Joseph Roth

Emneord:

Hovedforfatter

Christian Jess Mark
cand.mag., maj 2017

Joseph Roth blev født i det Østrig Ungarske dobbeltmonarki, men mistede sit hjemland da imperiet gik under ved Første Verdenskrig. Det tab blev en afgørende faktor for Roths forfattergerning, bl.a. i hovedværket ”Radetzkymarch”. Tabet af sit hjemland og livet som eksileret og forfulgt jøde er også vigtige temaer i forfatterskabet. Roths primære hverv var journalist med forfattergerningen ved siden af, og hans mangeårige virke ved dagbladene satte også sit præg på hans skrivestil. Roth skrev i en meget observerende, realistisk stil, ofte i en lidt ironisk tone. Hans værker har i dag klassikerstatus, ligesom der også har været fornyet interesse omkring hans journalistiske produktion.

Baggrund

Joseph Roth blev født i 1894 i Galicien i den østlige del af det Østrig-Ungarske rige i byen Brody. Roth kendte ikke sin far, Nachum Roth, men fortalte mange forskellige historier om hans oprindelse. Sandheden var, at han var tysk kornhandler, der kort efter ægteskabet med Roths mor, Maria Grübel, blev indlagt på en psykiatrisk institution, hvor han forblev til sin død. Roth voksede op hos moren og hendes familie, som var velhavende jødiske handelsmænd. I Galicien, hvor hovedsproget var polsk, gik Roth både i folkeskole og på gymnasium, hvor han modtog undervisning på tysk.

”De såkaldte nationale dyder leder man forgæves efter, de er endnu mere tvivlsomme end de individuelle. Derfor hader jeg nationer og nationalstater. Mit gamle hjemland, mornarkiet, var et stort hus med mange døre og værelser og med plads til mange slags mennesker. I dag er huset opdelt, spaltet og ødelagt. Jeg har intet ærinde der. Jeg er vant til at leve i et hus, ikke i en kabine.”

”Leviathan og andre fortællinger”, s. 67.

Foto: Scanpix

Født
2. september, 1894 i Brody, Østrig-Ungarn (nu Ukraine).
Død
1939 i Paris.
Uddannelse
Studier i tysk litteratur.
Debut
Der Vorzugsschüller. Österreichs Illustrierte Zeitung, 1916.
Seneste danske udgivelse
Jøder på vandring. Virkelig, 2016.
Inspiration
Gustave Flaubert, Leo Tolstoj.

Mestringen af tysk skulle åbne verden for Roth, og han søgte efter at have færdiggjort gymnasiet ind på universitetet i Wien i 1914, hvor han bl.a. studerede tysk litteratur. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 anlagde Roth til at starte med en pacifistisk holdning, indtil han i 1916 meldte sig til tjeneste, som han udtjente i Galicien. Roth begyndte at skrive føljetoner og reportager i aviser og tidsskrifter. Efter krigen var han nødsaget til at droppe sine studier, og fortsatte med at virke som journalist og forfatter, og han blev en del af Wiens litterære miljø, hvor han også mødte sin kommende hustru Friederike i 1919. Sammen rejste de til Berlin i 1920, hvor han blev tilknyttet Frankfurter Zeitung som journalist. I 1925 blev han deres udsendte reporter i Paris, en by han straks forelskede sig i. Her oplevede han i en periode at være Europas bedst betalte journalist. Han blev dog erstattet med en anden i 1926, og skrev i stedet en serie rejsereportager fra bl.a. Sovjetunionen.

I 1930 fik Roth sit store gennembrud som forfatter med romanen ”Job”. To år senere kom Roths hovedværk ”Radetskymarch”. I mellemtiden blev hans hustru Friederike i 1930 indlagt på en psykiatrisk institution. Hun tilbragte resten af sit liv på institutioner, til hun blev dræbt i nazisternes gaskamre i 1940. Hendes tilstand sendte Roth i dyb personlig og finansiel krise, og han blev alkoholiker. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 flygtede Roth til Frankrig. På stamcafeen i Paris holdt han hof og skrev videre, dybt alkoholiseret. Han døde i 1939, 44 år gammel, af alkoholdelirium.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I sine tidlige skønlitterære værker var Roth en langt mere politisk bevidst forfatter end i sin sene karriere og var optaget af sociale reformer og modstand mod undertrykkelse og udnyttelse i Weimarrepublikkens Tyskland. I sine senere værker, ca. fra 1926 til sin død i 1939, bliver Roth mere optaget af individuelle skæbnefortællinger og en søgen efter identitet. Det er også den periode, hans mest berømte værker er fra. I sit mest berømte værk, ”Radetzkymarch”, kombineres det politiske med det personlige, idet Trotta-familiens deroute afspejles i det Østrig-Ungarske imperiums undergang og død.

