Luka Holmegaard

Genrer og tematikker

Luka Holmegaards debutroman ”Emma Emma” er en realistisk fortælling om en ung pige, der er ved at gå i opløsning i en hed sommer, mens hun forelsker sig i sin veninde. Trods det homoerotiske tema byder romanen ikke på hverken lesbiske erkendelser eller andre formulerede bekendelser af seksualitet. Det erotiske og kærligheden beskrives mere som noget flydende, der gør, at Agnes sagtens både kan elske Anton og Emma, uden at hun behøver at bekende sig til en bestemt seksualitet. Det lægger kimen til en gennemgående tematik i forfatterskabet: undersøgelsen af kønsidentitet, transkønnethed, seksualitet, krop, normer og den binære kønsstruktur.

I ”Emma Emma” er det gruppedynamikken, flokken, hen vil undersøge. Romanen skildrer flere piger og en enkelt dreng og deres indbyrdes relationer og forhold. Det er ikke individet, og hvordan det kan træde ud af flokken for at realisere sig selv, der er i fokus. Det er det grænseløse og anonyme ved at være en del af en flok, forfatteren belyser. Selv siger Holmegaard, at hen undersøger kvindeflokken: ”Fra et sted hvor man kan være udskiftelig med hinanden og måske ikke kan skelne sig selv fra de andre. Hvilket kan være helt vildt fascinerende, fordi man er befriet fra en jegtyngde og i stedet har en fællesskabsfølelse. Men samtidig skræmmende fordi det bærer en vis anonymitet i sig - man kunne jo forsvinde i mængden.” [1]Lisa GarsdalMed flokdyrets blikPolitiken, 2015-08-09..

”Look” udforsker tøjets betydning for kønsidentitet og vores gængse opfattelse af det binære køn, en undersøgelse, der fortsætter og udfoldes yderligere i ”Havet i munden” og ”Hund, stille”. Uanset tematik giver Luka Holmegaard ikke klare svar, hen stiller spørgsmål og lader det op til læseren at konkludere.

Et andet fremtrædende træk ved Luka Holmegaards forfatterskab er sproget. Der er noget næsten lystfyldt over det – både når hen skriver realistiske romaner og poetiske digte. Luka Holmegaards sprog er præcist og billedrigt, reflekterende og flygtigt, og det passer godt til de mange tankestrømme, der går igen i forfatterskabet. Realismen, den visuelle prosa og de overraskende sprogbilleder kendetegner alle Holmegaards udgivelser uanset genre. Patchwork-stilistikken, der er særligt fremtrædende i ”Look”, går således igen både i hens romaner og digte. Holmegaard skriver ikke sammenhængende fortællinger, men snarere punktnedslag for at indfange en årstid, en gruppe, kropslige oplevelser, sprog, identitet, kærlighed, tid, stilhed eller køn.

Beslægtede forfatterskaber

Luka Holmegaard fremhæver selv lighederne med David Foster Wallace og Lorrie Moores forfatterskaber. Hen siger: ”Deres karakterer forvilder sig tit ind i et lokkende ferieunivers, der så bliver til en slags forlystelsesørken, de ikke rigtig kan slippe ud af igen.” (Anna Raaby Ravn: ”Ferien er en skrøbelig tilstand”. Information, 2015-08-22). Holmegaards sommerunivers er ligeledes fuld af lyst og melankoli, som kan sidestilles med forlystelsesørkenen. Agnes oplever en sommer, der dels er en evighed af nutid, hvor vin og lethed styrer, dels ender med tab af kærlighed.

Holmegaards undersøgelse af flokken, særligt det typisk kvindelige i en flokdynamik, kan minde om Hanne Højgaard Viemoses undersøgelse i debuten ”Hannah” (2011) af, hvad der afgør en kvindes kvindelighed. Begge forfattere skriver om kvinder, der forelsker sig i hinanden, uden at det gør romanerne til formulerede bekendelser af seksualitet. De fortæller begge historier fra et jeg, hvor en fortælling udfoldes uden tydelig begyndelse og slutning. En kronologisk forankring i tid og rum er ikke bærende. Det er sproget, sansninger og realistiske observationer. Sprogligt adskiller de to forfatteres debutromaner sig dog fra hinanden. Højgaard Viemoses tone er rå. Hendes fortæller er både sjov og barsk, og hun bruger en del aussie-slang. Holmegaards sprog er poetisk og stiliseret iblandet en del overraskende sproglige billeder. Perspektivet i de to romaner er også forskelligt. Selvom Hanne Højgaard Viemoses kvindelige jeg indgår i flere grupper, undersøger forfatteren det kvindelige på et individuelt plan, mens Holmegaard netop skriver om det kvindelige i flokken.

Den helt store ekspert i underspillet drama er den danske forfatter Helle Helle, og da ”Emma Emma” netop er en roman, hvor der på handlingsplanet ikke umiddelbart sker meget, tænker man uvilkårligt på det Helle Helleske univers. Hun skriver også korte romaner om kvindelige hovedpersoner, der ofte er passive og lidt vage. Hendes hovedpersoner har generelt svært ved at handle, ligesom Agnes også virker handlingslammet. Helle Helles fiktive miljø er dog helt anderledes end det miljø, der skildres i ”Emma Emma”.

Relaterede forfattere