Amina Elmi

Genrer og tematikker

Amina Elmi bevæger sig i sin debut ”Barbar [Tavshedens objekt]” fra 2023 inden for både prosa og poesi. Hendes digte forener almenmenneskelige sanseindtryk (et grin, et kys, et havbad) med mere vidtløftige abstraktioner (dit skind er en dæmning, s. 97) og rummer også hverdagslige ord og genstande (trafiklys, økonomi, hundesnor).

De gennemgående temaer er tunge og omfangsrige: race, klasse, religion, tab og diasporaliv. Denne tyngde balancerer Elmi ved konsekvent at indlejre en streng af optimisme: ”Der er så meget at gøre oprør mod, så mange kampe, så meget at forholde sig til hele tiden. Det er udmattende. Så jeg vil hellere insistere på glæden,” siger hun [1]Birgitte KjærHvor ligger det barbariske egentlig? Amina Elmi inviterer ind i…Politiken, 2023-08-17.. Dette grundprincip for hendes skrivning er let genkendeligt hele vejen igennem, såvel mellem linjerne som helt klart og direkte formuleret på flere forskellige måder: ”her er en åbning, du er velkommen til at træde ind i” (s. 109), ”jeg rækker ud til dig jeg skælder ud på” (s. 105) og ”Det er i genklang, vi redder hinanden.” (s. 111).

Amina Elmis tekst emmer dog også af vrede og indignation. Men netop at vreden ikke er blind og udvides af substantiel kritik og poetisk schwung, giver den en anden pondus og litterær kvalitet.

En anden gennemgående streng i forfatterskabet er forskellige overvejelser over sproget – sproget i mere overordnet forstand, som det kan bryde sammen eller som det kan udvide sig og sprogene i mere lokal forstand, når de mødes og gnubber sig op ad hinanden og indgår en forbindelse – for eksempel når man er tosproget og taler somali og dansk. Over flere af Elmis tekster er drysset somaliord med let hånd, og som hun selv siger om dét greb: ”Det er virkelig ikke for at drille. Det er mere for at sige, at det er okay, at ikke alle har adgang til alt.” [1]Birgitte KjærHvor ligger det barbariske egentlig? Amina Elmi inviterer ind i…Politiken, 2023-08-17..

Beslægtede forfatterskaber

Man kan med en vis ret nævne nogle af de andre danske digtere i Amina Elmis generation, der har en minoritetsbaggrund i større eller mindre grad parallel til hendes, som f.eks. Yahya Hassan og Haidar Ansari. Der findes udtalt i alle tre forfatterskaber en fælles erfaring af at være objekt for en offentlig debat og en trang til at give modsvar og erobre noget af den taletid, der ellers har været forbeholdt en privilegeret, hvid akademiker-politiker-kreds.

Men digterisk er der andre forfatterskaber med større fællesnævnere. De sanselige og billedskabende kærlighedsdigte, der bliver siddende i hukommelsen, leder som nævnt tankerne hen på Bibelens højsang eller langt senere den spanske digter Pablo Nerudas (1904-1973) smukke kærlighedsdigte, ligesom man får lyst til at nævne den somaliske digter Elmi Boodhari, som Amina Elmi selv nævner i sin bogs allerførste digt, der bl.a. handler om moderens opbrud fra Somalia: ”...hun har forladt et sted der gav hende det første sprog, og en ung fyr der reciterede Elmi Boodharis digte & fik hende til at føle sig som Hodan & jeg kan slet ikke forestille mig at løbe væk fra et sprog jeg har erklæret min første kærlighed på.” (”Barbar [Tavshedens objekt]”, s. 15).

Bogen indledes med en liste over forfattere og andre kunstnere, der er citereret. I det hele taget kan man nok godt antage, at denne liste indeholder dels, selvfølgelig, forfatterskaber der har inspireret, men også indikationer på, hvad der med tiden måtte blive beslægtede forfatterskaber: Audre Lorde, Tove Ditlevsen, Mahmoud Darvish med flere. Det kan man endnu kun gisne om.

Relaterede forfattere