Audre Lorde

Emneord:

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., september 2023

Den caribisk amerikanske digter og essayist Audre Lorde (1934 92) skriver ud fra sine erfaringer som digter, mor, kriger, sort og lesbisk. Hun kalder poesien for et af sine våben i kampen for at ændre vores fælles fremtid. I essaysamlingen ”Din tavshed kan ikke beskytte dig” skriver Lorde om at finde modet til at transformere tavshed til tale og handling, som et modsvar på den uretfærdighed, hun møder. I digtsamlingen ”Der er ingen ærlige digte om døde kvinder” (2019) sætter Lorde ord på en voldelig virkelighed, men også håb om forsoning og fred får lov at spire frem i digtene.

Baggrund

Audrey Geraldine Lorde blev født i New York City i 1934. Forældrene immigrerede fra Grenada i Caribien og besatte sig i Harlem, et kvarter i bydelen Manhattan i New York City. Her voksede hun op med sine to ældre søstre Phylis og Helen. Audre var afskåret fra socialiseringen blandt børnene i Harlems gader, fordi hun ikke måtte lege ude alene. Kendskabet til Harlem fik hun derfor fra vinduerne i lejligheden, fra at gå de få blokke til kirke og skole og ved at løbe ærinder for sin mor. I et interview fortæller Lorde, at hun lærte værdien af nonverbal-kommunikation fra sin mor: ”En af grundene til, at jeg havde så mange problemer i min opvækst, var, at mine forældre, især min mor, altid forventede, at jeg vidste, hvad hun følte og hvad hun forventede, jeg skulle gøre, uden at fortælle mig det. [2].

”Min tavshed havde ikke beskyttet mig. Din tavshed kan ikke beskytte dig. Men for hver reel ytring, for hvert forsøg på at italesætte de sandheder, som jeg stadig stræber efter, var jeg kommet i kontakt med andre kvinder. Og vi havde gennemgået ordene, så de stemte overens med en verden, vi alle troede på, og vi havde formået at skabe en forbindelse på tværs af vores forskelle.”

”Din tavshed kan ikke beskytte dig”, s. 17.

Foto: Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Født
18. februar 1934, New York City.
Død
17. november 1992, Saint Croix.
Uddannelse
Kandidatuddannelse i biblioteksvidenskab, 1961.
Debut
The First Cities. Poets Press, 1968.
Litteraturpriser
MacDowell fellowship, 1979 og 1983. New York State Poet laureate, 1991.
Seneste danske udgivelse
Din tavshed kan ikke beskytte dig: udvalgte essays fra Sister outsider. Mindspace, 2020. Essays. Oversætter: Shadi Angelina Bazeghi.
Inspiration
Adrienne Rich, Edna St. Vincent Millay, John Keats og Helen Margaret.

I samme interview fortæller Lorde, at hun ikke var nogen mønsterelev i gymnasiet, hun fulgte ikke med i undervisningen og lavede ikke sine lektier, men hun læste, bare ikke pensum: ”Jeg læste konstant, bare ikke det, vi fik for, og hvis jeg læste det, vi fik for, læste jeg det ikke, som vi skulle. Alt var som et digt med forskellige kurver, forskellige niveauer. Så jeg har altid følt, at de måder, jeg forstod tingene på, var anderledes end den måde andre mennesker forstod dem på.” [2].

Audre Lorde studerede biblioteksvidenskab ved Columbia University og færdiggjorde sin kandidat i 1961. Hun arbejdede som bibliotekar frem til 1968, hvor hun debuterede med digtsamlingen ”The First Cities”. Efter debuten sagde hun sit bibliotekarjob op for at hellige sig skrivningen. Sideløbende med sin forfatterpraksis underviste hun i engelsk ved John Jay College og Hunter College.

