*Seneste udgivelse

Simon Stranger

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2020

Hovedforfatter

Christina Aabo Mikkelsen
cand.mag., 2015

Den norske forfatter Simon Stranger har skrevet en ungdomsromantrilogi om den norske teenagepige Emilies møde med bådflygtningen Samuel. Emilies engagement til at ændre på uligheden i verden bliver vakt, og hun går ind i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil råbe vestlige forbrugere op for at få stoppet børneslavearbejde i Asien og Afrika. Senere mødes Emilie og Samuel igen, men forholdet har ændret sig. Bøgerne skildrer de moralske dilemmaer i en global verden i et letlæst sprog, men lader det være op til de unge læsere selv at forholde sig kritisk til det komplicerede stof.

Baggrund

Den norske forfatter Simon Stranger blev født den 11. februar 1976 i Lilleaker i Oslo. Han har studeret filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet og gået på forfatterstudiet i Bø. Han blev inspireret til at blive forfatter, da han allerede som syv-otteårig læste Michaels Endes roman ”Den uendelige historie”, og han henter inspiration til sine bøger fra litteratur, rejser, film og samtidskunst. Hans litterære forbilleder har siden ungdomsårene været Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec og J.M. Coetzee. Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, hvilket præger forfatterskabet, fortæller han i et interview i Information: ”Jeg har altid følt mig meget privilegeret over at vokse op i Norge. Og som ganske ung var jeg vred. Meget vred. Jeg engagerede mig i ungdomsaktivisme, og det blev faktisk ret destruktivt. Jeg læste artikler og bøger – især om sult. Som ung virker uretfærdighed så stærk: Hvorfor skal jeg leve så godt, mens så mange i verden sulter? Man ser en enkel løsning, men ingen mulighed for at gøre noget ved det. Sådan er det bare. Det endte med, at jeg blev deprimeret. Helt enkelt. Jeg måtte lægge det fra mig. Det var en beslutning, jeg måtte træffe. Jeg fik et andet liv, studerede, gik i biografen, fik en kæreste. Men nu er jeg et stabilt sted i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bruge min forfatterstemme til noget, jeg brænder for.” [2].

Foto: Observatoriet

Født
11. februar 1976 i Oslo.
Uddannelse
Filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet. Forfatterstudiet i Bø.
Debut
Den veven av hendelser vi kaller verden. Tiden, 2003.
Litteraturpriser
Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, 2006.
Seneste udgivelse
Leksikon om lys og mørke. Politiken, 2020. (Leksikon om lys og mørke, 2018). Oversat af Sara Koch.
Inspiration
Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec, J.M. Coetzee m.fl.

”Så fik hun øje på den. En båd. En lille, skrøbelig træbåd, fyldt til randen med mennesker. Afrikanere. Præcis som billedet i avisen. De var ikke mere end halvtreds meter fra land, alligevel lå de fleste af dem urørlige, mens båden langsomt drev indad. Et hoved stak op over rælingen. En dreng på omtrent hendes egen alder havde fået øje på hende og vinkede ind mod land.”

”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, s. 21.

Simon Stranger debuterede i 2003 med voksenromanen ”Den veven av hendelser vi kaller verden” og har skrevet bøger for både børn, unge og voksne. Hans første ungdomsroman ”Barsakh” (2009) er samtidig første del af en trilogi. Han anvender dokumentarisk materiale i sine romaner, som undersøger moralske dilemmaer i en globaliseret verden. Han tror på, at bøger kan være med til at engagere unge til at forholde sig kritisk til den komplekse verden, de lever i. Hans seneste ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, og hans politiske engagement sætter et tydeligt præg på hans forfatterskab. Han har skrevet en realistisk ungdomsromantrilogi, der sætter fokus på ulighederne i verden, papirløse flygtninge, børnearbejdere, kinesiske iSlaves der arbejder på urimelige vilkår, fordeling af flygtninge i Europa, fattigdom og sult, og hvad vi kan gøre for, at der kommer mere lighed og bedre levevilkår. Han skriver om moralske dilemmaer i en globaliseret verden, hans romaner bygger på dokumentarisk materiale og tunge rapporter, men han forsøger at formidle det komplicerede stof til de unge i et letlæst sprog og lade dem selv tage stilling til det.

