
Simon Stranger
- Redaktionen2020
- Christina Aabo Mikkelsencand.mag., 2015
Intro
Den norske forfatter Simon Stranger har skrevet en ungdomsromantrilogi om den norske teenagepige Emilies møde med bådflygtningen Samuel. Emilies engagement til at ændre på uligheden i verden bliver vakt, og hun går ind i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil råbe vestlige forbrugere op for at få stoppet børneslavearbejde i Asien og Afrika. Senere mødes Emilie og Samuel igen, men forholdet har ændret sig. Bøgerne skildrer de moralske dilemmaer i en global verden i et letlæst sprog, men lader det være op til de unge læsere selv at forholde sig kritisk til det komplicerede stof.
Baggrund
Den norske forfatter Simon Stranger blev født den 11. februar 1976 i Lilleaker i Oslo. Han har studeret filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet og gået på forfatterstudiet i Bø. Han blev inspireret til at blive forfatter, da han allerede som syv-otteårig læste Michaels Endes roman ”Den uendelige historie”, og han henter inspiration til sine bøger fra litteratur, rejser, film og samtidskunst. Hans litterære forbilleder har siden ungdomsårene været Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec og J.M. Coetzee. Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, hvilket præger forfatterskabet, fortæller han i et interview i Information: ”Jeg har altid følt mig meget privilegeret over at vokse op i Norge. Og som ganske ung var jeg vred. Meget vred. Jeg engagerede mig i ungdomsaktivisme, og det blev faktisk ret destruktivt. Jeg læste artikler og bøger – især om sult. Som ung virker uretfærdighed så stærk: Hvorfor skal jeg leve så godt, mens så mange i verden sulter? Man ser en enkel løsning, men ingen mulighed for at gøre noget ved det. Sådan er det bare. Det endte med, at jeg blev deprimeret. Helt enkelt. Jeg måtte lægge det fra mig. Det var en beslutning, jeg måtte træffe. Jeg fik et andet liv, studerede, gik i biografen, fik en kæreste. Men nu er jeg et stabilt sted i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bruge min forfatterstemme til noget, jeg brænder for.” [2]Anita Brask RasmussenEt sted mellem ligegyldighed og fængselsstrafDagbladet Information, 2015-05-08..

Født
11. februar 1976 i Oslo.
Uddannelse
Filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet. Forfatterstudiet i Bø.
Debut
Den veven av hendelser vi kaller verden. Tiden, 2003.
Litteraturpriser
Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, 2006.
Seneste udgivelse
Leksikon om lys og mørke. Politiken, 2020. (Leksikon om lys og mørke, 2018). Oversat af Sara Koch.
Inspiration
Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec, J.M. Coetzee m.fl.
”Så fik hun øje på den. En båd. En lille, skrøbelig træbåd, fyldt til randen med mennesker. Afrikanere. Præcis som billedet i avisen. De var ikke mere end halvtreds meter fra land, alligevel lå de fleste af dem urørlige, mens båden langsomt drev indad. Et hoved stak op over rælingen. En dreng på omtrent hendes egen alder havde fået øje på hende og vinkede ind mod land.”
Simon Stranger debuterede i 2003 med voksenromanen ”Den veven av hendelser vi kaller verden” og har skrevet bøger for både børn, unge og voksne. Hans første ungdomsroman ”Barsakh” (2009) er samtidig første del af en trilogi. Han anvender dokumentarisk materiale i sine romaner, som undersøger moralske dilemmaer i en globaliseret verden. Han tror på, at bøger kan være med til at engagere unge til at forholde sig kritisk til den komplekse verden, de lever i. Hans seneste ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Barsakh
Simon Strangers ”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria” fra 2009 (”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, 2010) er første del af en ungdomsromantrilogi. 15 årige Emilie fra Norge er på ferie m...
Læs mere om bogen - Verdensredderne
I 2012 udgav Simon Stranger romanen ”Verdensredderne” (”Verdensredderne”, 2013). Det er andel del i trilogien om 17 årige Emilie, der bor i Norge. Hun går i skole og bruger fritiden på bl.a. at sho...
Læs mere om bogen - Dem, der ikke findes
Tredje del af Simon Strangers trilogi om Emilie fra Norge udkom i 2014 med titlen ”De som ikke finnes” (”Dem, der ikke findes”, 2015). Det er tre år siden, at Emilie hjalp Samuel og de andre afrika...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Voksenromaner
Simon Stranger
2008
Simon Stranger
2015
Simon Stranger
Politiken, 2020. (Leksikon om lys og mørke, 2018). Oversat af Sara Koch.
Ungdomsromaner
Simon Stranger
Høst & Søn, 2010. (Barsakh, 2009). Oversat af Dorthe de Neergaard
Simon Stranger
Høst & Søn, 2013. (Verdensredderne, 2012). Oversat af Dorthe de Neergaard.
Simon Stranger
Turbine, 2015. (De som ikke finnes, 2014). Oversat af Thomas Takla Helsted.
Børnebøger
Simon Stranger
2005
Om forfatterskabet
Links
Cappelen Damm
2014-11-07.
Knut Fougner
2010-05-18.
Morten Minothi Kristiansen
2012-03-29.
Her finder man information om bøger, biografi, blog, anmeldelser m.m.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Børnelitteraturen er igen blevet politisk
Rasmus Elmelund
Dagbladet Information, 2015-05-08.

