som minoritet i hvide og racistiske samfund, har i løbet af de senere år fået en større plads som tema i litteraturen.

En oplagt parallel fortælling til Ahlqvists bog om sexarbejde i Norden er Sine Plambechs ”Global sex” (2023). Det er en dokumentarisk og personlig bog om Plambechs antropologiske feltarbejde gennem de seneste 15 år, hvor hun har fulgt en række kvinder, der er sexarbejdere og migranter. Kvinder fra Thailand, der rejser til Danmark for at blive gift. Kvinder fra bl.a. Nigeria, der begiver sig ud på livsfarlige rejser for at komme til Nordeuropa og arbejde som sexarbejdere.

Athena Farrokhzad er en iransk-svensk digter, som bl.a. har skrevet digtsamlingen ”Vitsvit” (2013). Alle sætningerne i den begynder med min mor/far/bror siger… og lader udtalelserne i det nære familierum væve sig sammen til en bog om at leve som racialiseret i en hvid offentlighed. Der er også en lang række skjulte citater af digtere og filosoffer, der arbejder med spørgsmål inden for det postkoloniale, og også på den måde lader Farrokhzad læseren forstå, at hun er en del af en tradition.

Mikas Langs to digtsamlinger ”Melanin” (2019) og ”Og spøgelser” (2021) adresserer begge spørgsmålet om at være ikke-hvid i Danmark, men ligesom hovedpersonen i ”Ingen ro om natten” heller ikke være i kontakt med den anden kultur og familiehistorie, man så kommer af.

Lucia Odooms debut ”Cosmos” (2024) beskriver den sorte migrantarbejder Cosmos’ forelskelse i en kvinde i Danmark. Kvinden bliver gravid, og Cosmos forsvinder, og en ny generation vil stå tilbage med nogle af de spørgsmål, som også Ahlqvist skriver om.

Den franske forfatter Jean Genet var hvid, men fattig, homoseksuel og hjemløs. Man ser en inspiration hos Ahlqvist i den helt igennem usentimentale beskrivelse af undersiden af et samfund. Men hvor Genet f.eks. i ”Tyvens dagbog” (1949) finder en vis skønhed i de udstødtes fornedrelse, er det hos Ahlqvist beskrevet med en anden affektløs tristesse.

Relaterede forfattere