I årene 1962-1970 var hun gift med en homoseksuel mand, som hun fik to børn med. Gennem 1980’erne var Lorde til dels bosat i Berlin, hvor hun underviste på Freie Universität. Efter 14 år med brystkræft døde Lorde i 1992 på øen Sankt Croix.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Audre Lordes sidste oplæsning i Berlin, 1992. Audre Lorde in Berlin, 8. december 2016.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Audre Lordes forfatterskab har haft stor indflydelse på den anden feministiske bølge, borgerrettighedsbevægelsen og queer-teori. I sin digtning og essayistik skriver Audre Lorde fra sin position som digter, mor, kriger, sort og lesbisk, og ud fra den udsathed som de forskellige positioner indbefatter. Essaysamlingen ”Sister Outsider” (1984) betragtes som et betydeligt bidrag til teori om intersektionalitet, endnu før begrebet fandtes. Intersektionalitetsbegrebet dækker over en anerkendelse af, at identitetsmarkører som køn, race, klasse og seksuel orientering er vævet sammen og bidrager samlet set til individets oplevelse af marginalisering og gør, at undertrykkelsen ser forskellig ud fra individ til individ. Et kritikpunkt af den feministiske teori på Lordes tid var, at den ikke forholdt sig til individuelle forskelle. Audre Lorde lagde ikke skjul på sin identitet som lesbisk, hvilket var usædvanligt på hendes samtid, og i et interview fortæller hun, at hendes redaktør spurgte, om hun foregav at være en mand, da han havde læst hendes digte om sex med andre kvinder. Om sit mod til at stå frem siger Lorde: ”Vi er altid i fare. Poesi er et af mine våben, med hvilke jeg forsøger at ændre vores fælles fremtid.” [3].

Audre Lorde har udtalt, at poesi var noget, hun lærte fra sin mors underlighed og fra sin fars stilhed. [1]. Det var altså ikke nogen tilfældighed, at det var poesien, der blev Audre Lordes udtryksform. Faktisk tænkte hun i poesi fra en tidlig alder. I et interview med digteren Adrienne Rich uddyber Lorde sine tidlige erfaringer med poesien: ”Da du spurgte om, hvordan jeg begyndte at skrive, fortalte jeg dig om, hvordan poesi specifikt fungerede for mig, fra dengang, jeg var ganske ung, fra vuggevisernes rytme. Når nogen spurgte mig om, hvordan jeg havde det, eller hvad jeg tænkte, eller stillede et andet direkte spørgsmål, ville jeg recitere et digt og et eller andet sted i det digt, ville der være en følelse, et eller andet sted ville der være et stykke information. Det kunne være en sætning. Det kunne være et billede. Digtet var mit svar.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Audre Lorde er en stærk stemme for kvinders empowerment og social retfærdighed. Af andre stærke digteriske stemmer, der undersøger spørgsmål om magtforhold og identitet og som er skrevet af kvinder, kan nævnes ”Kun stemmen bliver tilbage” (2013) af den persiske digter Forugh Farrokhzad og ”Kvinde, hustru, kone” (2016) af den vest-indiske digter Tiphanie Yanique.

Hvis man vil dykke mere ned i feministisk teori, er Judith Butlers ”Kønsballade” (2010) en moderne klassiker. I ”Drømmen om et fælles sprog” (2019) kredser Adrienne Rich om mange af de samme tematikker, som Audre Lorde sætter under lup i sine digte.

I 1980 udgav Audre Lorde værket ”The Cancer Journals”, som omhandler hendes kræftforløb, og samme tematik behandler den amerikanske digter og essayist Anne Boyer i værket ”Ikke at dø” (2022). Boyer fik konstateret brystkræft i 2014, og i værket skriver hun personligt om sygdommens politik og litteratur. Boyer inddrager andre forfattere som Audre Lorde og Susan Sontag i sin udforskning af litteratur, der skildrer sygdomsoplevelser. Susan Sontag skriver om samme emne i ”Illness as metaphor and AIDS and its metaphors” fra 1978.

I 1981 grundlagde Lorde sammen med forfatterne Cherríe Moraga og Barbara Smith ”Kitchen Table: Women of Color Press”, som var et forlag dedikeret til at fremme sorte feministers stemmer. Forlaget udgav blandt andet antologierne ”This Bridge Called My Back: Writings by Radical Women of Color” (1984) og Barbara Smiths ”Home Girls: A Black Feminist Anthology” (1984).

Audre Lordes forfatterskab bliver også læst herhjemme. Den danske forfatter Johanne Mygind kalder Audre Lorde for en inspirationskilde, og Luka Holmegaard (tidl. Ida Holmegaard) anbefaler i et interview Audre Lordes prosaværk ”Zami: A New Spelling of My Name” fra 1982, som handler om Lordes opvækst i New York. Lorde fandt på en ny genrebetegnelse for værket, nemlig ”biomythography”, en genre, der kombinerer historie, biografi og myter.