Lucia Odoom

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., december 2024

Hvordan oplever man København, hvis man er migrant fra Ghana? Det undersøger Lucia Odooms moderne brevroman ”Cosmos” fra 2024, hvori den unge mand Cosmos skriver WhatsApp beskeder til sin familie i Ghana om livet som hjemløs flaskesamler. Den charmerende samtidsroman er præcis i skildringen af såvel dansk selvforståelse som global ulighed og viser, hvor sårbart det kan være at åbne sig for hinanden – og hvordan fællesskaber griber de rastløse.

Baggrund

Lucia Odoom (f. 1987) er vokset op i sin morfars hjemmebyggede, gule murstensvilla og gik i børnehave i ”den brunere del af Hillerød Øst”, hvor hun blev kaldt ’chokolademad’ af de andre børn, som hun skriver i et essay i Information. Da Lucia var et år, flyttede hendes far til London, og da hendes mor ikke kunne tage sig af hende, flyttede hun hjem til bedsteforældrene. Efter gymnasiet gik hun på Biblioteksskolen og senere på Journalisthøjskolen. Hun har været vært på Det elektriske barometer på P1, og i 2019 havde hun orlov fra sit nuværende job som kulturjournalist og podcastvært på Poptillægget på Politiken for at være folkeprofessor på Johan Borups Højskole i København. På samme tid begyndte hun den fem år lange skriveproces, der i 2024 blev til debutromanen ”Cosmos”.

”Havet er den største omfavnelse, man kan få, sagde hun og lagde sine arme omkring mig. Sveden var som en lim, der bandt os sammen. Jeg tænkte, at hun bare skulle vide, hvad havet har stjålet af vejrtrækninger, men jeg holdt det for mig selv.
Da vi kom ud til stranden, og jeg forsigtigt dyppede min fod i vandet, kunne det lige så godt have været syre, sådan føltes det.”

”Cosmos”, s. 58-59.

Foto: Carolina Ahrenkiel

Født
1987.
Uddannelse
Selvlært journalist. Studier på Biblioteksskolen og Journalisthøjskolen.
Debut
Sange fra andre rum. OVBIDAT, 2022. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte
Seneste danske udgivelse
Cosmos. Gads Forlag, 2024. Roman.

Hendes morfar kom til Danmark fra Ghana i 1960’erne, da landet lige var blevet uafhængigt, ”iført jakkesæt med pressefolder og en veltrimmet lille afro. Med sig havde han min 10-årige mor, min mormor lå begravet i den røde afrikanske jord.” [1]. Han har skrevet bøger om afrikanske religioner, og det var nogle af deres samtaler, der ansporede hende til at skrive ”Cosmos”. De talte om åndelighed og hvad det betyder, når ens land ikke er ens eget, og Lucia Odoom har mærket, hvordan den afrikanske hjemløshed har sat sig i deres familie. »I vores gamle reoler i mit barndomshjem var der så mange bøger om afrikansk filosofi og religion. Jeg var meget optaget af, hvorfor de var der, hvad det handlede om, og hvad der var på spil personligt for min morfar i det,« fortæller hun i et interview med Soundvenue. (Johanna Høgfeldt: Lucia Odoom har skrevet sin debutroman ind i et socialt medie, der fylder hende med dårlig samvittighed: »Jeg har altid lidt et udestående med WhatsApp«. Soundvenue, 2024-10-03).

Samme sted fortæller hun, at bogen er inspireret af samtaler med gadens folk, af det københavnske bybillede på f.eks. Hovedbiblioteket, som mange bruger som dagligstue og mødested – og af de afrikanske mænd, der hele tiden flytter sig og pludselig forsvinder. Hendes egen far inklusiv. Om forbindelsen til dem siger hun: »På papiret burde jeg nok ikke relatere til de her mennesker. Men jeg kan godt relatere til rodløshed og rastløshed.«

Udvalgte bøger

Cosmos
Lucia Odooms debut ”Cosmos” fra 2024 er en opdateret version af den klassiske brevroman. Heri møder vi den ghanesiske bådflygtning Cosmos, der efter et ophold på en tomatplantage i Italien er komme...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Lucia Odooms debutroman ”Cosmos” beskæftiger sig med et universelt emne som kærlighed og sætter det ind i en ramme af ulighed, klasseskel og social status. Hovedpersonen Cosmos føler sig ikke værd at elske, fordi han ikke har andet at give end sig selv, og der kan være hierarkier i kærlighedsrelationer. Cosmos oplever mange former for kærlighed: den hjemløse kærlighed, han har til sine døde forældre, den dybe og forbundne kærlighed til sin lillesøster Effie, den familiære kærlighed til sin tante og onkel, den venskabelige kærlighed til de tre venner Odofu, Femi og Kofi og den forelskede kærlighed til Elizabeth.

