
Audre Lorde
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., september 2023
Intro
Den caribisk amerikanske digter og essayist Audre Lorde (1934 92) skriver ud fra sine erfaringer som digter, mor, kriger, sort og lesbisk. Hun kalder poesien for et af sine våben i kampen for at ændre vores fælles fremtid. I essaysamlingen ”Din tavshed kan ikke beskytte dig” skriver Lorde om at finde modet til at transformere tavshed til tale og handling, som et modsvar på den uretfærdighed, hun møder. I digtsamlingen ”Der er ingen ærlige digte om døde kvinder” (2019) sætter Lorde ord på en voldelig virkelighed, men også håb om forsoning og fred får lov at spire frem i digtene.
Baggrund
Audrey Geraldine Lorde blev født i New York City i 1934. Forældrene immigrerede fra Grenada i Caribien og besatte sig i Harlem, et kvarter i bydelen Manhattan i New York City. Her voksede hun op med sine to ældre søstre Phylis og Helen. Audre var afskåret fra socialiseringen blandt børnene i Harlems gader, fordi hun ikke måtte lege ude alene. Kendskabet til Harlem fik hun derfor fra vinduerne i lejligheden, fra at gå de få blokke til kirke og skole og ved at løbe ærinder for sin mor. I et interview fortæller Lorde, at hun lærte værdien af nonverbal-kommunikation fra sin mor: ”En af grundene til, at jeg havde så mange problemer i min opvækst, var, at mine forældre, især min mor, altid forventede, at jeg vidste, hvad hun følte og hvad hun forventede, jeg skulle gøre, uden at fortælle mig det. [2]Adrienne RichAn Interview with Audre Lorde.Journal of Women in Culture and Society, 1981..
”Min tavshed havde ikke beskyttet mig. Din tavshed kan ikke beskytte dig. Men for hver reel ytring, for hvert forsøg på at italesætte de sandheder, som jeg stadig stræber efter, var jeg kommet i kontakt med andre kvinder. Og vi havde gennemgået ordene, så de stemte overens med en verden, vi alle troede på, og vi havde formået at skabe en forbindelse på tværs af vores forskelle.”

Født
18. februar 1934, New York City.
Død
17. november 1992, Saint Croix.
Uddannelse
Kandidatuddannelse i biblioteksvidenskab, 1961.
Debut
The First Cities. Poets Press, 1968.
Litteraturpriser
MacDowell fellowship, 1979 og 1983. New York State Poet laureate, 1991.
Seneste danske udgivelse
Din tavshed kan ikke beskytte dig: udvalgte essays fra Sister outsider. Mindspace, 2020. Essays. Oversætter: Shadi Angelina Bazeghi.
Inspiration
Adrienne Rich, Edna St. Vincent Millay, John Keats og Helen Margaret.
I samme interview fortæller Lorde, at hun ikke var nogen mønsterelev i gymnasiet, hun fulgte ikke med i undervisningen og lavede ikke sine lektier, men hun læste, bare ikke pensum: ”Jeg læste konstant, bare ikke det, vi fik for, og hvis jeg læste det, vi fik for, læste jeg det ikke, som vi skulle. Alt var som et digt med forskellige kurver, forskellige niveauer. Så jeg har altid følt, at de måder, jeg forstod tingene på, var anderledes end den måde andre mennesker forstod dem på.” [2]Adrienne RichAn Interview with Audre Lorde.Journal of Women in Culture and Society, 1981..
Audre Lorde studerede biblioteksvidenskab ved Columbia University og færdiggjorde sin kandidat i 1961. Hun arbejdede som bibliotekar frem til 1968, hvor hun debuterede med digtsamlingen ”The First Cities”. Efter debuten sagde hun sit bibliotekarjob op for at hellige sig skrivningen. Sideløbende med sin forfatterpraksis underviste hun i engelsk ved John Jay College og Hunter College.
I årene 1962-1970 var hun gift med en homoseksuel mand, som hun fik to børn med. Gennem 1980’erne var Lorde til dels bosat i Berlin, hvor hun underviste på Freie Universität. Efter 14 år med brystkræft døde Lorde i 1992 på øen Sankt Croix.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Der er ingen ærlige digte om døde kvinder
”Der er ingen ærlige digte om døde kvinder” (2019) er en oversættelse af Audre Lordes væsentligste digtsamlinger udgivet i årene 1973 1993. Digtene følger ikke en kronologisk orden, men et register...
Læs mere om bogen - Din tavshed kan ikke beskytte dig
Audre Lordes essaysamling ”Sister Outsider” udkom i 1984 (”Din tavshed kan ikke beskytte dig”, 2020). På dansk er det et udvalg bestående af seks essays fra ”Sister Outsider”, som er oversat under ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Roman

Audre Lorde
2018. (Zami: A New Spelling of My Name, 1983). Oversat af Nanna Søndergaard Larsen
Digte
Audre Lorde
2019. Oversat af Shadi Angelina Bazeghi
Essays
Audre Lorde
2020. (Sister Outsider: Essays and Speeches, 1984). Oversat af Shadi Angelina Bazeghi
Om forfatterskabet
Web
Bøger
Robin Ruth Linden
1982
Mecca Jamilah Sullivan
2021
Artikel
The Feminist Wire, 2017-10-17.
Information, 2020-09-18.
Film
2012
Kilder citeret i portrættet
An Interview with Audre Lorde.
Adrienne Rich
Journal of Women in Culture and Society, 1981.
Hun lærte sorte, tyske kvinder at kæmpe.
Nina Trige Andersen
Information. 2021-09-20.
Warrior Poet, A Biography of Audre Lorde. W.W
Alexis De Veaux
Norton & Company, 2004



