”Dernedefra fik han øje på brandmanden, der skvulpede i vandspejlet, svulmende stor med rødlilla krop og lange mørkorange fangarme. Jackson bevægede sig hurtigt opefter og greb fat om den, åh, den var blød som gele og gjorde ingen modstand da han kørte den rundt i ansigtet, åbnede munden og bed af den, smurte sine ømme kæbeled med dens brændende safter.”
”Himlen må vente”, s. 45.
Fortællingen foregår på flere bevidsthedsplaner, hvorfor man som læser nemt kan blive forvirret over, om man sidder med Jackson hos en astrolog, eller om han er på vej op i en flyvemaskine. At virkeligheden kan være svær at fæstne i en menneskelig bevidsthed, der bevæger sig mellem fortid og nutid og drømme og mareridt, går i løbet af bogen også op for hovedpersonen. Og det synes at være en pointe i et af romanens handlingsspor, hvor Jackson jaloux genkender sin elskedes stemme i en kontaktannonces tekst. Er det virkelig hende, eller er det bare noget, der foregår i hans fantasi?
Jackson er fanget i livets limbo, altid flakkende på vej i sin bevidsthed og aldrig rigtig nærværende i øjeblikket. Kirkegården går igen som topos i romanen – som baggrundstæppe for Jacksons daglige vandringer og hans udspionering af kvinden ved busstoppestedet. Der er også kvinden på baren og kvinden i kontaktannoncen. Der er i det hele taget mange kvinder i Jacksons liv – om de så findes i virkeligheden eller kun i hans fantasi – i hans drømme om, hvad der kunne have været. I Jacksons rastløse flakken rundt – på kirkegården og i sin bevidsthed – er der et portræt af en ung mand, der søger efter kærlighed, men som samtidig har svært ved at finde hvile i den.
Jakob Vedelsby
Jakob Vedelsby har fingeren på pulsen i sine samtidsromaner, når han skildrer en verden i ubalance. I sin roman ”Skyggespor” fra 2015 er hovedskurken en international medicinalorganisation, som med...
Læs hele forfatterportrættet