”Ungdomslivet handler jo i sig selv om at finde mening og sammenhæng i en mere og mere kompliceret tilværelse. Det kan bøger også. Det vigtige er, at man føler sig engageret i bogen. Ikke nødvendigvis i bogens tema, men i bogen. I dens fortælling. Det tror jeg ikke på, at man nødvendigvis opnår alene ved et lineært forløb med genkendelige situationer. Disse bøger handler jo ikke kun om bådflygtninge, de handler også om, hvad der gør os til dem, vi er,” siger han. [2].

1970’ernes politiske litteratur blev skrevet ud fra en socialistisk synsvinkel, hvor det gjaldt om at overbevise læseren om nogle bestemte værdier. I dag er tendensen, at forfattere som f.eks. Simon Stranger skriver aktivistisk ungdomslitteratur, hvor han beskriver konsekvenserne ved at handle eller ikke at handle, men lader det være op til læseren at forholde sig kritisk til moralske dilemmaer.

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich bekræfter, at der en ny politisering i gang i børnelitteraturen: ”Børnebogsforfattere beskæftiger sig med store samfundsspørgsmål. Det er meget tydeligt, at de kommer ind på miljøforhold, flygtningeproblemer og verdens krige på en helt ny måde. Det er en tendens, man vil kalde politisk i en eller anden forstand, men min pointe er, at det bliver mere politisk – ikke politisk på en bestemt måde.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Den danske forfatter Torben Poulsen (f. 1946) har skrevet om flygtningetemaet i romantrilogien: ”Smil, Smilja” (1996), ”Krigens skygger” (1997) og ”Smiljas hævn” (1998). Bøgerne handler om den bosniske pige Smilja, der flygter til Danmark på grund af borgerkrigen i hjemlandet. I første del møder vi hende i en stille provinsby i det nordlige Bosnien, men da krigen bryder ud, bliver hun flygtning i sit eget land og senere flygter hun til Danmark. Hun lider store personlige tab, men får også en kæreste. I anden del havner hun sammen med sin mor og kæreste Marko på et dansk asylcenter. I tredje del vender hun tilbage til Bosnien og sin smadrede barndomsby og ender med at stå ansigt til ansigt med sin fars bøddel. Det er en velskrevet og gribende historie om flugt, krigens rædsler, håb og kærlighed.

Martin Petersen (f. 1950) har skrevet om bådflygtninge i romanen ”Exit Sugartown” (2014). Bogen handler om en journalist, der gerne vil skrive om migration, og den unge afrikanske kvinde Dawn fortæller om sin tur over havet som bådflygtning og livet i City, som skal forestille at være et sted i Europa. Det er en historie om ydmygelser, sult og forsøget på at undgå vold og prostitution.

Louis Jensen har skrevet om verdens uretfærdighed i ungdomsromanen ”2 kroner og 25 øre” (2010). Den handler om en 14-årig dreng, der er vred over uligheden i verden. Da han finder ud af, at man kan brødføde et barn for 2 kroner og 25 øre om dagen og redde et barn fra at dø for 225 kroner, beslutter han sig for at gøre noget. Han beslutter kun at gå i skole hver anden dag, og de andre dage arbejder han for at tjene penge til de fattige. Han går skridtet videre og bliver en slags Robin Hood, der begår butikstyveri, og han ender med at stjæle en varevogn med mad med den hensigt at køre til Afrika. Men kan kriminelle handlinger forsvares for at redde verdens fattige? Hvordan er det muligt at hjælpe med at skabe større lighed og retfærdighed i verden? Det er nogle af de spørgsmål, bogen stiller.