
Amina Elmi
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, september 2023
Intro
Amina Elmi trådte i sommeren 2023 ind på den danske litterære scene med digtsamlingen ”Barbar [Tavshedens objekt]”, som er en vilter og sorgfuld bog om kærlighed, savn, diaspora og meget mere. I prosatekster og digte skyder hun humoristisk, sanseligt og vredt med skarpt både indad og udad: såvel mod sig selv og sin familie og kultur, som mod det litterære parnas og den offentlige debat, og denne dobbelte retning er nok forudsætningen for, at hun midt i det hele også skriver med en vis mildhed. Eller, som en anmelder smukt formulerer det: Med en stor og bevægende åbenhed.
Baggrund
Amina Elmi er født i Somalia, men kom som treårig til Danmark i 1998, næstyngst i en søskendeflok på seks. Familien bosatte sig i Aalborg, og her gik hun og hendes søskende i skole – dog ikke i den lokale folkeskole, men i Hasseris, 'Aalborgs Hellerup', en times kørsel fra hjemmet. Forældrene var meget opsatte på, at børnene skulle have en uddannelse – og støttede dem samtidig i, hvad de gerne ville. Så Amina blev bakket op i sit ønske om at skrive. [1]Birgitte KjærHvor ligger det barbariske egentlig? Amina Elmi inviterer ind i…Politiken, 2023-08-17..
”hvis jeg overlever dette år/ eller året tillader mig at overleve/ vil mit forsæt være at elske med mit månehjerte/ hjertet under mit hjerte/ jeg vil tale i et nyt sprog, sproget begravet under dette/ skallerne trukket tilbage/ sandheden, omsider, afsløret”

Født
1994 i Somalia.
Uddannelse
Engelskstudier ved Aalborg Universitet. Forfatterskolen, 2023.
Debut
Barbar [Tavshedens objekt]. Gyldendal, 2023. Digte.
Litteraturpriser
Bogforums Debutantpris 2023.
Seneste udgivelse
Barbar [Tavshedens objekt]. Gyldendal, 2023. Digte.
Inspiration
Ursula Andkjær Olsen,Naja Marie Aidt, Aaiún Nin, Deniz Kiy, Miles Davis,Audre Lorde,Shakespeare, Mahmoud Darwish,Tove Ditlevsen, Elmi Boodhari.
Umiddelbart efter gymnasiet var hun omkring Aalborg Universitet, hvor hun studerede engelsk, men efter et par semestre døde hendes far. Hans bortgang blev et markant vendepunkt i hendes liv og satte gang i mange indre processer. Blandt andet begyndte Amina at studere islam, på en anden måde end hun var opdraget til i barndommens koranskole, som hun havde frekventeret hver weekend, siden hun var seks år gammel. Hun begyndte at interessere sig for islamisk feminisme, og da hun som 23-årig brød op og tog til København, fandt hun et religiøst fællesskab i Mariam Moskéen på Købmagergade, som er drevet af kvinder. Forfatterskolen blev et andet holdepunkt i Hovedstaden, og selv om hun dimitterede i sommeren 2023, regner hun stadig med at færdes jævnligt og hjemmevant på skolen på Peder Skrams Gade i indre by i København.
Amina Elmi debuterede med digtsamlingen ”Barbar [Tavshedens objekt]” i 2023.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
Bibliografi
Digte
Om forfatterskabet
Web
Video
Louisiana Literature, august 2023.
Louisiana Literature, august 2023.