Tilværelsen som faderløs og fædrelandsløs efter det Østrig-Ungarske dobbeltmonarkis opløsning var med til at forme Roth som person og forfatter. Østrig-Ungarn står hos Roth som uperfekt, men samtidig som et idealsamfund på mange måder, hvilket ofte belyses med en smertefuld melankoli i Roths tekster. I Østrig-Ungarn så Roth et overnationalt samfund, der favnede mange sprogområder og etniciteter. Det beskrives som et hus med mange rum, mens nationalismen kun er et skridt fra barbariet, en pointe som på grusomste vis blev demonstreret med nationalsocialismen i Tyskland og KZ-lejrene. Efter kejserrigets sammenbrud blev Joseph Roth en mand uden egentlig hjemstavn, et faktum der blev yderligere understreget efter nazisternes magtovertagelse, der tvang forfatteren i eksil pga. hans jødiske baggrund. Roth følte sig dog mest hjemme i Frankrig og blev også grebet af den katolske tro. Denne følelse af hjemløshed er noget, der præger Roths litterære produktion sammen med en hvileløs søgen efter identitet, ofte med negative konsekvenser.

Endelig spiller jødedommen også en vigtig rolle i Roths forfatterskab, romanen ”Job” og en novelle som ”Leviathan” omhandler eksplicitte jødiske tematikker, men det spiller også i mindre grad ind i flere andre af Roths værker.

Beslægtede forfatterskaber

Roth stikker lidt ud litteraturhistorisk. Han brugte ikke meget tid på at læse andre forfattere, og han holdt af at citere følgende: ’at en forfatter, der bruger sin tid på at læse, er ligesom en tjener, der bruger sin tid på at spise’. Derudover anså Roth og hans samtidige ham primært som journalist, der ved siden af havde en forfattergerning. Han skrev ikke i tidens litterære retninger som ekspressionismen eller neue sachlichkeit, men holdt sig i en primært observerende, realistisk stil, der dog havde et stort psykologisk indblik. Og selvom hans prosa var konservativ, var den også på en anden måde tidsløs, end nogle af hans samtids eksperimenterende tekster, der kræver et vist forhåndskendskab, før man kan gå til dem. Det gælder f.eks. Robert Musils modernistiske klassiker ”Manden uden egenskaber”, der selvom den på et overordnet plotmæssigt plan handler om et særdeles Roth-agtigt tema, nemlig det østrig-ungarske dobbeltmonarkis sidste dage, i virkeligheden konstant laver essayistiske afstikkere. Her er Roths historier meget mere ligefremme.

En forfatter, som Roth deler meget med, og som også var en personlig ven, var en anden stor østrigsk forfatter, Stefan Zweig. Zweig bevægede sig som Roth også frit mellem fiktion og non-fiktion. Han begræd som Roth det østrig-ungarske imperiums fald, som han dog også betragtede med en vis ambivalens, og hans erindringsværk ”Verden af i går” beskriver i høj grad den verden, Roth kendte fra sin ungdom.

Roths psykologisk indsigtsfulde og realistiske fortællinger sætter ham i samme skole som de franske forfattere Stendhal og Gustave Flaubert, især sidstnævnte var Roth meget betaget af. Også Leo Tolstoj, den store russiske forfatter fra det 19. århundrede, deler Roth mange kvaliteter med, ikke mindst i Roths hovedværk ”Radetzkymarch”. Det gælder både, hvad angår Tolstojs skarpe psykologisering og hans tilgang til fiktionen, som et udsnit af liv fremfor et stykke kunst. De skrev begge om den verden, de kendte i alle dens facetter.