Et andet tema er global ulighed, som den viser sig, når Cosmos rejser fra Ghana med en drøm om at tjene penge i Europa, men bliver ansat i et slavelignende forhold på en tomatplantage i Italien og senere ernærer sig som flaskesamler i København. Den vestlige verden vælter sig i materiel overflod, og spørgsmålet er, om Cosmos nogensinde vil få adgang til den rigdom. Uanset, hvor man rejser hen, vil man altid bære sin historie og sit ophav med sig.

Sociale medier spiller også en rolle i romanens migrationstema. Femi og Kofi laver dansevideoer og vil gerne slå igennem på TikTok, de følger en fattig nigeriansk kvinde på Instagram, der får donationer af sine følgere, og på den måde er der også ulighed online, en slags digital turisme, som Odoom kalder det.

”Cosmos” er udformet som en brevroman over beskedtjenesten WhatsApp, som Odoom selv bruger til at kommunikere med sin far i England og familie i Ghana, og som var et af de første skridt mod en roman: »Jeg læste nogle artikler og talte med nogle mænd, som er i Danmark og samler flasker. Vores livsomstændigheder er super forskellige, men der er den her konflikt med WhatsApp, hvor vi føler os bagud, overvældede eller i tvivl om, hvad er det for en fortælling om, hvordan det går, vi skal skrive til vores familier. Og så begyndte jeg bare at skrive de her beskeder i bogen for at prøve at se, hvordan det er at række ud, når man har noget, man ikke vil fortælle.« (Johanna Høgfeldt: Lucia Odoom har skrevet sin debutroman ind i et socialt medie, der fylder hende med dårlig samvittighed: »Jeg har altid lidt et udestående med WhatsApp«. Soundvenue, 2024-10-03).

Beslægtede forfatterskaber

Lucia Odooms hovedperson Cosmos er fra Ghana og driver rundt i København for at tjene til dagen og vejen. Svenske Karl Kofi Ahlqvist debuterede i 2024 med romanen ”Ingen ro om natten”, der handler om en ung svensk-ghanesisk mand, der bor i Malmø, men arbejder i København. Her sælger han sin krop til ældre danske kvinder, og hans udefrakommende blik på hvide, privilegerede skandinaver kan ligne Cosmos’ blik i ”Cosmos”, lige som de deler oplevelsen af, at andre har en forudindtaget holdning om, hvem de er og hvad de står for. Fortællerens ghanesiske far bor i Malmø og er splittet mellem sin ghanesiske identitet og sin svenske hverdag, og generelt har far og søn svært ved at dele med hinanden, hvordan de har det. Måske i en art misforstået hensyn til den anden og en sårbarhed i at åbne op.

I sin ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” fra 2015 skildrer den norske forfatter Simon Stranger et venskab mellem den vestafrikanske bådflygtning Samuel og den norske teenager Emilie. De mødes første gang på Gran Canaria, hvor hun er på ferie, og Samuel ankommer i en fiskerbåd. Tre år senere opsøger han hende i Oslo, og i tilbageblik hører vi om hans tid som illegal immigrant med slavelignende arbejde op gennem Europa. Spørgsmålet er, hvad han gør med alle de oplevelser, som ingen nogensinde vil kunne forstå, og hvor meget Emilie vil sætte på spil for at hjælpe sin ven.

I ”Cosmos” får vi et indblik i, hvordan den afrikanske diaspora kan se ud i nutidens København. Hvor og hvordan samles og lever mennesker fra Afrika i andre lande? Det er også tema hos den caribiske forfatter Maryse Condé (1934-2024), der gennem sit lange forfatterskab har interesseret sig for netop den afrikanske diaspora og for racisme, kolonialisme, køn og identitet. Det eneste af hendes værker, der er oversat til dansk, er ”Jeg, Tituba, Salems sorte heks” fra 1986, der udkom på dansk i 2024.