”I sit hjerte var han vred på Gud, men i armenes muskler boede endnu frygten for Gud. (…) Nu vægrede hænderne sig ved at adlyde Mendels raseri. Kun munden, der så ofte havde bedt, vægrede sig ikke. Kun fødderne, der så ofte havde danset et halleluja til Guds ære, stampede nu takten til Mendels vredessang.”
”Job”, s. 127.
Den fromme Mendel forstår ikke sit uheld, da han siger sine bønner og ellers udfører sine religiøse forpligtelser. Da han ser chancen, emigrerer han også til USA med sin kone og datter, efter sønnen, og ankommer til New York City. Her går det dog ikke bedre for Mendel, som fortsætter med at blive ramt af lidelser. Den ene søn falder i Første Verdenskrig i Europa, som fører til hustruens død i sorg, den anden søn forsvinder i Rusland og datteren bliver ramt af en psykose. I vrede og arrigskab forbander Mendel Gud og hans manglende barmhjertighed. Som hos den bibelske Job ender det dog godt for Mendel i sidste ende. Efter efter at have mistet alt får han på mirakuløs vis det dobbelte igen.
I romanen ligger en ironisk distance i sidestillingen af den bibelske Job med Mendel Singer, som nærmere er en jødisk antihelt i Woody Allen-stilen. Romanen, som har status af en klassiker, gør sig især bemærket med sin fantastiske prosa og nogle meget levendegørende personportrætter. Romanen indeholder temaer, der er karakteristiske for Roths forfattervirke: et ambivalent forhold til den jødiske religion, og tabet af ens hjemstavn og følelsen af ikke at høre hjemme i en ny verden, samtidig med at den gamle verden fremstår i et nostalgisk lys.
Joseph Roth
Joseph Roth blev født i det Østrig Ungarske dobbeltmonarki, men mistede sit hjemland da imperiet gik under ved Første Verdenskrig. Det tab blev en afgørende faktor for Roths forfattergerning, bl.a....
Læs hele forfatterportrættet
